Nogle vil måske påstå, at dette ikke er tiden til at være vovet. At dette ikke er tiden, hvor vi skal tage chancer. Men jeg vil godt udfordre den påstand. Tiden er netop til nye ideer.
For coronaen er her. Det er nu, vi skal vende det hele på hovedet, tage et standpunkt og rykke sammen. Vi kan, selvom det er med afstand, hvad end vi sætter os for. En ny stor undersøgelse fra Center for frivilligt Socialt Arbejde i samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet viser, at vi under corona-nedlukningen fik aktiveret en ny gruppe af borgere i frivilligt, ikke-formaliseret arbejde. Det er dén gruppe af mennesker, og dén effekt af samfundssind, vi fortsat skal engagere og aktivere rundt i hele landet.
Hele 54 procent af de 3000 adspurgte i undersøgelsen har bidraget med frivilligt arbejde under coronanedlukningen. Godt hver tredje har hjulpet med at dele information og oplysninger om COVID-19 til andre. Hver fjerde har hjulpet ældre, syge, isolerede og andre personer i risikogruppen med praktiske gøremål som ærinder, indkøb og hundeluftning. Hjælpen har også taget form af telefonopkald til ensomme og udsatte borger.
Selvom vi løbende bliver forvist til hjemmearbejde, kan vi sagtens udtænke store ideer. Også ideer, der omfatter vores måde at være sammen på. Landdistrikternes Fællesråd har sammen med Landsforeningen Landsbyerne og Forenet Kredit kåret vinderen af Årets Landsby 2020 i sidste uge. Ikke alene vinderlandsbyen Haastrup i Faaborg-Midtfyn Kommune, men også de to andre finalister Bjergsted i Kalundborg Kommune og Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune, er pragt eksempler på, at fællesskaber kan blive styrket af nedlukning og distance.
Det formåede de godt 350 landsbyboere i den sydfynske vinderlandsby Haastrup under krisen. Med gratis udlevering af varer til byens udsatte borgere og aktivering af nye lokaler og fællesarealer for at sikre skole- og børnehavebørn et sted at være i løbet af dagen, har de udvist både arbejdsomhed og målrettethed. Dermed har de sikret, at ingen har skullet føle utryghed. Det er modigt.
Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune med godt 870 beboere har under nedlukningen satset på online aktiviteter som #Borrismgp, #fællesspisning og Skt. Hans-fejring via #Borrisonfire hjemme i privaten. De har benyttet sociale medier som platform for byens faste samlingspunkter. Indsatsen er kulmineret i en netop trykt bog med værker i form af digte, lyrik og malerier, som bliver et evigt minde om fællesskabet og coronaen i Borris. Det er modigt.
Bjergsted i Kalundborg Kommune med 170 beboere har gentænkt den klassiske landsby. Byens børn har rakt ud til alle landets børn og lavet en sang om corona fra et børneperspektiv. Samtidig har Bjergsteds børn og deres forældre etableret et fællesskab på Sjælland, som sørger for at holde hånden under borgere, så ingen risikerer ensomheden. Den lokale eng blev under nedlukningen et sikkert samlingspunkt for daglig fællessang med Philip Faber. Det er modigt.
Meget af den hjælp, vi yder under coronakrisen, er forbundet med en relationel forpligtelse, som ikke findes i formaliseret frivilligt arbejde. Forskerne bag rapporten peger på, at retorikken under corona har aktiveret vores iboende samfundssind. Dertil kommer, at det frivillige engagement generelt er højere på landet end i byen, blandt andet fordi her er større geografiske afstande og sjældent samme markedsbaserede tilbud. Det bidrager til en større gensidig afhængighed, lyder nogle af konklusionerne.
Vi kan ikke agere, som vi hidtil har gjort. Det skal vi ikke gøre med de smittetal, vi ser nu. Men den nuværende situation skal ikke ses som en hindring for at få noget unikt ud af denne uvante tid.
Den kan endda vise sig at være det ekstra skub, der får os til at prøve noget nyt.
Indlægget er tidligere blevet bragt hos Danske Kommuner.