Om os

Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisation, der varetager fælles opgaver og interesser for danske landdistrikter. Medlemmerne tæller en række landsdækkende organisationer, 56 kommuner, de lokale aktions-grupper (LAG/FLAG) samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd. Udover funktionen som interesseorganisation fungerer Landdistrikternes Fællesråd som national sparringspartner på landdistriktsområdet for Folketinget og centraladministrationen.

Landdistrikternes Fællesråds organisatoriske målbillede peger frem mod 2020, hvor fællesrådet vil være landets vigtigste base for og formidler af relevant og aktuel viden om landdistrikter samt være en anerkendt samarbejdspartner blandt alle aktører.

Bindeled

Landdistrikternes Fællesråd ønsker at være bindeled mellem beslutningstagere og borgere med interesse i stadig udvikling og forbedring af rammevilkår og lokal kultur.

Samarbejdspartner

Landdistrikternes Fællesråd vil være en naturlig part i lov- og regelarbejdet omkring rammevilkår i landdistrikter og yderområder, samt være repræsenteret i relevante kommissioner og udvalg. Derudover vil fællesrådet være en foretrukken samarbejdspartner blandt en mangfoldig og voksende gruppe af organisationer, virksomheder, offentlige instanser, foreninger og landsbyer, som vil opleve nytteværdi af medlemskabet.

Højt aktivitetsniveau

Landdistrikternes Fællesråd ønsker at sikre et højt aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af medlemsindtægter, projektaktiviteter, faste offentlige bidrag samt indtægtsdækkende aktiviteter.

5 strategiske målsætninger

Landdistrikternes Fællesråd har fem strategiske målsætninger, som udstikker retningen for fællesrådets arbejde. De er afsættet, når Landdistrikternes Fællesråd forsøger at påvirke de politiske beslutningsprocesser på en måde, der tilgodeser et Danmark, der hænger sammen.

Vedtægter

Landdistrikternes Fællesråds vedtægter kan downloades her

Landdistrikternes Fællesråd - en lang historie, kort fortalt

Dansk landdistriktspolitik udsprang i 1990’erne, mens Landdistrikternes Fællesråd i den nuværende form blev etableret i 1997. Læs vores historie her. 

