Coronakrisen har vist os landsbyfællesskabernes værd

For mig er Bjergsted, Borris, Haastrup og alle de andre landsbyer, der har sørget for sine beboeres ve og vel under den største krise i vor levetid, hverdagens helte. De viser os, hvorfor landsbyerne i Danmark er så fantastiske og ikke mindst værd at værne om.

Mette Frederiksen skrev historie, da hun tonede frem på danskernes tv-skærme den 11. marts 2020 og lukkede Danmark ned. Det er sikkert og vist, at episoden vil blive genfortalt i mangt et lille hjem i årene fremover. For mig er det et af de øjeblikke, hvor jeg altid vil huske, hvad jeg lavede, da pressemødet fandt sted.

En af de ting, jeg heller aldrig vil glemme, er den reaktion, nedlukningen afstedkom rundt om i Danmark. For er der noget, coronakrisen for alvor har vist os, så er det, at landsbyernes æra langt fra er forbi. Tværtimod viste de danske landsbysamfund i den grad deres værd, da Danmark lukkede ned.

I år har Landdistrikternes Fællesråd i fællesskab med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit, den store ære og glæde at uddele prisen Årets Landsby 2020 under temaet: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?

Og intet sted er landsbyernes evne til at rykke sammen og sikre fællesskabets ve og vel så stærkt udtrykt som i årets tre finalister: Bjergsted i Kalundborg Kommune, Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune og Haastrup i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sidstnævnte er som bekendt løbet med sejren og titlen Årets Landsby 2020, men alle tre finalister fortjener i den grad at blive hyldet. Ligesom de resterende ansøgere under årets tema i øvrigt gør.

I de danske landsbyer har fællesskaber sikret forsyningskæder til alle landsbyens beboere via frivillig vareudbringning og takket være lokale købmand, som i den grad har vist samfunds- og lokalsamfundssind ved at omstille sig til den nye virkelighed i lynets hast.

Rundt om i landet har de stærke fællesskabet gennem forskellige initiativer forsøgt at afbøde de menneskelige konsekvenser af isolation og nedlukning ved f.eks. at drikke kaffe på afstand med byens enlige og overbringe små hilsner og påskeæg samt ved at skabe virtuelle mødesteder og arrangementer og dermed fastholde landsbyens sociale liv på trods. Og jeg kunne blive ved.

Der gemmer sig nemlig så mange eksempler i alle ansøgningerne til Årets Landsby 2020, at det er til at blive helt rørt over. Jeg håber virkelig, at coronatiden får os alle sammen til at stoppe op og overveje, hvad det er egentlig er, der gør tilværelsen meningsfuld.

For mig er Bjergsted, Borris, Haastrup og alle de andre landsbyer, der har sørget for sine beboeres ve og vel under den største krise i vor levetid, hverdagens helte. De viser os, hvorfor landsbyerne i Danmark er så fantastiske og ikke mindst værd at værne om.

Heldigvis er jeg ret overbevist om, at jeg ikke står alene med erkendelsen af, at det nære og stærke fællesskab har fået fornyet værdi under coronakrisen. Og lur mig om landsbyer som Bjergsted, Borris og Haastrup ikke snart må melde hus forbi på ledige boliger. For er der noget sted, samfundssindet har strålet klart, så er det i de danske landsbyer.

Stort tillykke til Haastrup med titlen og til landsbyer over hele Danmark for at have vist os værdien af stærke og nære fællesskaber.

Indlægget har tidligere været bragt hos Avisen Danmark.

Kontaktpersoner