Grøn udvikling på landet

Hele Danmark kigger ind i en omstilling af enorme dimensioner. Ved udgangen af 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget en bindende klimalov med mål om at reducere den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Skal vi i mål, kræver det, at alle byder ind med løsninger. Denne side er dedikeret til lokale initiativer og virksomheder, der er med at fremme den grønne, bæredygtige omstilling.

Bornholms Oliemølle A/S

Fra de gule rapsmarker på Bornholm udspringer et kvalitetsprodukt, som mange af os kender fra supermarkederne og madlavningen derhjemme. Lehnsgaard Bornholms Oliemølle står, som de eneste i landet, bag en koldpresset rapskimolie. Selv kalder de olien en oplevelse og sammenligner den med Nordens olivenolie, som de sælger på flasker tilføjet smagsgivende delikatesser som trøffel, citron og basilikum. Koldpresset rapskimolie har et naturligt højt indhold af omega 3-fedtsyrer og et lavt indhold af mættet fedt. Kombinationen gør olien til en af de sundeste madolier på markedet og aldeles velegnet til både stegning, bagning og dressinger.

Midt i et generationsskifte vil den bornholmske familieejede virksomhed Lehnsgaard satse på at udvikle sig i en endnu grønnere retning. Fokus er på at finde nye forretningsområder, som kan udnytte mere af den potentielle værdikæde. Med støtte fra LAG Bornholms grønne BUGO-midler investerer virksomheden i en produktionsmaskine, der kan aftage alt det forarbejdede, dyrkede raps fra bornholmske landmænd, som hidtil er blevet bugseret fra øen i skibe. På sigt skal alle rapsfrø presses, og olien derfra skal indgå i foder til grise og selve rapskagen i kvægfoder, der dermed kommer retur til landmændene som foder. Dette vil øge den bornholmske cirkulære økonomi og give en væsentlig besparelse i CO2-regnskabet for bornholmsk landbrug. Dertil er det projektafsender og medejer, Henrik Kai Hansens, formodning, at investeringen i maskinudbygningen på sigt vil kaste flere arbejdspladser af sig.

Redivivus Polymers

Plastik er vidunderligt. Det er billigt og ekstremt holdbart og lige netop derfor, er det også blevet et af de mest udskældte produkter. Engangsplastisk flyder i vores verdenshave og forurener vores jord, men vidundermidlet er for godt til at smide ud med badevandet – bogstaveligt talt. Og det er netop her, firmaet Redivivus Polymers sætter ind. Firmaet vil genanvende plasttypen nylon ved at oparbejde det til granulat/pellets.
Virksomheden er stiftet af Anders Munk og hans kompagnon Allan Iversen – begge har baggrund i plastiskindustrien og hjerter, der brænder for den grønne omstilling.

LAG Randers – Favrskov har støttet projektet, så makkerparret Munk og Iversen kan investere i maskineri, der kan genanvende udtjente produkter fremstillet af nylon og upcycle det til granulat, som kan anvendes af den danske plastindustri. Forretningsmodellen hos Redivivus Polymers er baseret på produktionen af granulat, lavet af genanvendt plastik. Granulatet produceres i afmålte portioner, såkaldte batches, hvis indhold bliver målt og dokumenteret i et materialedatablad.

Når kvaliteten af den genanvendte plastik er veldokumenteret, har plastindustrien større tillid til den bæredygtige råvare og dens anvendelsesmuligheder. Industrien vil derfor i højere grad kunne basere nye produkter på det genanvendte materiale. Indtil nu har usikkerheden om det genanvendte plastiks kvalitet været en af de væsentligste mangler på markedet, og det har den samlede industri lidt under.

Så mens de fleste af os i stigende grad har fået øjnene op for vigtigheden i at genanvende plastik, har industrien været tilbageholdende med at hoppe med på bølgen. For uden præcise datablade, som dokumenterer kvaliteten af det genanvendte plast, er det svært at få indkøberne til at turde erstatte eksisterende jomfruelige råvarer med genanvendte ditto.

