Land og by er i en afhængighedsrelation, som på nogle områder karakteriseres af rollerne som producent og forbruger.
På supermarkedshylderne i byerne er der jord fra landdistrikterne på de danske kartofler, der tilberedes i byboernes køkkener. Og til jul har mangt en flæskesteg haft sin opvækst i landdistrikterne, før den er endt på juledækkede borde over hele landet.
Vi er afhængige af hinanden til gensidig gavn. Sådan er det også med den grønne omstilling.
Alle os i landdistrikterne skal, kan og vil bidrage til at få hele landet i mål med de ambitiøse reduktionsmål, et bredt Folketing har opstillet.
Men vi er nødt til at sikre, at indsatserne tilrettelægges på en måde, så de også udvikler vores landdistrikter med nye erhverv og arbejdspladser til følge.
Derfor er mit klimaønske for 2021: At den grønne omstilling skaber værdi og ny udvikling i de danske landdistrikter.
Fremtidens energiproduktion
Relationen mellem land og by er essentiel i den grønne omstilling. Ikke mindst, hvad angår den fremtidige energiinfrastruktur, der skal farve hele Danmark grønnere. Men opstillingen af solcelleanlæg og vindmølleparker er forståeligt nok ofte anledning til diskussioner på landet.
Helt afgørende er det, at fremtidens energiprojekter inddrager og kompenserer naboer og lokalsamfund. I dag er der kun en mindre økonomisk kompensation til energianlæggenes naboer og ingen køberetsordning. Det vil sige, at der ikke lægges op til at sikre et bredt lokalt medejerskab til større energiprojekter.
Og det er en skam.
For lokal forankring og opbakning vokser, når man er medejer. Derfor ønsker jeg mig, at fremtidens energiprojekter både sikrer lokalt medejerskab på attraktive vilkår og ordentlig økonomisk kompensation.
Derudover bør vedvarende energi ikke blot produceres i landdistrikterne og derefter transporteres væk via store master. Produktionen bør danne grundlag for opstillingen af Power to X-anlæg i landdistrikterne. Denne teknologi transformerer el til andre energiformer til den tunge transport, til virksomheder, til skibsfarten etc.
Heri ligger et grønt erhvervseventyr for landdistrikterne. Det skal vi udnytte og veksle til nye arbejdspladser samt flere grønne uddannelsespladser i landdistrikterne. For at forløse den vision skal man fra politisk hold prioritere at skabe grønne udviklings- og innovationsmiljøer uden for de største byer.
CO2-reduktion og landdistriktsudvikling i ét
Et andet redskab, der både udvikler landdistrikterne og gavner den grønne omstilling, er multifunktionel jordfordeling. Det baserer sig på udtagning af lavbundsjorde med lav dyrkningsværdi, der udleder store mængder CO2.
Idéen er, at et fællesskab bestående af lokale interessenter som lokalsamfund og lodsejere kan genforhandle det åbne land. Skal man anlægge naturstier, legepladser, shelters eller andre rekreative områder på lavbundsjordene? Og hvordan sikrer man nok god landbrugsjord til landbrugsbedrifterne, som er vigtige for produktion og arbejdspladser i landdistrikterne?
Det ligger implicit i mit klimaønske, at vi igangsætter den største jordreform i 200 år baseret på multifunktionel jordfordeling. På den måde får vi landdistriktsudvikling og CO2-reduktion på én og samme tid.
Sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening sidder Landdistrikternes Fællesråd i arbejdsgruppen Collective Impact Fremtidens bæredygtige landskaber. Anbefalingen fra fællesskabet er klar: Giv os en milliard i en fart i en jordfond.
Så sætter vi fut under arbejdet med at igangsætte en jordreform, der sikrer enorme samfundsgevinster og synergier mellem miljø, natur, landbrug og landdistriktsudvikling.
Grønnere boliger på landet
Det skal også være lettere for boligejere at bidrage til den grønne omstilling ved at energirenovere deres boliger. I Danmark er godt hver tredje bolig i energimæssig dårlig stand, mens andelen i landdistrikterne er endnu højere. Her gælder det over 40 procent af boligerne.
Grønnere boliger gavner ikke alene samfundet som helhed, det gavner også den enkelte boligejer, der kan se frem til større rådighedsbeløb og værdistigning på boligen. Analyser viser nemlig en sammenhæng mellem energimærke og salgspris. Derfor er der god klimaræson i at gennemføre energiforbedringer i boligerne på landet med for eksempel isolering, udskiftning af oliefyr til jordvarme eller varmepumper, eller udbygning af fjernvarmenettet.
Men det skal kunne betale sig for alle danske boligejere at energirenovere deres bolig og bidrage til en grønnere verden. Sådan lød devisen tilbage i november, hvor Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark fremlagde seks fælles veje til at indfri dét mål.
Blandt vores fælles forslag var en udvidelse af BoligJobordningen, så man kan få fradrag i forbindelse med nedrivning af bygninger i meget dårlig energiklasse samt muligheden at ’opspare’ sit håndværkerfradrag over flere år, så boligejerne kan lave én stor energirenovering.
Alt i alt spiller de ovenstående elementer og flere andre sammen i det klimaønske, jeg har for 2021. At processen med at iværksætte den grønne omstilling aktivt inddrager og tilgodeser landdistrikterne.
Med andre ord: Det er mit håb, at den grønne omstilling skaber værdi i landdistrikterne frem for at trække værdi ud af de områder, hvor der er længere mellem husene.
Godt nytår!
Indlægget er bragt hos Klimamonitor.