Regeringens udspil rummer skelsættende forbedringer

Flere uddannelser skal rundt i landet, ligesom lokalsamfund og bymidter skal styrkes. Regeringen gør med sit nye udspil nærhed til målestok for succes og tager væsentlige skridt mod et mere balanceret uddannelsesdanmark.

Regeringsudspillet Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund er vidtrækkende – og tiltrængt. Torsdag eftermiddag i slutningen af maj tog jeg plads på en af stolerækkerne ved Aarhus Universitet i Foulum, da statsminister Mette Frederiksen (S), uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) indtog den grønne græsplæne for rullende kameraer.

– Vi skal have et sammenhængende Danmark med vækst og udvikling i hele landet, lød statsministerens indledende ord om pressemødets agenda og fortsatte:

–  Vi vil skabe op imod 7500 nye studiepladser uden for de store byer. I dag sætter vi 25 nye uddannelser på landkortet, lød det fra Mette Frederiksen i forbindelse med præsentationen af regeringsudspillet Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund, hvorpå hun erklærede et opgør med centraliseringen.

Det er første gang i mine mere end ti år som formand for Landdistrikternes Fællesråd, at jeg ser konturerne af en reel decentralisering af uddannelsesområdet. Historisk, vil jeg sågar kalde det. Men trods gode og virksomme tiltag som f.eks. begrænsningen af universitetsoptaget i de store byer til gavn for rekrutteringsgrundlaget i andre dele af landet, er der stadig langt til målet.

For udspillet er ikke grebet ud af den blå luft. Op mod 80 procent af de videregående uddannelser er i dag centreret om de fire største studiebyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Skal du læse til eksempelvis dyrlæge, foregår det i dag kun i København – og så handler det om at gribe dybt i lommen eller have de rigtige forbindelser på hånden og endelig, at du har lyst til at tage til hovedstaden for at tage uddannelsen. Det er ikke nok at knokle gennem gymnasiet for det rigtige snit.

Nogle unge vil gerne på oplevelse i storbyerne, og det er der fortsat mulighed for.. Andre unge vil egentlig gerne blive i deres lokalområde – måske vil de gerne være tæt på familien, måske har de ikke råd til at matche storbyernes boligpriser, der har været på himmelflugt de seneste år.

Faktum er desværre bare, at de unge i mange land- og yderområder i dag ikke har et valg. Vil de have en uddannelse, må de flytte. Desværre er det kun én ud af fem unge, som forlader yderområder i forbindelse med studier, der vender tilbage inden for tre år efter studiets afslutning.

Det faktum er ikke blot urimeligt, det er direkte katastrofalt for vores land. For vi rømmer store dele af Danmark for unge ved centraliseringen af vores uddannelsespladser og efterlader en kæmpe opgave for at få dem hjem igen. Ikke bare flytter vi de unge, vi flytter også den kvalificerede arbejdskraft fra virksomhederne i området – og begge dele går ud over udviklingspotentialet i hele landet.

I Landdistrikternes Fællesråd har vi i vores uddannelsesudspil, som vi lancerede tidligere på måneden, oplistet flere anbefalinger til at skabe et bedre uddannelsesnet i hele Danmark. Efter torsdagens pressemøde kan jeg med glæde konstatere, at vores tilgang er i samklang med regeringens udspil.

Derfor håber jeg på landdistrikternes vegne, at Folketingets partier vil bakke op om regeringens store uddannelsesambitioner og bidrage til at realisere dem. Og er der partier, der skulle have yderligere uddannelsesambitioner til gavn for landdistrikterne, så lad dem endelig indgå i forhandlingerne.

Indlægget er tidligere bragt i Helsingør Dagblad.

Kontaktpersoner