Landdistrikter og rektorer: Sådan sikrer vi uddannelserne i yderområderne

Der er brug for at ændre i gymnasiernes finansiering, hvis der i fremtiden skal være skoler i yderkommunerne. Ungdomsuddannelser skal styres under én lov, så der politisk kan sikres et bredt udbud, skriver Steffen Damsgaard og Birgitte Vedersø

Af Steffen Damsgaard og Birgitte Vedersø
Hhv. formand for Landdistrikternes Fællesråd og formand for Danske Gymnasier

Et kig i krystalkuglen afslører en deprimerende kendsgerning. Over de næste ti år styrtdykker antallet af unge i alle egne af landet med undtagelse af områderne lige omkring København og Aarhus.

I store dele af Nord-, Vest- og Sønderjylland er der tale om fald på mere end 20 procent, og i de værst ramte kommuner er det tæt på 40 procent.

Det kræver en gennemgribende ændring af måden, vi driver uddannelsesinstitutioner på, hvis vi skal sikre, at de unge, der lever og bor i land- og yderkommunerne, skal have (næsten) lige så gode muligheder for at vælge ungdomsuddannelse, som unge i storbyerne.

Kontaktpersoner