Før coronakrisen overtog dagsordenen var et hyppigt tilbagevendende tema vejret og dette års rekordstore nedbørsmængder. Vi har alle sammen set tv-indslag om uregerlige vandmasser, der har oversvømmet kældre og destrueret dyrebare ejendele i kælderrum over hele landet.
Ikke mindst i landdistrikterne, altså i land- og yderkommunerne, hvor tre vintermåneder med næsten daglig regn har betydet kostbare ødelæggelser for både boligejere, virksomheder og kommuner. Blandt fagfolk lyder frygten, at længere perioder med ødelæggende regn bliver mere reglen end undtagelsen som følge af klimaforandringerne.
Uforudsigelighed i vejret er en udfordring i alle egne af Danmark. Men i hovedstadsområdet er man imidlertid bedre rustet end i resten af landet. Her betaler en række kommuner, beredskabsmyndigheder og forsyningsselskaber nemlig for at blive briefet op til 36 timer i forvejen, når ekstremt vejr er under opsejling.
Ordningen hedder ’farlig vejr-vagten’ og betyder, at der bliver kaldt ekstra meteorologer på arbejde, som kan give langt mere præcise og lokale vejrudsigter. Dermed kan hovedstadskommunerne yde bedre beskyttelse til borgere og virksomheder, fordi beredskaberne kan agere hurtigere og mere præcist ved voldsomt og længerevarende regnvejr.
Derfor foreslår vi, at DMI’s farligt vejr-vagt udvides til hele landet med en statslig håndsrækning, så alle danske kommuner er bedre klædt på, når vejret viser tænder.
Vi har en fælles opgave om at skabe tryghed i hele Danmark, bl.a. ved at myndighederne hurtigt og effektivt kan forebygge, begrænse og afhjælpe skader.
Opfordringen til erhvervsminister Simon Kollerup og miljøminister Lea Wermelin er derfor klar: Kommuner og øvrige relevante aktører i landdistrikterne, der i forvejen har en presset økonomi, skal sikres bedre og hurtigere faglig rådgivning, når vejret giver udfordringer. Udbredes farlig vejr-vagten til hele Danmark kan vi sikre en lidt bedre klimasikring i fremtiden.