Delebiler på vej til landdistrikter

Delebilsordninger er godt for miljøet, men ikke særligt udbredt i landdistrikterne. Det forsøger Landdistrikternes Fællesråd, Sønderborg Kommune og ProjectZero nu at lave om på.

Inden for kort tid får borgerne i den sønderjyske landsby Fynshav en unik mulighed, når firmaet Tadaa! i samarbejde med Sønderborg Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, ProjectZero, Insero A/S og E.ON sætter to eldelebiler til rådighed for landsbyen.

– Delebiler har været populære i de større byer, men er endnu ikke rigtig slået igennem i landdistrikterne. Det vil vi gerne være med til at ændre på, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, der håber at borgerne i Fynshav vil gøre brug af bilerne. 

Hos Sønderborgs ProjectZero, der arbejder med at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029, er administrerende direktør Peter Rathje begejstret.  

– El-drevne delebiler passer som fod i hose med ProjectZero-tænkningen, omstillingen til grøn transport og vores billeder af fremtidens dele-samfund. Jeg glæder mig over opbakningen fra borgerne i Fynshav – og ser frem til at kunne igangsætte lignende delebilsordninger i Sønderborg-området, baseret på erfaringerne fra frontløberne i Fynshav, siger han. 

For at kunne anvende delebilen skal borgerne købe et abonnement ved Tadaa! Og det foregår på samme måde, som det vi kender fra et mobilabonnement. En fast pris, og et fast forbrug pr. måned.

Kontaktpersoner

Noa Jankovic 71708249 noa@landdistrikterne.dk Pressechef

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail