Tilbage i 1970erne var der kun ét sted i landet, der uddannede jordemødre. Den daværende jordemoderskole i København leverede jordemødre til alle landets hospitaler. Der var bare ét problem: Mange af de nyuddannede jordemødre flyttede ikke ud og tog arbejde hele i landet. Det gjorde efterspørgslen på jordemødre i det jyske enorm.
Det var baggrunden for, at man i starten af 1980’erne etablerede jordemoderuddannelsen i Aalborg. Siden, i begyndelsen af 2000’erne, oprettede man endnu en uddannelsesmulighed for jordemødre på UC Syd i Esbjerg. I dag er den geografiske mangel på jordemødre mindsket.
Fortællingen om jordemoderuddannelsen viser helt konkret betydningen af lokale uddannelser. Man flyttede en uddannelse derhen, hvor behovet var og løste dermed et konkret problem.
Med beslutningen skabte man en række positive følgeeffekter for de lokalområder, der ikke alene fik flere nye uddannelsesmuligheder, men også kunne tiltrække tilflyttere alene i kraft af at udbyde en attraktiv uddannelse.
Og uddannelse har stor betydning for bosætning, herunder tilflytning og fraflytning, og dermed vækst og udvikling i et givent område. Det er dokumenteret sort på hvidt i en undersøgelse lavet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen viser, at unge fra yderområder i øget omfang de seneste 25 år flytter væk fra deres hjemstavn for at uddanne sig.
Desværre vender få af dem hjem igen. Faktisk er det kun én ud af fem unge, som forlader yderområderne i forbindelse med studiet, der vender tilbage inden for tre år efter studiets afslutning. Derfor blev jeg glædeligt overrasket over statsministerens nytårstale, som i år rummede store løfter til landdistrikterne. Ikke mindst i form af en ambition om at skabe flere lokale uddannelsesmuligheder i hele landet.
Jeg ser frem til at se de konkrete forslag, der skal gøre ambitionen til virkelighed. I mellemtiden tillader jeg mig at komme med en række inputs. I planlægningen af nye lokale uddannelsespladser er det afgørende at tage bestik af den lokale efterspørgsel på arbejdskraft.
Som med jordemodereksemplet handler det dels om den kommunale og regionale efterspørgsel på medarbejdere til de store velfærdsområder. Men efterspørgslen handler også om det lokale erhvervslivs særegenhed og efterspørgsel på særlige typer af arbejdskraft og medarbejdere. Her handler det om at sikre synergi mellem erhvervslivet og de uddannelsespladser, der udbydes lokalt.
Kalundborg Kommune er et pragteksempel herpå. Med den såkaldte ’Kalundborg-modellen’ har det lokale erhvervsliv samarbejdet med kommunen og den lokale professionshøjskole Absalon om at udbyde uddannelser, der imødekommer de lokale behov for arbejdskraft. Det betyder helt konkret, at diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi på Absalon sender nogle af sine kandidater direkte ind ad fordøren hos det lokale Novo Nordisk kontor.
Fremgangsmåden i Kalundborg lader sig også gøre i lokalområder med mange mindre virksomheder inden for samme felt eller i klynger af virksomheder. Afgørende er det, at virksomhederne forpligter sig på at aftage de nyuddannede, for jobmuligheder er vigtige, hvis unge skal vælge et decentralt uddannelsessted til. Dét er kloge måder at sikre et lokalt økosystem.
I Landdistrikternes Fællesråd arbejder vi for at sikre et finmasket net af uddannelsestilbud i hele landet. Devisen for os er, at det skal være muligt at leve et helt uddannelsesliv i hele Danmark. Hvad indebærer et helt uddannelsesliv?
Det indebærer, at der i alle landkommuner tilbydes et bredt spekter af gymnasie- og erhvervsuddannelser. Dén ambition fordrer blandt andet en sikring af elevgrundlaget og større økonomisk omfordeling i retning af mere grundtilskud og mindre aktivitetsbaseret tilskud pr. elev, samt at udkantstilskuddet fastholdes eller øges alt efter tilskudstype.
Et helt uddannelsesliv indebærer, at professionshøjskoler og erhvervsakademier sikres bedre økonomiske muligheder for at fastholde og udbygge et decentralt uddannelsesudbud. Og så indebærer det, at der etableres universitetsuddannelser flere steder i landet. Planlagt klogt efter inspiration fra Kalundborg under hensyntagen til eksisterende tilbud og miljøer, som f.eks. den juridiske klynge i Viborg.
Helt afgørende er det, at der reelt oprettes flere lokale uddannelsespladser. For som vi så med jordemoderuddannelsen, skaber lokale uddannelsespladser grundlag for lokal udvikling samt altafgørende bosætning og dermed et Danmark i bedre balance.
Indlægget er tidligere bragt hos Aarhus Stiftstidende.