Landdistrikternes Fællesråd og 25 borgmestre.
I disse uger forhandler regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes overordnede økonomiske rammer for 2024. Det er svære forhandlinger, for udfordringerne i kommunerne stikker dybt, mens lommerne modsat ikke er det. Særligt i ø-, land- og yderkommuner oplever vi, at de økonomiske udfordringer bare vokser og vokser. Det skyldes flere ting. Den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge kendetegner landdistrikterne og presser kommunernes økonomi voldsomt. Det samme gør de voksende udgifter til multisyge og socialt udsatte borgere, der oftere bosætter sig i landdistrikterne. Endelig er også befolkningstilbagegangen i visse kommuner samt de geografisk store afstande i områder med lav befolkningstæthed en stor økonomisk udfordring.
Her og nu er der behov for at se på den særlige pulje, der er indført for at lappe de værste huller i udligningssystemet, og som hvert år tildeler ekstra midler til ”særligt vanskeligt stillede kommuner”. Derfor siger vi borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd nu: Hæv særtilskudspuljen til mindst én milliard kroner med statslige midler. Samtidig så vi også gerne, at puljen blev omlagt til en toårig bevilling, så der sikres større vished om de økonomiske rammer.
“Hæv særtilskudspuljen til mindst én milliard kroner med statslige midler.”
Milliarden vil betyde, at der er midler til at nå ud til en bredere kreds af kommuner med et større beløb. Derved kan disse kommuner undgå de værste besparelser. Det er besparelser, der ellers vil gøre afstanden til børnehaven, sundhedstilbuddene, ældrecentret og folkeskolen længere, end den i forvejen er for mange borgere i landdistrikterne. Samtidig vil besparelserne forringe de økonomiske betingelser for foreningslivet og den kollektive trafik yderligere. Det kan i sidste ende igangsætte en ond velfærdsspiral for mange ø-, land- og yderkommuner, som udhuler muligheden for ny tilflytning til landdistrikterne.
I 2020 var den seneste reform af tilskuds- og udligningssystemet, der skulle sikre, at kommunerne har nogenlunde lige økonomiske muligheder for at tilbyde borgerne basisvelfærd. Desværre har det vist sig, at udligningssystemet har store mangler i forhold til at rumme de sociale skævheder, vi netop nu ser mellem land og by. Derfor bør regeringen også forpligte sig på at igangsætte en ny udligningsreform. Alternativet er, at vi fortsætter med at lappe stadig flere og større huller i et ellers tyndslidt skibsskrog. Hvis vi skal tage den i regeringsgrundlaget fremlagte ambition om et Danmark i geografisk balance for pålydende, så skal der markant flere statslige penge på bordet til de økonomisk udfordrede kommuner.
Ellers kære regering, frygter vi at skulle lukke skoler, sundhedstilbud, daginstitutioner eller busruter ved kommende års budgetter.
Indlægget er underskrevet af: Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Peter Hansted, borgmester, Ærø. Søren Steen Andersen, borgmester, Assens. Birgit Hansen, borgmester, Frederikshavn. Mikael Klitgaard, borgmester, Brønderslev. Frank Jensen, borgmester, Fanø. Ole Vind, borgmester, Hedensted. Tonni Hansen, borgmester, Langeland. Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland. Mikael Smed, borgmester, Vordingborg. Marcel Meijer, borgmester, Samsø. Mogens Christian Gade, borgmester, Jammerbugt. Bo Hansen, borgmester, Svendborg. Knud Vincents, borgmester, Slagelse. Kasper Bjerregaard, borgmester, Norddjurs. Karina Vincentz, borgmester, Odsherred. Jørgen Popp Petersen, borgmester, Tønder. Mads Jakobsen, borgmester, Struer. Tobias Johansen, borgmester, Læsø. Kenneth Lundager Muhs, borgmester, Nyborg. Simon Hansen, borgmester, Guldborgsund. Erik Flyvholm, borgmester, Lemvig. Mads Sørensen, borgmester, Varde. Søren Smalbro, borgmester, Hjørring. Hans Ejner Bertelsen, borgmester, Morsø. Per Bach Laursen, borgmester, Vesthimmerlands Kommune.
Indlægget er tidligere bragt på avisendanmark.dk.