Lige nu venter stifterne bag Redivivus Polymers på, at coronakrisen blæser over, så de med egne øjne kan rejse ud og inspicere det maskineri, der skal igangsætte deres satsning på et grønt erhvervseventyr.

– Én ting, jeg ved, er, at på den anden side af coronakrisen er fremtiden grøn. Når vi genstarter vores økonomi, bliver det med fokus på grønne investeringer, recycling og bæredygtighed, siger Anders Munk og fortsætter:

– Vi ved godt, at det ikke er en ændring, som sker fra den ene dag til den anden. I stedet er det en allerede igangværende proces, som formentligt accelerer i de kommende år. Vi er ikke så naive at tro, at vi undgår problemer i starten, men omvendt har vi foretaget et så omfattende researcharbejde, at vi føler os klædt godt på til opgaven, lyder det fra Redivivus Polymers ene stifter.

 Billede fra byggeriet af den grønne delebase.

Den grønne delebase

I Nordvestjylland er tre foreninger gået sammen om et deleøkonomisk projekt, som ikke alene skal styrke fællesskabet på tværs, men også fremme bosætning og bidrage til den grønne omstilling.

Den grønne delebase hedder projektet, som er støttet af LAG Thy-Mors. Grundtanken er, at lokalområdets beboere skal dele deres grej frem for at købe det hver for sig. Idéen er, at delebasen løbende bliver fyldt op med remedier, der kan deles af lokalsamfundet omkring Vestervig og Agger. Nye genstande kan få nyt liv til gavn for fællesskabet, når de efterlades af fraflyttere eller i dødsboer. Desuden er det planen at opstille en arbejdsbænk til reparation og vedligeholdelse af udstyr – helt i tråd med bæredygtige principper og den cirkulære økonomi.

Udover at stille doneret værktøj, cykler og haveredskaber til rådighed for fællesskabet, har den grønne delebase allerede fået havkajakker med trailer og redningsveste i hus – ejet af Thy Veteraner. Denne forening for tidligere udsendte soldater er sammen med Aktivitetscenter Vestervig-Agger samt Vestervig Håndværker og Borgerforening idémændene bag det deleøkonomiske projekt.

Projektet i Nordvestjylland er udtænkt med øje for blandt andre områdets pensionister, hvis folkepension ikke rækker langt og på de unge børnefamilier, der i en presset hverdag kan få hjælp fra fællesskabets ressourcer. Delebasen skal etableres i sammenhæng med det eksisterende Aktivitetscenter Vestervig-Agger, så der er ingen driftsomkostninger forbundet med den. I stedet varetages tilsyn, styring og oprydning af de frivillige, som i forvejen er tilknyttet aktivitetscentret.

Projektet er udover LAG Thy-Mors støttet af Nordeafondens ”Her bor vi” pulje og Sydthy Lions Club. Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S har skænket alle fliserne til projektet.

 

 

Danish Outdoor Festival er en årlig festival for friluftsfolket, der vandrer, padler kano, ror kajak osv. Foto: Danish Outdoor Festival.

Danish Outdoor Festival

Danish Outdoor Festival er et gratis friluftslivsarrangement for folk, der er interesserede i udeliv. Udeliv dækker over alt fra overnatninger i naturen til vandring, vandsport og lignende.

I 2020 har Foreningen Danish Outdoor Festival i Kalundborg Kommune fået tilsagn om 185.000 kroner fra LAG Midt-Nordvestsjælland. Støttekronerne kommer fra den nye grønne pulje møntet projekter, der kan bidrage til den bæredygtige udvikling og grønne omstilling.

En af de mere positive effekter under corona har været, at flere og flere danskere har fået øjnene op for udeliv. Shelters landet over har været fuldt bookede, og gruppen af friluftsinteresserede er efter alt at dømme vokset sig markant større i takt med, at flere og flere danskere søgte mod naturoplevelser under og efter coronanedlukningen. Corona medførte også negative konsekvenser for festivalen, som i 2020 måtte aflyse deres arrangement i foråret – men kun for at erstatte det med et virtuelt arrangement, som man gratis kunne deltage i. Således blev der streamet både fredag, lørdag og søndag om blandt andet nordiske telte, kupilka, Gregory og Black Yak. Foreningen og virksomheden Outsite, som står bag festivalen, arbejder lige nu hårdt på også at finde en coronavenlig udgave til næste år.

Festivalen løber vanligt over en weekend, hvor gæsterne bliver præsenteret for diverse udstyr og løsninger i forbindelse med oplevelser i naturen. Der er fokus på workshops, foredrag og fremvisninger om dansk og nordisk friluftsliv på markedspladsen, som hidtil har været flittigt besøgt. Festivalen samler årligt friluftsfolk fra Norden til hyggeligt samvær, konkurrencer med gode præmier, og til råd, vejledning og smagsprøver på madlavning lavet i det fri. Der er udelukkende certificerede produkter på festivalen, som er testet i udendørsbrug, så man kan få vejledning og rabatter inden sit næste køb.

Danish Outdoor Festival er for friluftsfolk i alle afskygninger og næste afholdelse er planlagt til d. 23. – 25. april 2021 i Skarresø.

Flere skal finde vej på Lagunestien

Lagunestien skal gøres mere synlig, så den kan blive brugt af både lokale vandrere og turister. Derfor har Landudvikling Slagelse (LAG Slagelse) bevilget lige knap en halv million kroner til Skælskør Bykontor, der i de kommende to år skal skabe dialog mellem lodsejere, skoler, lokalråd, foreninger og andre, der gerne vil være med til at udvikle oplevelsen langs Lagunestien, som går langs Sjællands sydvestkyst fra Korsør til Næstved.

– For to år siden gik jeg hele turen sammen med en lille gruppe, og vi blev enige om, at det er en fantastisk tur, som flere bør opleve, siger leder af bykontoret, Anne Gudiksen.

Derfor gik hun i tænkeboks sammen med en mindre gruppe mennesker for at finde ud af, hvad der skal gøres.

– Men det er for stort et arbejde at gøre som frivillig, da det vil tage tid at tale med alle, så derfor kom vi frem til at skabe et to-årigt projekt med en projektansat, der skal stå for arbejdet, forklarer hun.

For et år siden kom Henrik Falch ind i billedet som en mulig projektmedarbejder, der i første omgang fik til opgave at skrive en ansøgning til Landudvikling Slagelse (LAG) og andre fonde.

Projektmedarbejderen har selv et særligt forhold til Lagunestien.

– Jeg opdagede selv Skælskør i 1996, da jeg startede cyklen i Næstved og kørte ud af Lagunestien. Dengang stoppede den længe før Bisserup, men skovvejene var der, og jeg husker stadig den specielle oplevelse langs kysten, der for mig endte med en overnatning i telt ved Vasebro, inden jeg måtte tilbage til Næstved igen. Nu har jeg boet her siden 1998, så jeg er vel et eksempel på en tilflytter på grund af Lagunestien, siger Henrik Falch.

Allerede inden Corona lukkede skoler og andre dele af samfundet, var tendensen, at flere og flere kom ud i naturen for at fordybe sig eller få en frisk oplevelse. Når de to år med projektet er gået, skal det være let for en naturturist i Skagen at finde frem til Lagunestien, vandre en dag eller tre og samtidig nemt kunne finde de mange oplevelser og attraktioner, der ligger langs med ruten. Når der kommer flere vandrere på ruten, skal det gerne kunne mærkes hos gårdbutikker, spisesteder og andre handelssteder langs ruten. Det hele bliver nemlig samlet i en vejviser, der gør det nemt at finde frem til oplevelserne og handelsstederne.

 

De fire forskellige prøvetagere og et af de specialudviklede elektriske spil som er støttet med LAG-midler. Længst til venstre på bordet ligger en sonde der måler temperatur og forskellig vandkemi-data. I midten ses sedimentfælden som kan indsamle fire sedimentkerner fra bunden. Til højre ses en Niskin vandprøvetager som kan indsamle 8 vandprøver af 1 liter. På molen ses første prototype på et af de spil der skal kunne hejse udstyret ned til ca. 40 meters dybde. Foto: DanaDynamics

DanaDynamics

DanaDynamics, der specialiserer sig i udvikling af autonome, maritime droner, er en af verdens førende virksomheder inden for fremtidens maritime teknologi. De har hovedsæde i Svendborg og søgte i 2020 midler hos deres lokale aktionsgruppe LAG-SØM for Syd-Øst-og Midtfyn.

DanaDynamics udvikler modulære ASV-platforme, også kendt som droner, der forener fleksibilitet, grøn teknologi og design. Det overordnede formål er at øge sikkerheden til søs og lette betjeningen i håndteringen af diverse fartøjer. I projektet med støttetilsagn fra LAG arbejder de på at udvikle nye metoder inden for overvågning af vandmiljø på en solcelledrevet miljødrone. En af målsætninger er at gøre dronen mere autonom, det vil sige selvstyret. Hvis dataindsamlingen i søer fremover kan foregå automatisk, bliver det langt lettere at overvåge og dermed forbedre vandmiljøet. DanaDynamics er specialister i præcise bund- og vandprofiler af havne og søer og arbejder tæt sammen med myndigheder, yder service til virksomheder, forskningsfakulteter mm. Fra 2022 har de til hensigt at eksportere den danskudviklede miljødrøne til andre lande i EU.

Foruden støtten fra den grønne pulje gennem LAG/SØM er projektet med miljøovervågningsdronen støttet af Miljøstyrelsen (MUDP), Syddansk Universitet, KC Denmark, Chr. Nielsens Fond og DanaDynamics.

Center for Bæredygtighed

I Aarhus går en ung mand ved navn Bjørn Andreassen rundt med store planer for en lille landsby i det nordligste Danmark. Planerne indebærer, at han selv flytter fra Aarhus til sin hjemstavn i Hjørring Kommune. Ambitionen er at etablere et viden- og inspirationscenter, der skal vise vejen til et mere bæredygtigt liv. Center for Bæredygtighed hedder projektet, hvori kernen er at vise, hvordan man som individ kan være med til at modvirke klimaforandringerne ved at leve mere bæredygtigt. 

Center for Bæredygtighed skal etableres i landsbyen Tolne i Hjørring Kommune og har fået tilsagn om støtte fra LAG Nord. Midlerne kommer fra de grønne LAG-midler, der støtter projekter, som bidrager til bæredygtig udvikling og grøn omstilling. 

Grundstammen i projektet er da også bæredygtighed. Begreber som permakultur, Natural Farming, kompostering, zero-waste, CO2-lagring og bæredygtigt byggeri er alle elementer i centrets vision om at gøre et bæredygtigt liv lavpraktisk og håndgribeligt. Begreberne skal udfoldes gennem kurser og videndeling, så både denne og kommende generationer kan mestre kunsten at leve en bæredygtig livsstil. 

Foruden at udbyde kurser for undervisere, institutioner, virksomheder og andre med interesse for klima og grøn omstilling skal Center for Bæredygtighed også kunne huse overnattende gæster. Gæsterne bliver tilbudt sengepladser i i eco-lodges og trætophytter, mens de i løbet af dagen kan boltre sig på shelterpladserne, tarzanstien og klimahaven i selskab med lokale på dagsbesøg.

De første projektmidler fra LAG Nord skal bruges til at opføre en halvkugleformet dome bygget af bæredygtige materialer fra landsbyen, hvorfra Center for Bæredygtighed kan operere. Udover at fungere som et CO2-neutralt kursuscenter ønsker centret at styrke lokalsamfundet ved at inddrage det i centrets aktiviteter. Samtidig er det ambitionen at anvende lokale ressourcer i hele projektet, f.eks. tang fra de lokale strande (hvis kommunen giver lov) samt tømmer fra den grund, centret bliver bygget på.

Og så håber Bjørn Andreassen på, at han med Center for Bæredygtighed kan få endnu flere unge med interesse for bæredygtighed og natur til at flytte mod landsbyen i nord.