1991
Betænkning 1242 - den danske landdistriktspolitik ser dagens lys
Startskuddet til landdistriktspolitik med regeringens deltagelse kan henføres til 1991. ”Efter henvendelse fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991, at der skulle nedsættes et tværministerielt udvalg med henblik på at komme med forslag til ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne”. Det blev nedskrevet i Betænkning nr. 1242, Udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne 1992.
1991
1991
Komité for Landsbyer og Landdistrikter bliver dannet
For at styrke området gik en række organisationer sammen om dannelsen af Komité for Landsbyer og Landdistrikter som et samarbejde mellem De Danske landboforeninger og De Danske Husmandsforeninger i starten af 1990”erne. Her fandt man det relevant at tage forhold op, som knyttede sig til landdistrikternes udvikling og ikke alene landbrugets. Denne komité kom senere til at omfatte andre nationale interesseorganisationer – herunder Sammenslutningen af Danske Småøer, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsbyerne i Danmark, Forsamlingshusforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd. Den var reelt grundstammen til Landdistrikternes Fællesråd, der blev etableret i 1997, og efter stiftelsen af Fællesrådet blev komiteen opløst.
1991
2001
Landdistriktsgruppen
For at understøtte ministeren og rådgive om anvendelse af Landdistriktspuljens midler blev Landdistriktsgruppen etableret i 1994. I 2007 blev den afløst af Regeringens rådgivende udvalg for landdistrikter.
2001
1994
LEADER og LAG'er
Fremkomsten af dansk landdistriktspolitik foregik parallelt med, at EU's LEADER-programmer (nu LAG-ordningen) kom på banen. Første programperiode i Danmark startede i 1994, men ordningen blev især fremtrædende efter 2000. Også dette instrument er tilegnet lokalsamfunds bestræbelser på at sikre udvikling gennem lokale initiativer og projekter “nedefra”.
1994
1995
Det Skæve Danmark - samarbejde mellem landkommuner
Anbefalingen i betænkning 1333 om etablering af samarbejde mellem udkantskommuner kan bl.a. forbindes med foreningen Det skæve Danmark, om end foreningen udsprang i midten af 1990'erne på initiativ fra borgmestre i landkommuner. Foreningens formål var at virke for politisk at rette op på den økonomiske skævhed mellem rige og fattige kommuner. Det skæve Danmark allierede sig bl.a. med Landdistrikternes Fællesråd, og de optrådte jævnligt i fælles arrangementer. Foreningen blev opløst med kommunalreformen i 2007, hvor de pågældende landkommuner typisk blev indlemmet i de større.
1995
1997
Betænkning 1333 - landdistrikternes udviklingsmuligheder
Betænkning nr. 1333, Landdistrikternes udviklings- muligheder (Indenrigsministeriet 1997) afløste den oprindelige betænkning fra 1992. Den blev udformet af et tværministerielt udvalg, nedsat af Regeringen, hvor Landdistrikternes Fællesråd også var repræsenteret. Der var bl.a. fokus på de fysiske rammer, erhverv og beskæftigelse samt offentlig service og administration.
1997
1997
Landdistrikternes Fællesråd etableres
Landdistrikternes Fællesråd blev stiftet i februar 1997, jf. tidligere. Stifterne var Komité for Landsbyer og Landdistrikter, Landsforeningen af Lands- bysamfund og foreningen Landsbyerne i Danmark. Der var en generel interesse, bl.a. fra Indenrigsministeriets side, for en fællesrepræsentation og for at bygge bro mellem de mange forskellige aktører med forskellige dagsordener.
1997
1997
Thorkild Ljørring Pedersen bliver fællesrådets første formand
En gennemgående figur i Landdistrikternes Fællesråd første 10 år var Thorkild Ljørring Pedersen, som var formand for Fællesrådet i flere år og i øvrigt aktiv i andre sammenhænge.
1997
1998
“Lokal” og kommunal landdistrikts-politik
Anbefalingen i betænkning 1333 om, at kommunerne opfordres til at føre landdistriktspolitik, ses bl.a. udmøntet i 1998. En fælles henvendelse fra Indenrigsministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening til kommuner og amter henstiller til, at de udformer en skriftligt formuleret landdistriktspolitik. Det var dog frivilligt og op til de enkelte kommuner og amter selv at definere, hvad der kunne være en sådan politik. Mange kommuner og enkelte amter greb bolden.
1998
1998
Landdistriktsredegørelser
I forlængelse af betænkning 1333 udarbejdede Indenrigsministeriet årlige Landdistriktsredegørelser.
Disse opererer med indenlandske forhold og politikker i tilknytning til velfærdsstaten.
1998
2001
Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter etableres
I 2001 resulterede en folketingsbeslutning desuden i etableringen af Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (CFUL). Centret skulle i en forsøgsperiode på fem år undersøge, om der var grundlag for et forsknings-, udviklings- og formidlingscenter med landdistrikter som genstand. Samarbejdet mellem Det skæve Danmark og Landdistrikternes Fællesråd spillede sammen med Indenrigsministeriet en central rolle. Fællesrådets formand var ligeledes formand for centret, som i dag hedder Center for Landdistriktsforskning.
2001
2001
Kommunale landdistriktskonsulenter
Frivillige initiativer i kommunerne, herunder ansættelse af landdistriktskonsulenter begyndte. I begyndelsen relativt få, mange især efter kommunalreformen 2007.
2001
2005
Lone Andersen bliver formand for fællesrådet
Lone Andersen blev valgt som formand for Land-distrikternes Fællesråd og fungerede som organiastionens formand frem til 2007.
2005
2007
Centraliseringsbølgen - færre og større kommuner
Globaliseringen, økonomiske vilkår og ideologiske standpunkter indebar imidlertid forandringer i den offentlige sektor, der blev udmøntet i strukturreformen fra 2007. Nu handlede det ikke længere om at sikre ligelige vilkår. I stedet ændredes fortegnene sig med centralisering til følge. Antallet af kommuner faldt til 98.
2007
2007
Kommuner melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd
Fra at være en landsbyorganisation melder flere kommuner sig ind Landdistrikternes Fællesråd efter kommunal-reformen. Det er primært land- og yderkommuner, der meldte sig ind i starten. Efterfølgende kom også mellemkommuner til.
2007
2007
Steffen Damsgaard bliver formand for fællesrådet
Steffen Damsgaard stillede i 2007 op mod den siddende formand Lone Andersen og blev valgt som formand for Landdistrikternes Fællesråd.
2007
2010
Landdistrikternes Hus A/S etableres
For at styrke udviklingen på landet etablerede Landdistrikternes Fællesråd i 2010 sammen med en række andre aktører aktieselskabet Landdistrikternes Hus, som drev konsulent- og rådgivningsaktiviteter på landdistrikts-området. Virksomheden vartog bl.a. LAG-koordination af en række aktionsgrupper. Landdistrikternes Hus A/S blev overtaget af DGI i 2014 - og er i dag DGI's afdeling for lokaludvikling.
2010
2010
Over halvdelen af Danmarks kommuner bliver medlem af fællesrådet
Kommunerne strømmer ind i Landdistrikternes Fællesråd - og da Ringsted byråd i 2018 melder sig ind, runder fælles-rådet kommune nr. 50 - og har dermed over halvdelen af landets kommuner som medlemmer.
2010
2011
Folketinget nedsætter et udvalg for landdistrikter og øer
Landdistrikternes Fællesråd arbejdede i en årrække intenst for at få Folketinget til at etablere et landdistriktsudvalg. Der blev bl.a. i regi af fællesrådet nedsat et 'køkkenbordsudvalg' bestående af Folketingets tidl. formand Christian Mejdahl og andre toneangivende personer, som talte sagen. Efter valget i 2011 blev Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer en realitet. Første formand var Hans Chr. Schmidt - og i dag har alle partier en landdistriktsordfører.
2011
Danmark får sin første landdistrikts-minister
Med oprettelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) i 2011 rykkede landdistriktsområdet fra Indenrigs-ministeriet. Danmark fik dermed sin første landdistrikts-minister i socialdemokraten Carsten Hansen. Fællesrådet havde i flere år været varm fortaler for en landdistrikts-minister. Ministeriet som sådan skulle gå på tværs og påvirke de respektive fagministerier, men havde ikke sine egne beføjelser og myndighedsopgaver på landdistriktsom- rådet. Det havde LAG-ordningen, Landdistriktspuljen og nogle af byfornyelsesmidlerne at gøre godt med. Ministeriet eksisterede frem til 2015.