Landdistrikter: Vi mangler 330 millioner kroner årligt til landsbyfornyelse

Der er lang vej endnu, hvis en statslig pulje til fornyelse af landdistrikternes landsbyer virkelig skal batte. Et sted at begynde er de anbefalinger, som Udvalget for levedygtige landsbyer fremlagde tilbage i 2018, skriver Steffen Damsgaard.

De står som rådne tænder i den ellers pæne tandrække af huse. Nogle steder står de tæt, andre steder er der længere imellem boligligene, som er et andet lidet flatterende navn for landsbyernes faldefærdige huse.

Beskæmmende i al deres faldefærdighed overskygger de liv og virksomheder i de landsbyer, hvori husenes rødder er støbt.

Faldefærdige huse er en enorm barriere for at forløse landdistrikternes potentialer. De spænder ben for, at flere flytter til eller etablerer en iværksættervirksomhed langs de gennemfartsveje, som kunne udstille lokalområdets stoltheder frem for dets vraggods.

Vi er langt fra i mål
Tilbage i 2017 udgav VIVE en rapport, hvori det skønnes, at der står mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse rundt om i landet. Dén oprydning svarer til en samlet omkostning på mellem halvanden og tre milliarder kroner, fremgår det af rapporten.

Det kræver ikke megen talkundskab at regne sig frem til, at der langt fra er investeret midler af dén kaliber i at forskønne vores landdistrikter.

Derfor var forskønnelsen af landsbyerne også at finde blandt de 17 anbefalinger, Udvalget for Levedygtige landsbyer, nedsat af daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), overrakte selvsamme minister tilbage i 2018.

Nærmere bestemt lød anbefalingen, at der skulle afsættes minimum 330 millioner statslige kroner årligt over en tiårig periode til landsbyfornyelse. Penge, der ville kræve, at kommunerne som hidtil bidrager med medfinansiering for at få adgang til de statslige midler. Dermed ville det årlige beløb komme op på cirka 500 millioner kroner årligt.

Status på dén anbefaling er, at vi langt fra er i mål.

Kommunal medfinansiering er en barriere
Vi har alt, alt for få statslige midler til at gøre landdistrikterne mere attraktive ved at fjerne de nedrivningsparate huse, der skygger for resten.

Samtidig har det element i Landsbypuljen, der kræver kommunal medfinansiering, vist sig at være en barriere for, at mange kommuner søger midlerne. Tendensen sker i takt med, at kravet om kommunal medfinansiering for at få adgang til de statslige midler er steget.

Oftest er det nemlig sådan, at kommuner med mange nedrivningsparate huse også er kommuner med en presset økonomi. For dem er det svært at finde midlerne til ordentlig velfærd, hvorfor prioritering af nedrivning af faldefærdige huse ikke står højt på listen.

Derfor bør man i højere grad bygge puljen op om en model, hvori de statslige midler også kan medfinansieres med private midler. På den måde kommer flere af pengene ud at virke de steder, hvor der virkelig er brug for dem.

Tilskud til klimarenovering
Landsbyfornyelse handler ikke kun om faldefærdige huse.

Der er også muligheden for at sikre bygningsarven og de tidstypiske boliger i landdistrikter og landsbyer ved at give tilskud til klimaskærmsrenovering. Altså en klimarenovering der forskønner boliger, reducerer boligens fremtidig klimabelastning og gør den sundere at bo i.

Det gavner både boligens økonomi og ejendomsværdi.

Attraktive by-strøg, fine gadekær, spændende åbne samlingssteder og torvepladser samt levende bymidter med et blomstrende erhvervsliv er også elementer af fornyelse på landet. Også her er der brug for, at statslige midler kickstarter områdefornyelsen.

Netop levende bymidter er et fokusområde i det nyetablerede Partnerskab for levende bymidter, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) netop har søsat med blandt andet Landdistrikternes Fællesråd som deltager.

Store gevinster at hente
Ambitionerne er gode og store i partnerskabet, der blandt andet skal finde frem til konkrete forslag til løsninger på bymidteproblemstillingen og komme med anbefalinger til statslige indsatser i begyndelsen af 2021.

Men alt sammen kræver investeringer i byfornyelse på landet. Derfor er den klare opfordring herfra, at man vender tilbage til anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer.

Vi har brug for minimum 330 millioner statslige kroner årligt i en tiårig periode med attraktive medfinansieringsløsninger, hvis vi skal i mål med en landfornyelse, der batter. Til gengæld er der meget store både erhvervs- og bosætningsgevinster at hente.

Det er jeg sikker på.

Indlægget er tidligere blevet udgivet på Altinget.dk som et led i temadebatten: Hvordan skal landdistrikterne gøres attraktive?

 

Kontaktpersoner