LanddistriktsBarometer

Sammen med Landbrug & Fødevarer præsenterer Landdistrikternes Fællesråd resultaterne fra en fælles opinionsundersøgelsen, som er foretaget af Epinion. Resultaterne samles i LanddistriktsBarometeret 2021 – og vil blive løbende blive publiceret her på siden.

Fokus på land og by

Det politiske søgelys er rettet skarpt mod relationen mellem land og by. Og med god grund. 

Venstre lancerede i midten af februar idéen om at flytte uddannelsespladser fra hovedstaden ud i landet. Og i slutningen af januar blev Kaare Dybvad udnævnt til ”nærhedsminister” og sat i spidsen for et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium. Formålet er ifølge Statsministeriet ”at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by.” Samtidig har en række andre partier på forskellig vis italesat og understreget behovet for at sikre sammenhængen mellem by og land.

Der florerer mange myter om forholdet mellem land og by. Og det gavner hverken borgerne på landet eller i byerne, hvis debatten ender i polarisering. For vi er ét land og har brug for samlende løsninger. Derfor ønsker Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer at kvalificere og nuancere debatten om forskellene mellem land og by, så politiske beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.

Sådan har udviklingen været

Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er ca. tre
gange større i byområderne tæt på de større byer end i resten af landet. Det viser regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse, som blev offentliggjort i 2020.

Fra 2013 til 2019 steg andelen af befolkningen med en videregående uddannelse som den højest fuldførte i samtlige kommuner, men stigningen var størst i bykommuner samt omkringliggende kommuner.

#1 Tre gange så mange i landdistrikterne mener, at uddannelsesmulighederne er blevet forringet

Tre gange så mange af borgerne i Danmarks landdistrikter mener, at uddannelsesmulighederne er blevet forringet i løbet af de seneste 10 år, viser den opinionsundersøgelse, Epinion har foretaget for Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd.

Konkret mener 19 pct. af de adspurgte borgere i land- og yderkommuner, at mulighederne for at tage en uddannelse er blevet dårligere igennem de seneste 10 år, mens det kun er 6 pct. af de adspurgte borgere i de danske storbyer, der har samme samme opfattelse.

Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Udvikling i andelene er opgjort i procentpoint. Kilde: Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse 2020 pba. Danmarks Statistik

Sådan har udviklingen været

Finanskrisen ramte især arbejdsmarkedet hårdt i yderområderne. Det har
sidenhen accelereret urbaniseringen og betydet, at der i dag forsat er færre arbejdspladser i yderkommunerne end inden finanskrisen.

Mere præcist er billedet, at der er 12 pct. færre arbejdspladser i landdistrikterne efter finanskrisen i 2013 end i 2008. Væksten i arbejdspladser har siden da været beskeden. Samlet set har yderkommunerne tabt 10 pct. af arbejdspladserne i 2018 ift. 2008. Omvendt blev bykommunerne mindre hårdt ramt af krisen og har, siden de nåede bunden i 2009, oplevet en så stor vækst, at der 8 pct. flere arbejdspladser i bykommunerne i 2018 end i
2008 under krisen.

#2 Jobmulighederne er blevet dårligere, oplever borgerne på landet

Borgere i landdistrikterne oplever. at jobmulighederne er blevet dårligere i løbet af de seneste 10 år. Det viser den opinionsundersøgelse, Epinion har foretaget for Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd.

Konkret mener 24 pct. af de adspurgte borgere i land- og yderkommuner, at mulighederne for at få et arbejde er blevet forringet, mens det kun er 12 pct. af de adspurgte borgere i de danske storbyer, der har samme samme opfattelse.

Udvikling i antal arbejdspladser fordelt på kommuner, 2008 ift. 2018, procent. Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statisik

Sådan har udviklingen været

Danmark har traditionelt set været et vigtigt produktionsland, og produktion udgør en væsentlig del af dansk økonomi og dansk eksport. Samtidig er produktionsvirksomhederne fortsat et af de erhverv, der bidrager mest til beskæftigelse og vækst i landdistrikterne. 

Men siden 00’erne har branchen været præget af svag produktivitetsvækst og tab af arbejdspladser, eftersom flere og flere produktionsarbejdspladser har forladt Danmark til fordel for lande med lavere lønninger. Det understreger vigtigheden af fortsat at understøtte og styrke konkurrenceevnen inden for produktionserhverv, hvis Danmark skal fastholde og udvikle sin position som produktionsland. 

 

 

#3 Bred enighed om, at Danmark fortsat skal være et produktionsland

Opinionsundersøgelsen foretaget af Epinion viser desuden, at et stort flertal blandt borgere i både by og land mener, at det er vigtigt, at Danmark fortsætter med at være et produktionsland. 

Konkret mener 84 pct. af de adspurgte borgere i land- og yderkommuner, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at Danmark fortsætter med at være et produktionsland. I storbyerne er det tilsvarende 75 pct. af borgerne, der deler denne opfattelse. Det viser, at der også er spørgsmål som samler snarere end splitter danskerne. 

#4 Borgere i land og by er enige om, at nye byrder på erhvervslivet bør undgås i lyset af coronakrisen

Over halvdelen af borgerne i både land- og yderkommunerne og i storbyerne mener, at politikerne bør undgå at pålægge nye byrder på erhvervslyset i lyset af coronakrisen. 

Mere konkret viser undersøgelsen, at 52 pct. af borgerne i storbyerne mener, at politikerne bør undgå at pålægge erhvervslivet nye byrder som følge af coronakrisen. Blandt borgere i land- og yderkommunerne er andelen lidt højere med 62 pct. Overordnet set er flertallet af danskere både i land og by dog enige på spørgsmålet om byrder på erhvervslivet.

#5 Borgere på landet føler i mindre grad, at der bliver taget højde for deres lokale udfordringer i den politiske debat

Opinionsundersøgelsen viser, at der i højere grad blandt borgere i land- og yderkommuner er en opfattelse af, at der ikke bliver taget højde for deres lokale udfordringer i den nationale politiske debat. 

Konkret viser resultaterne, at 43 pct. af borgerne i land- og yderkommunerne mener, at der kun i lav eller meget lav grad bliver taget højde for udfordringer i deres lokalområde i den nationale politiske debat. Blandt borgere i storbyerne deles denne opfattelse kun af halvt så mange med 19 pct., som svarer, at de i lav eller meget lav grad oplever, at der bliver taget højde for deres lokale udfordringer i den politiske debat.

#6 Landbrug- og fødevarevirksomheder er vigtige erhverv for at sikre vækst og arbejdspladser i landdistrikterne

Blandt borgere bosat i land- og yderkommuner såvel som i storbyer er der stor enighed om, at landbrug- og fødevarevirksomheder – men også en række andre store erhverv – er vigtige for at sikre vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. 

Undersøgelsen viser nærmere bestemt, at 85 pct. af borgerne i land- og yderkommunerne mener, at landbrug- og fødevarevirksomheder er vigtige erhverv for at sikre vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. Denne opfattelse deles af 79 pct. af borgerne i storbyerne. Der er dog ligeledes enighed om, at industriproduktion og andre store erhverv også er væsentlige for at sikre vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. 

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 16.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail