Nytårsønske fra Landdistrikterne: Giv os flere uddannelsespladser i hele landet

– Næsten hver anden dansker bor uden for de større byer. Alligevel er mulighederne blevet mere skævt fordelt. Og det kan vi ændre – hvis vi vil. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen bl.a. i sin nytårstale. Dermed sendte hun vigtige signaler om det kommende års politiske retning – nemlig mod mere decentralisering. I forlængelse af den ambition lagde statsministeren op til at skabe flere lokale uddannelsesmuligheder for unge i hele landet. Det er sød musik i landdistrikterne, men vi er også pinligt bevidste om, at ét er store ord, noget andet er handling. Derfor glæder vi os meget til at se de konkrete forslag, som skal gøre ambitionerne til virkelighed.

Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

– Næsten hver anden dansker bor uden for de større byer. Alligevel er mulighederne blevet mere skævt fordelt. Og det kan vi ændre – hvis vi vil.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen bl.a. i sin nytårstale. Dermed sendte hun vigtige signaler om det kommende års politiske retning – nemlig mod mere decentralisering. I forlængelse af den ambition lagde statsministeren op til at skabe flere lokale uddannelsesmuligheder for unge i hele landet.

Det er sød musik i landdistrikterne, men vi er også pinligt bevidste om, at ét er store ord, noget andet er handling. Derfor glæder vi os meget til at se de konkrete forslag, som skal gøre ambitionerne til virkelighed.

Et er sikkert: Uddannelsesmuligheder hænger uløseligt sammen med muligheden for at leve et helt liv i hele Danmark. Lokale uddannelsespladser og -muligheder på alle niveauer er fuldstændig afgørende for at sikre vækst og udvikling i alle egne af vores land.

Og hvorfor så det? Fordi forskningen viser, at uddannelsesårene er formative år, hvori tilknytningen skabes til det sted, man bor. Sagt med andre ord: Unge flytter efter uddannelsespladserne, og når de først er væk, kommer de sjældent tilbage.

I en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet påvises det, at unge fra yderområder flytter væk i forbindelse med uddannelsesstart, og at dette er sket i øget omfang gennem de seneste 25 år. Samtidig viser undersøgelsen, at det kun er én ud af fem unge, som forlader yderområderne i forbindelse med studiet, der vender tilbage inden for tre år efter studiets afslutning.

– Årsagen er ikke kun, at der er flere jobmuligheder og en anden livsstil i byerne, men også at mennesker med tiden slår rod i det lokalområde, de bor i under studietiden. De unge, der er flyttet til byerne, får ofte en partner og et socialt netværk, som gør, at de føler sig knyttet til deres nye bosted, og derfor er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage til deres opvækststed, fastslog adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra SBi, der lavede undersøgelsen.

Regeringen har tidligere haft særligt fokus på velfærdsuddannelserne. Altså på de steder, hvor man kan uddanne sig til f.eks. lærer, pædagog og sygeplejerske. Sidst på året blev der både tilbagerullet pålagte uddannelsesbesparelser og tilføjet 170 millioner kroner til landets pædagoguddannelser, ligesom regeringen og dens støttepartier sendte samlet 50 millioner kroner til seks professionshøjskoler uden for de store byer. Vi skal dog have en omfordeling af midlerne, så vi sikrer de uddannelser, der er mest sårbare i land- og yderområderne samtidig med, at vi bygger flere uddannelser på de eksisterende uddannelsesmiljøer lokalt og regionalt.

Det er glædeligt, at velfærdsuddannelserne uden for de store byer er på regeringens dagsorden, men flere midler til det eksisterende og en omfordeling gør det ikke alene. Der skal reelle nye uddannelsespladser til.

Samtidig mener jeg, at man bør inkludere hele uddannelsespaletten i planerne om at skabe flere lokale uddannelsesmuligheder. Det indebærer, at både universitetsuddannelsespladser, andre videregående uddannelser (på professionshøjskoler og erhvervsakademier) samt erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser skal eksistere i et bredmasket net over hele landet.

Jeg håber, at regeringen er med på dén plan.

Der var ligeledes gode takter i decembers finanslov, hvor uddannelsesområdet blev opprioriteret med en taxameterforhøjelse på 1,7 milliarder til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelser og FGU, de forberedende grunduddannelser. Men der er lang vej endnu.

Derfor opfordrer vi i Landdistrikternes Fællesråd til, at regeringen nedsætter et hurtigarbejdende udvalg med viden og erfaring omkring udbygning af nye uddannelser, også i land- og yderområder, der skal komme med bud på, hvordan der konkret kan skabes flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer under hensyn til de geografiske og erhvervsmæssige rekrutteringsbehov.

I dag er en af de største barrierer for at kunne leve et helt liv i hele Danmark manglen på uddannelsesmuligheder uden for landets største byer. Lad 2021 blive året, hvor dén kendsgerning bliver lagt endegyldigt bag os.

Godt nytår!

Indlægget er tidligere bragt hos Danske Kommuner.

Kontaktpersoner

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail