Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Så går endnu en sommer på hæld, og et frisk politisk efterår står for døren. Danmark er forhåbentlig snart på bagkant af den epidemi, der i halvandet år har ændret vores hverdag og historieskrivning for bestandig.
En politisk sæson får snart sin begyndelse. For mig indeholder nye begyndelser altid nye muligheder. Dette efterår ingen undtagelse. I præcis to år har vi haft en socialdemokratisk regering – en regering, der fra start har lagt ud med store ambitioner for landdistrikterne.
Under parolen ”Danmark er for lille til store forskelle” har man lanceret en lang række initiativer, der samlet set vil komme til at skubbe en reel decentralisering af Danmark i gang.
Med brede politiske forlig har store dele af det danske Folketing i et sammensurium af rød og blå givet os en omfattende decentralisering af uddannelsesområdet, en mere sammenhængende infrastruktur i en stor langsigtet aftale og en energiindsprøjtning til det lokale erhvervsliv med Sommerpakken i 2020 for at nævne et par stykker.
Derudover er det stadig uvis, hvor det gode udspil for bedre lånevilkår i landdistrikterne ender. Forhåbentlig med en bred politisk aftale med den nødvendige effekt og en god dialog med den finansielle sektor.
Alligevel er der set fra min stol store udfordringer på vejen hen imod den vision, jeg hver dag arbejder for. Nemlig, at det skal være muligt at leve et helt liv i hele Danmark.
Det er en vision for Danmark, der indebærer forandringer på det helt nære dagligdagsniveau.
Forældre og børn i hele landet kunne regne med, at der er en skole eller børnehave inden for nær rækkevidde. At man har nærhed til en praktiserende læge, og at mobiltelefonen kan ringe op, når man har brug for det. Iværksættere og virksomheder overalt i Danmark skal understøttes, så de kan vokse sig større og indfri deres potentialer. På samme måde skal hele Danmarks ungdom kunne forløse deres potentialer på lokale uddannelsesinstitutioner, ligesom Danmarks ældste ikke skal være i tvivl om, at det er muligt at blive gammel med værdighed i hele landet, og på landet.
Derudover bør alle mennesker i vores land kunne regne med at have en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse – så man både kan online game og arbejde hjemmefra. Vi skal alle sammen kunne stole på, at infrastrukturen hjælper os til vores næste destination – hvad end vi bevæger os på vejnettet eller krydser vandet. Derfor skal skiltereglerne lempes. Dagligdagens fornødenheder skal kunne købes i dagligvarebutikker over hele landet, ligesom fællesskaber i hele Danmark skal kunne løbe efter en bold eller samle sig under ét tag for at dyrke deres interesser og være sammen om det gode liv.
En bæredygtig udvikling i hele Danmark kræver, at alle disse selvfølgeligheder er på plads. Men når jeg gransker det danske land anno 2021, oplever jeg stadig mange manglende brikker, hvis det hele liv skal samles i ét puslespil. Derfor er der nok at tage fat i for alle dem, der ønsker at skabe vækst og udvikling i alle egne af vores lille land.
Blandt de mest presserende emner vil jeg gerne understrege, at initiativer til at sikre og skabe arbejdspladser og dermed danne fundamentet for ny bosætning er af vital karakter. Det indebærer at skabe gode rammevilkår for at drive virksomhed i hele landet og sikre, at rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en mulighed og dermed ikke bliver en barriere for vækst og store ambitioner. Det gælder både arbejdspladser på kommuneniveau, men man skal også sikre de bedste betingelser for at indfri potentialet for helt lokale arbejdspladser i landsbyerne. De har nemlig også en stor betydning for landdistrikternes udvikling og bosætning.
Heldigvis tyder det på, at tidsånden er med os.
Målinger fra både Danmarks Statistik og Gallup viser for eksempel, at livskvaliteten i Danmark er højest på landet. Samtidig peger de første tendenser på, at flere og flere søger mod landdistrikterne, når de skal bosætte sig. Faktisk viser en undersøgelse fra Videncentret Bolius, at 35 pct. af de 18 – 29-årige i høj grad eller meget høj grad kan se sig selv på landet i 2030. Det er en markant ændring fra 2014, hvor en forudgående Bolius-undersøgelse viste, at andelen var 23 pct.
Dog ser vi også, at det oftest er kommunerne tættest på de større byer, der oplever befolkningsfremgang, når folk flytter fra de største byer. Der er altså stadig behov for initiativer, som breder befolkningsfremgangen ud til flere land- og yderkommuner.
Med andre ord: Der er noget at bygge på, men der er lang vej endnu.
Skal flytningen fra by til land blive en succes, er det afgørende, at nye tilflyttere fastholdes lokalt. Igen vil jeg vende tilbage til visionen om det hele liv. For det er fuldstændigt centralt at sikre rammerne for et liv i alle aldre på landet, hvis man vil holde hånden under eksisterende bosætning og skabe ny. Det handler blandt andet om de muligheder på boligområdet, som eksisterer på landet.
Det er ikke kun byerne, der mangler lejeboliger og almene boliger. Også i landdistrikterne er det en efterspurgt mangelvare ikke mindst i flere af de nyligt populære tilflytningsområder som eksempelvis mange øer, hvor en lejebolig ikke er til at opstøve. Skal man for alvor realisere drømmene om livet på landet, bør lejeboligstrukturen lokalt udbygges og oprustes massivt.
Sidst, men ikke mindst vil jeg også omkring et af de emner, der er blevet talt om i årevis, men som reelt har oplevet få forandringer og politiske forbedringstiltag: Det nære sundhedsvæsen.
Over en årrække har borgerne i mange landdistrikter oplevet, at sundhedsvæsenet er rykket længere væk. Sygehuse er nedlagt og sammenlagt i større enheder. Samtidig ser mange borgere ind i en fremtid, hvor deres praktiserende læge går på pension uden at finde en afløser.
Det har store negative konsekvenser ikke mindst for bosætning, men også for erhvervsudvikling lokalt. Adgangen til det nære sundhedsvæsen er en hjørnesten i vores velfærdssamfund – sættes den over styr, risikerer man en smuldrende sammenhængskraft, fordi forskellene i adgangen til basale sundhedstilbud simpelthen bliver for store på tværs af landet.
Heldigvis er der løsninger og muligheder til at løse ovenstående problemstilling. I Landdistrikternes Fællesråd byder vi gerne ind i det politiske arbejde den kommende tid.
For hvis der er en ting, jeg er sikker på, så er det, at dette efterår handler om én ting for alle os, der ønsker at skabe en bæredygtig udvikling i landdistrikterne – fra den lokale borger til politikeren på Christiansborg. Det handler om at smøge ærmerne op og komme i gang med arbejdet.
Indlægget er tidligere bragt på Steffen Damsgaards blog hos Jyllands-Posten.