Højskoledanmark skal være inspirationen bag attraktive uddannelser i hele landet
En af de allerstørste barrierer for at kunne leve et helt liv i hele Danmark er manglen på attraktive uddannelsesmuligheder. Det har vi vidst længe hos Landdistrikternes Fællesråd.
Det er baggrunden for, at vi i denne uge har fremlagt et uddannelsesudspil, hvori vi præsenterer fem veje til at skabe forudsætningerne for et helt uddannelsesliv i hele Danmark.
For os handler det om, at det etableres langt flere uddannelsespladser på alle niveauer rundt om i hele landet.
Indvendingen lyder ofte, at de unge foretrækker caféliv og storbyernes muligheder, hvorfor uddannelser i provinsen aldrig vil kunne tiltrække en kritisk masse.
Den påstand udfordrer vi i Landdistrikternes Fællesråd med vores uddannelsesudspil. Vores grundlæggende tese lyder: Er uddannelsesmulighederne og de lokale studiemiljøer attraktive nok vil de unge vælge de lokale uddannelser, samt flytte sig til området udefra.
Beviset for den kan man finde i form af de mange højskoler, som årgang efter årgang lykkes med at tiltrække unge fra hele landet til deres tilbud. Simpelthen fordi, at det er så attraktivt.
Jeg kan nævne eksempler i flæng: Filmhøjskolen i Ebeltoft, Kunsthøjskolen på Ærø, Teaterhøjskolen på Møn og Kunsthøjskolen Krabbesholm i Skive. Nogle vil måske mene, at man ikke kan bruge højskolerne som eksempel, fordi de har korte forløb og fungerer som lukkede bobler. Jeg er ikke overbevist.
Faktisk er jeg af den overbevisning, at man godt kan tiltro de unge lidt mere udsyn end blot den nærmeste café. Vil man kæmpe sig til det gennemsnit, det kræver at læse f.eks. psykologi, tror jeg, man vil være villig til at flytte efter det.
Opgaven for det decentrale Danmark og de politikere på Christiansborg, som ønsker et mere balanceret uddannelseslandskab, er at skabe gode, stærke decentrale uddannelsesmiljøer med en vis volumen. Vi har heldigvis gode eksempler på, at nye uddannelser kan etableres uden for de største byer, fx ingeniøruddannelsen i Kalundborg. Og igen kan man også kigge på højskolerne. En del af attraktionen er et tæt socialt fællesskab og festkammerater nede ad værelsesgangen. Samme følelse kan man skabe med decentrale campusmiljøer, hvis volumen er der.
Samtidig er jeg også overbevist om, at nøglen til at få succes med etableringen af et decentralt uddannelsessystem ligger i at flytte nogle af de allermest attraktive uddannelser med høje adgangssnit fra de største byer til andre dele af landet. Dermed er ansøgningsgrundlaget sikret, og vejen til succes lidt kortere.
Forleden blev jeg introduceret for et begreb, Location-specific insider advantages, som danner afsæt for et studie udarbejdet af en række forskere ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. En af studiets forfattere, ph.d.-studerende Eva Mærsk, beskriver teorien således; jo længere tid, du bliver et sted, jo flere fordele og jo mere kapital opbygger du.
Studiet undersøger unges immobilitet og de fordele, som unge har, når de vælger at blive boende i deres fødeby, mens de tager en videregående uddannelse. Forskerne fandt frem til, at de unge, der bliver i deres hjemby, vinder en række fordele, der strækker sig til både arbejdsmarkedet under og efter uddannelse, til netværk i personlig, frivillig og professional sammenhæng og til omgangskredsen bestående af familie og venner.
”Vi har en samfundsstruktur, der siger, at de fleste skal have en videregående uddannelse. Hvis vi gerne vil have højtuddannet arbejdskraft, så skal vi både ændre diskursen omkring dem, der bliver, og vi skal bygge gode steder, som gør, at de unge, der er taget væk, gerne vil komme tilbage,” siger Eva Mærsk blandt andet i en artikel hos SDU.
Ifølge forskeren kan løsningen være at satse på at skabe flere fællesarealer, læsepladser, store arealer for sociale aktiviteter, ja sågar havnebassiner, der kan bruges året rundt.
”Flotte ord, fyrtårnsprojekter og en ny brandingstrategi gør det ikke alene. Det skal følges op af reelle investeringer i kulturen og det ungdomsliv, som de unge søger efter,” forklarer Eva Mærsk til JydskeVestkysten.
Når vi taler om uddannelse i hele landet, er dét en vigtig pointe – ikke alle unge ønsker at flytte fra deres hjemstavn. De rejser i jagten på uddannelsesmuligheder. Jeg ved det selv, for jeg er fra et vestkystområde, hvor uddannelsesmulighederne er begrænsede.
Derfor håber jeg, at Christiansborg i de fremtidige forhandlinger på uddannelsesområdet vil lytte til både studiet fra Center for Landdistriktsforskning og til Landdistrikternes Fællesråd.
Et mere balanceret uddannelsesdanmark kræver investeringer i uddannelse og studiemiljø. Men vigtigst er, at det kan lade sig gøre. Denne uge har vi i Landdistrikternes Fællesråd givet vores bud på fem veje til målet.