Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Det er en nødvendighed, at politikerne ser på en ambitiøs landdistriktspolitik. Vi skal anerkende forskelle mellem land og by, især hvis vi skal fremme vækst og udvikling på landet. Vi er nødt til at have konkrete tal, planer og mål for udviklingen på landet i en samlet 2030-plan for landdistrikterne.
Inflationen stiger, energipriserne raser og Ruslands invasion af Ukraine fylder hos medier og mennesker. Generelt er der grund til bekymring. Også hos danskerne.
Hvilke bekymringer, der fylder mest, er der dog mærkbare forskelle på mellem landdistrikter og større byer. Det viser Landdistriktsbarometeret 2022, der er en meningsmåling foretaget af Epinion på vegne af Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer.
På landet er det særligt økonomien og de stigende priser på fødevarer og energi, der bekymrer. Og ikke uden grund.
Finanskrisen i 2008 satte sine spor i landdistrikterne, hvor hverken boligpriser eller arbejdspladser er nået op på samme niveau som før finanskrisen. Landdistrikterne bliver hårdere ramt af kriserne, fordi de bliver hængende i længere tid. Det er erfaringen, og den er enormt vigtig – især nu, hvor vi igen står i krisetider. Nye beregninger tyder på, at det igen er landdistrikterne, der rammes først og hårdest af krisen. Derfor er det også vigtigt at tage de bekymringer, som findes i landdistrikterne alvorligt.
Når politikerne i dag taler om en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, så er det vigtigt at vurdere, hvilke afledte konsekvenser det har. Blandt andet vil vi møde højere fødevarepriser og antallet af arbejdspladser vil falde. Det er to konsekvenser af en CO2-afgift, som vi ved fra Landdistriktsbarometeret allerede bekymrer indbyggere på landet.
Sammenlignet med danske byboere, så er borgere i landdistrikterne i langt mindre grad overbeviste om, at de kan finde et nyt job i nærheden, hvis de mister deres nuværende. Faktisk er det kun 36 pct. af beboere på landet, der forventer at kunne finde et job i lokalområdet i tilfælde af, at de mister deres nuværende. Med tanke på at en CO2-afgift på de biologiske processer i visse landdistriktskommuner vil kunne koste op til 1.000 arbejdspladser i landbruget, så bliver denne bekymring forståeligt nok kun værre.
Kommuner såsom Samsø eller Vesthimmerland står til at miste henholdsvis 4,8 pct. og 5,6 pct. af arbejdspladserne i kommunen, mens en CO2-afgift samlet set vil kunne komme til at koste omkring 19.000 arbejdspladser i land- og yderkommunerne. I et worst case scenarie kan tabet af arbejdspladser endda være endnu større.
Vi har et behov for, at politikerne er med til at afbøde de skævvridninger, som stadig eksisterer efter finanskrisen, men også i forhold til de konsekvenser, der opstår i forbindelse med den eksisterende krise. Og der er slet ikke behov for tiltag, der vil ramme landdistrikterne oven i den nuværende krise. Vi har tværtimod behov for at sikre det landbrug, som gennem historien har udviklet landdistrikterne og fortsat vil have stor betydning som et innovativt erhverv, der udvikler sig bæredygtigt.
Når valget er overstået, har vi brug for et Folketing, der vil investere i områderne uden for de større byer, og som vil fremlægge en plan for landdistriktspolitikken i Danmark. Den skal være ambitiøs og indeholde langsigtede mål og konkrete tal på, hvad der skal ske med udviklingen i landdistrikterne. En ambitiøs landdistriktspolitik vil være med til at sikre et Danmark i balance med vækst, arbejdspladser og udvikling i såvel by som land.
Det kan erstatte dystre udsigter og bekymringer, som netop nu lever på landet med et fornyet håb om udvikling, vækst og mål – ikke kun til gavn for landdistrikterne men også for sammenhængskraften i vores land.
Indlægget er tidligere bragt på avisendanmark.dk.