Fasthold den politiske støtte til landdistrikterne

Der har de senere år været fokus på udviklingen af landdistrikterne, og politisk har man søsat initiativer, der skaber mærkbare forandringer i det decentrale samfund. Desværre er det ikke altid en selvfølgelig, at politiske beslutninger bidrager til et land i bedre geografisk balance, som det udtrykkes i regeringsgrundlaget.

Derfor insisterer vi i Landdistrikternes Fællesråd på fortsat at tale om det sammenhængende Danmark og behovet for at tilgodese både land og by. Det gode er, at vi har skabt et positivt fokus på landdistrikterne, og jeg oplever, at vi er forbi den tid, hvor yderområder udskammes og tales ned. Udrulning af bredbånd, borgernær velfærd, byfornyelse og entreprenante tilflyttere skaber hele tiden nye muligheder for bosætning uden for de største byer. Til trods for at tiltrækningen til de store byer fortsat er en central drivkraft i danskernes flyttemønstre, så har vi efter coronakrisen set en mindre modbevægelse fra by til land. Derfor tror jeg på, at ønsket om at flytte hen, hvor der er mere luft og højere til himlen vil stige i de kommende år.

Oven i det så har vi rigtig godt fat i turisterne rundt om i landet. I sommermånederne er der kamp om sommerhusene, som var det kollegieværelser før studiestart. Restauranter, museer, forlystelser og lokale erhvervsdrivende må løbe stærkt for at følge med. Men vi kan desværre ikke tage den gode politiske vilje for givet.

En del af den positive udvikling skyldes, at vi er lykkedes med at få livet i landdistrikterne på den politiske radar. Vi er ikke i mål, men der er de senere år taget fornuftige politiske beslutninger, som har givet landdistrikterne et skub i den rigtige retning. Udflytning af uddannelser og statslige arbejdspladser, bredbåndspuljen og søfolks særlige skatteordning (DIS) er nogle af de ordninger, som gør stor gavn i vores samfund og fastholder beskæftigelse, aktivitet og bosætning. Herudover følger en række andre vigtige puljer til f.eks. turismeudvikling og landdistriktsudvikling, som i dén grad også gavner. Men der er truende skyer i horisonten.

Som talerør for landdistrikterne er jeg bekymret for, om vigtigheden af disse ordninger er forstået. I øjeblikket sidder det såkaldte Frigast-udvalg og gennemgår, hvor man kan skære i støtten til erhvervslivet – og de har blandt andet blikket rettet mod de vigtige ordninger, som skaber liv i landdistrikterne. De sidder ikke med beslutningskraften, det gør politikerne i regeringen og Folketinget, men de ventes at foreslå en række ændringer i sensommeren eller efteråret, som politikerne skal tage stilling til.

Hvis vi tager den særlige beskatning for søfolk som eksempel, kan det være fristende at foreslå en ændring af ordningen. To tredjedele af de danske søfolk bor i land- og yderområder, og i dag får de udbetalt nettoløn ligesom søfolk fra vores nabolande. Vi kan risikere, at eksperterne bliver fristet til at foreslå, at søfolkene beskattes ligesom andre, der arbejder på land. Problemet er bare, at grundlaget for de maritime arbejdspladser vil forsvinde i det øjeblik, man ændrer ordningen. Det kan i sidste ende betyde, at det overvejende bliver søfolk fra andre lande, der bliver beskæftiget på de danske fartøjer. Det vil alt andet lige betyde mindre liv, mindre udvikling, færre arbejdspladser og øget fraflytning i landdistrikterne. Altså det stik modsatte af det, vi har arbejdet for i mange år.

Det er ikke anderledes for støtte til turisme eller landbrug. Det er fristende med et ’quick fix’, men det vil skabe langsigtede problemer og en negativ udvikling i store dele af landet. Derfor skal der ikke pilles ved de puljer og ordninger, som er helt afgørende for livet i landdistrikterne, og for regeringens egen målsætning med et Danmark i bedre geografisk balance.

Indlægget er tidligere bragt på avisendanmark.dk.

Kontaktpersoner

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 1-3
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail