Hvert år får mere end 100.000 danskere konstateret en kronisk sygdom, som kræver medicinsk behandling.
Årligt diagnosticeres knap 30.000 med diabetes, 21.000 med iskæmisk hjertesygdom, 17.000 med angst, 15.000 med apopleksi og 11.000 med depression.
Vi ved samtidig, at der i landdistrikterne og yderområderne bor forholdsvis flest borgere, som bruger mere end fem forskellige slags medicin. Det er ikke altid helt nemt at komme i gang med at tage medicinen på den bedst mulige måde.
Derfor har alle nydiagnosticerede patienter mulighed for at få en medicinsamtale på apoteket – og det samme har kroniske patienter, der har taget medicin i længere tid, men har svært ved at følge behandlingsplanen.
Begge samtaler har fokus på, hvordan medicinen virker, hvordan den skal tages, og hvilke muligheder der er for at få medicintilskud. Målet er at hjælpe den enkelte til at få bedre medicinvaner og dermed sikre en korrekt behandling.
Det er ikke uden grund, at man har indført disse samtaler. For medicin kan give unødige bivirkninger, være mindre virksom eller ligefrem være farlig. Samtalerne på apotekerne skal derfor være med til at øge medicinsikkerheden.
Farmakonomerne skal kunne tage samtalen
Desværre står der noget i vejen for at udbrede ordningen. I dag er det kun hver femte sundhedsfaglige medarbejder på apoteket, nemlig farmaceuterne, som må tage samtalerne.
Den klart største faggruppe – farmakonomerne – står udenfor. Det går ud over borgerne, fordi apotekerne ikke altid kan tilbyde en samtale her og nu. Men det er ofte dét, der er brug for, for at sikre, at den enkelte kommer godt fra start med sin medicin.
Der er ingen grund til, at farmakonomer på apotek med den relevante certificering ikke må tage samtalerne. Farmakonomerne har tre års uddannelse med fokus på medicin og har stor praktisk erfaring og viden om borgernes daglige brug af medicin. Faktisk er det i dag i de fleste tilfælde en farmakonom, der rådgiver om medicinen på apotekerne.
De manglende samtaler er et problem især i landdistrikter og yderområder, hvor der er længere mellem apotekerne. I de mindre byer vil apoteket ofte være en filial, som hører under et andet apotek, og dermed kun har farmakonomer ansat.
Der er altså en indbygget ulighed i den nuværende ordning. Befolkningen i mindre byer og landdistrikter bør kort og godt have bedre muligheder for at få en professionel samtale om deres medicin.
Vi er klar til, at farmakonomer foretager medicinsamtaler, så snart myndighederne giver grønt lys. Og hvorfor ikke komme i gang med det samme?
Der er brug for sikker medicin i hele landet. Ikke mindst i en tid, hvor der er stadigt større pres på sundhedsvæsenet, og alle unødige indlæggelser bør undgås.
Debatindlægget er bragt på altinget.dk