Fokus på land og by
Det politiske søgelys er rettet skarpt mod relationen mellem land og by. Og med god grund.
Venstre lancerede i midten af februar idéen om at flytte uddannelsespladser fra hovedstaden ud i landet. Og i slutningen af januar blev Kaare Dybvad udnævnt til ”nærhedsminister” og sat i spidsen for et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium. Formålet er ifølge Statsministeriet ”at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by.” Samtidig har en række andre partier på forskellig vis italesat og understreget behovet for at sikre sammenhængen mellem by og land.
Der florerer mange myter om forholdet mellem land og by. Og det gavner hverken borgerne på landet eller i byerne, hvis debatten ender i polarisering. For vi er ét land og har brug for samlende løsninger. Derfor ønsker Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer at kvalificere og nuancere debatten om forskellene mellem land og by, så politiske beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.
Sådan har udviklingen været
Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er ca. tre
gange større i byområderne tæt på de større byer end i resten af landet. Det viser regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse, som blev offentliggjort i 2020.
Fra 2013 til 2019 steg andelen af befolkningen med en videregående uddannelse som den højest fuldførte i samtlige kommuner, men stigningen var størst i bykommuner samt omkringliggende kommuner.
#1 Tre gange så mange i landdistrikterne mener, at uddannelsesmulighederne er blevet forringet
Tre gange så mange af borgerne i Danmarks landdistrikter mener, at uddannelsesmulighederne er blevet forringet i løbet af de seneste 10 år, viser den opinionsundersøgelse, Epinion har foretaget for Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd.
Konkret mener 19 pct. af de adspurgte borgere i land- og yderkommuner, at mulighederne for at tage en uddannelse er blevet dårligere igennem de seneste 10 år, mens det kun er 6 pct. af de adspurgte borgere i de danske storbyer, der har samme samme opfattelse.
Sådan har udviklingen været
Finanskrisen ramte især arbejdsmarkedet hårdt i yderområderne. Det har
sidenhen accelereret urbaniseringen og betydet, at der i dag forsat er færre arbejdspladser i yderkommunerne end inden finanskrisen.
Mere præcist er billedet, at der er 12 pct. færre arbejdspladser i landdistrikterne efter finanskrisen i 2013 end i 2008. Væksten i arbejdspladser har siden
da været beskeden. Samlet set har yderkommunerne tabt 10 pct. af arbejdspladserne i 2018 ift. 2008. Omvendt blev bykommunerne mindre hårdt ramt af krisen og har, siden de nåede bunden i 2009, oplevet en så stor vækst, at der 8 pct. flere arbejdspladser i bykommunerne i 2018 end i
2008 under krisen.
#2 Jobmulighederne er blevet dårligere, oplever borgerne på landet
Borgere i landdistrikterne oplever. at jobmulighederne er blevet dårligere i løbet af de seneste 10 år. Det viser den opinionsundersøgelse, Epinion har foretaget for Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd.
Konkret mener 24 pct. af de adspurgte borgere i land- og yderkommuner, at mulighederne for at få et arbejde er blevet forringet, mens det kun er 12 pct. af de adspurgte borgere i de danske storbyer, der har samme samme opfattelse.
