Igangværende forskningsprojekt
I et Danmark under forandring med voksende urbanisering, større kommuner, lukning af lokale forretninger og virksomheder samt centralisering af offentlige institutioner inden for politi, domstole, sygehuse og kommunale velfærdsinstitutioner (skoler, børneinstitutioner, ældrecentre), argumenteres der ofte for, at civilsamfundet er en kraft, der kan holde liv i og skabe udvikling i landdistrikterne. Omvendt diskuteres det også, hvilken betydning netop urbanisering, erhvervsliv og offentlige institutioner har for civilsamfundet.
Dette forskningsprojekt tager afsæt i den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter, men det afhænger af omfanget og karakteren af samspillet mellem civilsamfundet og det omkringliggende samfund.