»Dagligt oplever jeg at sidde en halv time med en kunde i røret og vente på en mail, der loader«

I slutningen af december fik 115 projekter og 3.500 nye adresser landet over den glædelige nyhed, at der var hurtigt internet på vej til dem, efter Bredbåndspuljen 2019 var fordelt. En af dem er virksomhedsejer Otto Bundgaard, hvis langsomme internet har spændt ben for hans udvidelsesplaner.

– For mig er det jul to gange i år. Både den 24. december, og den dag jeg får bredbånd, lyder det grinende fra Otto Bundgaard på telefonlinjen fra Borumvej 49 i Lemvig.

Årsagen til det gode humør bunder i, at Otto Bundgaards lokalområde i slutningen af december blev udvalgt til et de 115 projekter landet over, der med støtte fra Bredbåndspuljen 2019 kan se frem til et hurtigere internet.

– Det er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark, at vi kan bo og arbejde i hele landet, og her spiller de digitale motorveje en stadig større rolle. Derfor er jeg glad for, at vi med bredbåndspuljen kan hjælpe endnu flere med at få adgang til hurtigt net, udtalte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse i den forbindelse.

Flere skal løftes ind i den digitale tidsalder

Med uddelingen af Bredbåndspuljen for 2019 kan omkring 3.500 nye adresser se frem til et nyt, hurtigt internet. De ligger spredt ud over 36 kommuner, hvoraf hovedparten ligger på Fyn og i Jylland, oplyser Energistyrelsen.

Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over, at en endnu større del af Danmark nu får lynhurtigt internet.

– De danske landdistrikter har brug for arbejdspladser og for at kunne tilbyde fleksible arbejdslivsløsninger som eksempelvis hjemmearbejdspladser. Det kræver en lynhurtig, tidssvarende internetforbindelse, siger han og undstreger:

– Et lynhurtigt internet er også en afgørende forudsætning for fortsat bosætning, da internettet er en basal nødvendighed for et moderne familieliv. Derfor er det glædeligt, at så mange adresser nu får chancen for at komme med digitalt. Næste skridt er at få hele landet løftet ind i den digitale tidsalder, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Halv times venten ved telefonen

På 10. år driver Otto Bundgaard sit eget reklamebureau, Reklamika, fra privaten – en gård midt i det åbne land mellem Lemvig og Struer kommuner. Dermed er han repræsentant for den type arbejdsplads, der ofte udråbes til en del af løsningen på fremtidens arbejdsmarked i landdistrikterne. Et digitalt, smidigt arbejdsmarked med hjemmearbejdspladser, som udvisker afstande og barrierer i tid og rum.

Otto Bundgaard har i løbet af de seneste ti år ad flere omgange forsøgt at udvide forretningen og skabe flere arbejdspladser. Der har bare været ét benspænd: Internettets hastighed.

– Generelt har det været en stopklods for flere ting i min virksomhed. Blandt andet er det årsagen til, at jeg stadig er en enmandsvirksomhed. Jeg har forsøgt at ansætte medarbejdere flere gange, men har simpelthen måttet opgive. For vi kan ikke sidde to og arbejde på nettet på samme tid, siger Otto Bundgaard.

Derfor står der to tomme hæve-sænkeborde med tilhørende computerskærme og venter i Reklamikas lokaler.

Men det er ikke alene rekrutteringen, der driller. Der er også det med udvekslingen af filer. Med samarbejdspartnere i flere lande deler Otto Bundgaard som en del af den daglige arbejdsgang filer på kryds og tværs. Men fildeling bliver en enorm tidsfaktor, når man arbejder på et internet i sneglefart.

– Har vi et stort katalog, som skal trykkes, kan det tage op til to-tre dage at sende sådan en fil. Og det er jo et problem, hvis det eksempelvis skal bruges inden for to timer, forklarer Otto Bundgaard.

Somme tider er han kørt ind til bekendte i Lemvig og har lånt deres internet, hvis noget skulle hurtigt frem.

Hvad angår løsningen på bredbåndsknuden har Otto Bundgaard og resten af hans lokalområde været bundet på hænder og fødder.

– Den eneste mulighed for at få bredbånd hos os er de gamle kobberkabler i jorden. Men de kan simpelthen ikke levere den hastighed, der skal til i dag. Vi har også mulighed for at lave trådløse bredbåndsforbindelser. Det er en lille smule hurtigere, men er afhængigt af ens placering i forhold til sendemaster. Og selv hvis placeringen er god, er nettet stadig ikke ret hurtigt.

Lynhurtigt bredbånd på vej

Efter et afslag på støtte fra Bredbåndspuljen 2018 skrev Otto Bundgaard til Lemvig Kommune for at klage sin nød. Der blev han henvist til den lokale bredbåndskonsulent, som ringede til Otto Bundgaard og fik ham overtalt til at blive primus motor på et lokalt bredbånsprojekt.

125 lokale underskrifter blev der sat på dén ansøgning til Bredbåndspuljen, som nu har båret frugt. Derfor kommer der langt om længe fibernet til Otto Bundgaard, Reklamika og resten af lokalområdet.

– Det bliver en kæmpe lettelse for ikke alene mig, men også mine kunder. Dagligt oplever jeg at sidde en halv time med en kunde i røret og vente på en mail, der loader. Det giver en knudret arbejdsgang, og der er helt sikkert kunder gennem tiden, som har besluttet sig for at finde et andet bureau, hvor det ikke går så langsomt.

I bund og grund kan det kun blive godt, er han sikker på. Med tiden håber han, at de tomme hæve-sænkeborde hos Reklamika bliver indtaget af nye medarbejdere

Et »stort samfundsproblem«

I 2019 kunne 130.000 tilskudsberettigede adresser i Danmark søge midler fra Bredbåndspuljen, og nu er der så lynhurtigt internet på vej til 3.585 af dem. Det betyder, at der stadig er en del adresser, som kæmper med en ringe bredbåndsforbindelser. Den helt konkrete restgruppe for 2020 er dog endnu ikke opgjort, oplyser Energistyrelsen.

At der stadig er områder i landet, der ligesom Otto Bundgaards lokalområde må nøjes med en ringe digital infrastruktur er et »stort samfundsproblem«, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Otto Bundgaards historie illustrerer med al tydelighed det absurde i denne situation. En ringe og langsom digital infrastruktur spænder ben for den vækst og udvikling i erhverv og bosætning, som mange landdistrikter har hårdt brug for. Vi håber stadig på, at man viderefører Bredbåndspuljen i 2021, så de sidste områder uden hurtigt internet, hvor de kommercielle bredbåndsudbydere siger nej, ikke bliver overset og ladt i stikken, siger Steffen Damsgaard.

Regeringen havde ikke lagt op til at videreføre Bredbåndspuljen på Finansloven for 2020, men efter en målrettet indsats fra Landdistrikternes Fællesråd bliver Bredbåndspuljen også en realitet i 2020. Ved finanslovsforhandlingerne i efteråret blev der derfor afsat 100 millioner kroner til Bredbåndspuljen 2020.

 

Om Bredbåndspuljen:

Puljen til bredbånd blev oprettet i 2016 i bestræbelserne på at få bedre dækning til de adresser, hvor det kommercielle marked ikke kommer til at række. Dette har primært været adresser i landdistrikterne, hvor udrulningen har været eller er særligt omkostningsfuld. I 2017 kritiserede blandt andet Landdistrikternes Fællesråd puljen for at tildele flere millioner kroner til projekter i Region hovedstaden, hvorimod projekter i landdistrikterne blev afvist.

Sidenhen er der forekommet justeringer, så midlerne i højere grad øremærkes områder med markedssvigt, det vil sige i landzone og i land- og yderkommuner, hvilket bemærkes i en rapport foretaget af Energistyrelsen, der evaluerer Bredbåndspuljen anno 2019 og grundlæggende finder resultaterne positive.

Kontaktpersoner

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk