Uddeling af breve skal ikke overlades til markedskræfterne

400.000 husstande primært i landdistrikterne er stadig afhængige af, at breve leveres til døren. Derfor bør det være en statslig forpligtelse at sikre, at alle danskere er forbundet via et velfungerende postvæsen.

Vi danskere lever i et af verdens mest digitaliserede lande.

Mange af os modtager med selvfølgelighed digitale breve og afgørende beskeder vedrørende alt fra vores sundhed til børnenes daginstitution i den digitale postkasse kaldet e-Boks, mens NemID nærmest er blevet en forlænget del af os selv.

Med andre ord færdes de fleste af os hjemmevant i den digitale verden, der udgør nutidens og fremtidens kommunikationskanal mellem stat, borger og virksomhed. Men det er ikke os alle sammen.

400.000 husstande uden digital post
I dagens Danmark er omkring 400.000 ud af landets cirka 2,8 millioner husstande fritaget digital post.

Det betyder i praksis, at de er fuldstændig afhængige af et godt og stabilt postvæsen, som leverer vigtige meldinger fysisk på almindeligt brevpapir.

Disse 400.000 husstande ligger fortrinsvist i landdistrikterne.

Så hvis en kommende postaftale ender med at sløjfe befordringspligten, er det befolkningen i landdistrikterne, der kommer til at betale regningen i form af en markant forringelse af deres forbindelse til resten af landet.

I landdistrikterne har vi allerede mange steder langt til lægen, skolen og arbejdet.

Det lever vi med, for vi ved, at livet på landet indebærer, at der er længere til mange ting.

Men at man skulle overlade en så vigtig basal ydelse som et velfungerende postvæsen til et ukendt og fragmenteret marked kendetegnet af mange aktører, er simpelthen urimeligt.

I hvert fald på nuværende tidspunkt.

Undgå opdeling af samfundet
Det handler ikke om postromantik og længsel efter at fastholde det gode gamle brev.

Diskussion stikker langt dybere. Forbindelsen til omverdenen er med til at sikre sammenhængskraften og undgå opdelingen af samfundet i et A-hold og et B-hold, der i stigende grad overlades til sig selv.

Kapper vi kommunikationskanalerne på tværs af landet for tidligt, går det ud over netop sammenhængskraften i vores land.

For som det ser ud i dag er den sociale sammenhængskraft delvist bundet op på statens evne til at sikre basale ydelser i ikke bare de større byområder, men i hele landet.

I dagens Danmark er et velfungerende postvæsen stadig en sådan basal ydelse.

Det indebærer, at staten sikrer samme hurtige leveringstid som i byerne og priser, der er ens i hele landet – uanset hvor fra og hvor til du sender et brev inden for landets grænser.

For vi har alle sammen krav på at have en direkte kommunikationslinje til staten og de andre institutioner, der informerer os om vores position i samfundet.

Hos Landdistrikternes Fællesråd bidrager vi med glæde til en diskussion om, hvordan fremtidens postvæsen skal se ud.

Den digitale fest er stadig kun for inviterede
Digitaliseringen buldrer derudaf og åbner nye muligheder for at binde danskerne sammen.

Men som det ser ud i dag, har hele landet langt fra mulighed for at deltage i den digitale fremtidsfest.

Omkring 100.000 adresser har stadig så dårligt og ustabilt internet, at de er berettiget til at søge den bredbåndspulje, som regeringen i øvrigt har lagt op til at sløjfe på årets finanslov.

Måske ligger en del af forklaringen på de 400.000 adresser, som er fritaget digital post, netop i et ustabilt internet i sneglefart.

Derfor er det afgørende, at vi forbereder os grundigt, før vi sløjfer befordringspligten og overlader uddelingen af breve til markedskræfterne.

En dag bliver det nationale postvæsen måske en saga blot. Men den dag er bestemt ikke kommet endnu.

Kontaktpersoner