Landbruget og lokale værdikæder – hvordan bidrager nye ejerskabsformer og forretningsmodeller i landbruget til landsbyernes trivsel?

Landbrug og værdikæder
Livet på landet og i landsbyerne er under forandring i disse år. Traditionelle værdikæder og tilhørsforhold ændres radikalt. Landbruget har oplevet store forandringer med finansielle og generationsskifteudfordringer. Siden liberaliseringen af landbrugsloven (L37 2015) har en række meget heterogene aktører har investeret i og etableret fødevareproduktion.

Det er ikke tidligere undersøgt i dansk sammenhæng, om, og på hvilken måde, ejerform eller investeringsrationale i landbruget påvirker lokal udvikling og trivsel i lokalsamfund. Det ønsker Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med etnolog Rasmus Blædel Larsen.

Gennem litteraturstudier og ekspertinterview vil projektet orientere sig i forhold til de erfaringer høstet fra andre lande, mens analyse af registerdata søger at skabe et indledende overblik over danske forhold. Casestudier vil samle danske lokalsamfundserfaringer ift. nye ejerformer, investeringsrationaler og forretningsmodeller inden for landbrugsproduktion.

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail