Af Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd
Finansloven for 2024 bærer præg af flere afgørende og solide landdistriktstiltag. Landdistrikternes Fællesråd hilser især trafikal ligestilling, som gør færgebilletterne til øerne billigere og øget befordringsfradrag målrettet yderkommuner, som vigtige skridt mod en positiv udvikling af vores landdistrikter. Prioriteringer i Finansloven målrettet landdistrikterne, samt et land i bedre geografisk balance, er vigtige forudsætninger for at aktive borgere, foreninger, virksomheder og det offentlige Danmark lokalt, hænger sammen og kan bidrage til vores samfund på en lang række værdifulde områder.
Trafikal ligestilling og øget befordringsfradrag: Småøernes livsnerve og økonomisk støtte
Færgerne udgør hjertet af småøernes eksistens og er ofte eneste forbindelse til omverdenen. En stabil, hurtig og økonomisk overkommelig færgeforbindelse er essentiel for at tiltrække besøgende, turister og potentielle beboere. Finansloven for 2024 afsætter midler til indførelse af trafikal ligestilling, også kaldet det fulde landevejsprincip. Det betyder, at prisen bliver lavere for at sejle en kilometer med færge, og i princippet skulle det svare til at køre samme distance i bil. Det er et afgørende skridt for at gøre småøerne mere tilgængelige og attraktive at besøge og bosætte sig på.
Afsættelsen af 51 mio. kr. årligt i de kommende fire år til trafikal ligestilling er positivt, men det er vigtigt, at man fastholder beløbet i de kommende år for at sikre en stabil og vedvarende udvikling.
Samtidig er den årlige tildeling på 100 mio. kr. over fire år til øget befordringsfradrag i en række yderkommuner en reduktion af omkostningerne for dem, der bor i landdistrikterne i de udvalgte kommuner, og som ofte kører langt til og fra arbejde. Det gør det dels mere attraktivt at bosætte sig længere væk fra de større byer, men også at søge jobs i en større radius af ens hjem. For at vi får den optimale effekt af et øget befordringsfradrag, er det en forudsætning, at midlerne målrettes de rette land- og yderkommuner, hvilket vi vil følge tæt.
Byfornyelsesmidler skal bidrage til opretholdelsen af attraktive landsbyer
Landdistrikterne lider under manglen på attraktive boliger, især når faldefærdige bygninger præger landskabet. En rapport fra VIVE fra 2017 skønner, at der er mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i hele landet, mange af dem i landdistrikterne. For at gøre landsbyerne til attraktive bosætningsområder er der behov for at skabe levende bymidter i de mindre byer, der gør det tillokkende at bo, arbejde og leve her.
Finansloven for 2024 viser, at kampen for at fastholde tidligere års midler til landsbyfornyelse er en svær kamp. Det positive er, at vi så en stigning i midlerne til landsby- og byfornyelse, fra regeringens oprindelige forslag på 80 mio. kr. til nu 100 mio. kr. i den endelige Finanslov. Men det virker som om, at landdistrikterne altid skal leve på politikernes nåde i Finansloven, når man ved at der var 98 mio. kr. til landsbyfornyelse i 2023 og tilbage i 2021 var beløbet helt oppe på 261 mio. kr. Vi så gerne, at ambitionsniveauet for landsbyfornyelsespuljen lå tættere på tidligere års niveauer, og at man fulgte anbefalingen fra udvalget for levedygtige landsbyer fra 2018 om, at afsætte minimum 330 mio. kr. årligt til landsbyfornyelse.
For at midlerne kan gøre størst gavn lokalt, bør de rettes mod initiativer, der omfatter både nedrivning af faldefærdige boliger og renovering af eksisterende boliger. Det kan sikre en helhedsorienteret indsats, der adresserer forskellige aspekter af byfornyelse.
Bevarelse af det midlertidige ”udkantstilskud” til uddannelsesinstitutioner
En anden kamp har været kampen for de 31 mio. kr. til gymnasier, VUC-afdelinger og handelsgymnasier i midlertidigt ”udkantstilskud”, som alle institutioner er fuldstændig afhængige af, for at kunne tilbyde gode faciliteter og for at uddannelsestilbuddene kan overleve lokalt. De penge var med i Finansloven til og med indeværende år 2023, men Landdistrikternes Fællesråd, uddannelsesorganisationer og partierne på Christiansborg skulle pludselig til at kæmpe for, at midlerne fortsat blev sikret på Finansloven.
Selvom vi i Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for en lang række prioriteringer, og vi på nogle områder er lykkedes med gode landdistriktselementer i finanslovsaftalen, er der også nogle initiativer som trækker i den anden retning. Det ærgrer os især, at der tages 123,5 mio. kr. fra puljen til energibesparelser i bygninger – også kendt som energirenoveringspuljen og varmepumpepuljen. Puljerne er afgørende for den grønne omstilling ift. at energirenovere boliger. Desværre er puljerne slet ikke målrettet landdistrikterne nok, derfor var der uforbrugte midler at tage af. Det går særligt ud over landdistrikterne, hvor det er sværere at låne penge til energirenoverende tiltag, end det er i byerne. Bredbåndspuljen endte også med at blive halveret denne gang, fra 100 til 50 mio. kr.
Finansloven for 2024 er på visse områder skridt i den rigtige retning, men vi mangler, at man politisk for alvor prioriterer landdistrikterne. Det er afgørende at opretholde og øge disse midler i fremtiden, for at sikre de basale rammer for en god og bæredygtig udvikling af landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til fortsat opmærksomhed og handling for at skabe attraktive landdistrikter og et Danmark i geografisk balance.
Indlægget er bragt i Altinget d. 21. december 2023