I februar kunne vi berette om en opgørelse fra Avisen Danmark, der beskriver resultatet af centralisering af borgernære funktioner siden kommunalreformen i 2007. Og det var nedslående læsning for landdistrikterne. 20 sygehuse har måttet lukke, domhuse er reduceret med en tredjedel og der er færre folkeskoler tilbage. Det får Landdistrikternes Fællesråd til at invitere Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen og Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht til valgdebat i administrationsbygningen i Nørre Snede mandag d. 13. maj kl. 16.30.
– Jeg er desværre ikke overrasket over tallene, for udviklingen er kun gået i én retning. Nu står det sort på hvidt, hvad skævvridning af landets udvikling og centralisering har ført med sig, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og uddyber problemstillingen:
– Det er et stort problem for landdistrikterne, at der nu er blevet markant længere til sygehuse og behandling. Landdistriktskommuner har en højere andel af borgere over 65 år, og op mod hver fjerde bruger mere end fem slags receptpligtig medicin. Afstanden går ud over de immobile ældre i landdistrikterne – de allermest udsatte. Og det kan vi ikke byde nogen, fortæller han.
Debatten med Kristian Jensen og Benny Engelbrecht bliver også en anledning til at diskutere, hvordan udligningssystemet skal reformeres. Og det er nødvendigt ifølge landdistrikternes formand. En fejl har de seneste par år betydet, at udlændinges uddannelsesniveau ikke er medregnet i beregningen, og det har kostet land-og yderkommunerne dyrt i støtte, hvor bykommuner er blevet overkompenseret på grund af en regnefejlen.
– Der er behov for en gennemgribende reform af udligningssystemet, hvis borgerne uden for hovedstadsområdet ikke skal svigtes.Udligningsordningen er et vigtigt fundament for sammenhængskraften i Danmark, og den kommende regering bør derfor, som det første, se på en revision af udligningsordningen efter valget, siger Steffen Damsgaard.
Et tredje tema, der lægges op til, er finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne. På trods af forskellige politiske tiltag er der nemlig stadig borgere og virksomheder, der oplever vanskeligheder ved få lån.
– Det er vores indtryk, at flere får ja til lån på landet, men det betyder ikke, at udfordringerne med finansiering er væk. Flere steder uden for de største byer har vi eksempler på, at banker- og realkreditselskaber er mere påpasselig med at låne ud. Det svækker bosætningen og erhvervsudviklingen, siger Steffen Damsgaard.