Landdistrikternes Fællesråd: Vi skal rette op på skævhederne i bredbåndspuljen

Steffen Damsgaard, landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig Kommune.

Mange unge byboer drømmer om at bo på landet. Skal de drømme blive virkelighed, skal hele landet have adgang til lynhurtigt bredbånd.

Da jeg for nylig deltog i Landdistriktsforskningens Dag, hørte jeg et oplæg fra en ung kvinde, der var flyttet med sin familie fra København til et landdistrikt. Familiens motivation for at tage springet talte ind i alle de ting, vi ved, trækker folk fra by til land: Nærheden til naturen, roen, mindre stress og mere familietid.  

Betingelsen for, at flytningen blev en realitet, var mindre malerisk: Et lynhurtigt bredbånd, så kæresten kunne beholde sit job i København og arbejde hjemmefra. 

Dét bed jeg særligt mærke i. 

Siden store dele af den danske arbejdsstyrke blev hjemsendt i marts 2020 for at arbejde fra spisebordet, har det fleksible og digitale arbejdsliv vundet indpas i storrumskontorerne.  

Faste ugentlige hjemmearbejdsdage er blevet et konkurrenceparameter, mens organisationer som min egen har nydt godt af de digitale møders evne til at overskride afstande. 

Med andre ord er det digitale arbejdsliv kommet for at blive. Og det rummer enorme potentialer for bosætningen i områderne uden for de største byer. Afstande bliver mindre væsentlige, hvis en del af arbejdsugen klares fra hjemmekontoret.  

Lang udsigt til bredbåndsforbindelser i mange landdistrikter 

Det var også under coronakrisen, at boligdrømmene for alvor begyndte at rette sig mod landdistrikterne. Ifølge Fagbladet Journalisten drømmer hver tredje unge bybo om at flytte på landet – en drøm, der synes mere håndgribelig, når det ikke behøver at indebære et farvel til det gode job i storbyen. 

Men desværre er det svært for nogle land- og yderomåder at indfri de store potentialer.  

For faktum er, at der i dag stadig er flere tusinde danske husstande og virksomheder – særligt uden for de større byer – som ikke er i nærheden af at kunne få en bredbåndsforbindelse, der kan understøtte hjemmearbejde, online undervisning eller digitale lægekonsultationer.  

Elementer der i høj grad er blevet en integreret del af vores hverdag, og som præger alt fra erhvervs-, bosætnings, uddannelses- og arbejdsmuligheder.

Faktisk er der i dag ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fortsat cirka 40.000 adresser i Danmark, der opfylder kriterierne for at søge Bredbåndspuljen om tilskud til etablering af bredbånd. De fleste af dem ligger i landdistrikterne.

Udfordringen er, at markedsmekanismerne ikke slår til i flere land- og yderområder. Der er helt enkelt for få potentielle brugere og for store afstande til, at det kan betale sig for leverandørerne at grave nye kabler ned i jorden. 

Løsningsmulighederne er desværre begrænsede, og ofte findes der ikke andre muligheder for disse områder end at gribe til dyr egenfinansiering eller søge tilskud til etableringen.

Ret op på bredbåndspuljens indbyggede skævheder

Bredbåndspuljen er netop etableret for at undgå digitale A- og B-hold. Og siden 2016 har de årlige puljemidler understøttet udrulning af en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse i de områder, hvor bredbånds-, energi- og teleselskaberne desværre ikke kan finde økonomi i en bredbåndsudrulning.

Dermed er puljen afgørende for landdistriktsområdernes mulighed for at hægte sig på den digitale udvikling.

Desværre har den også indbyggede skævheder. Sidste år gik 40 procent af det statslige tilskud til adresser i hovedstadsområdet – og der er i år heller ikke lagt op til at ændre nævneværdigt ved den skævvridning. 

Puljens aktuelle udformning betyder nemlig i praksis, at en bolig i en landzone i en bykommune får det samme antal point i Bredbåndspuljens pointmodel som en bolig i en landzone i for eksempel en yderkommune. Og det er ikke fair, når hovedstadens udfordringer ”kun” er konkurrencesvigt. 

Det kan i værste fald betyde, at det er boliger i tætbefolkede områder som for eksempel Region Hovedstaden, der løber med midlerne på bekostning af boliger i de mere tyndtbefolkede kommuner, som reelt ikke har andre muligheder for udrulningen.  

Dén skævhed bør rettes op på hurtigst muligt. Ellers går landdistrikterne glip af en enestående chance for at tiltrække mange af de unge byboere, som har lyst til at flytte på landet. 

Derfor lyder min opfordring til det nye folketing: Ret op på Bredbåndspuljens indbyggede skævheder og sæt fut under bredbåndsudrulningen. Lad os nu få de sidste 40.000 adresser med – vi bør alle sammen få del i den digitale fremtids muligheder. 

Indlægget er tidligere bragt på altinget.dk.

Kontaktpersoner

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 1-3
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail