Artiklen bygger på en antropologisk undersøgelse om ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ fra København til provinsen i form af et etnografisk casestudie af statsinstitutionen Notas omplacering til Nakskov på Vestlolland. Belyst fra et samtidigt arbejdsplads- og lokalsamfundsperspektiv og med udgangspunkt i materialitet og tidslighed og disses forbundethed analyseres det, hvordan Notas indflytning i akkurat byens tidligere rådhusbygning får betydning for lokalsamfundets modtagelse af arbejdspladsen og hermed også for indretningen af dennes nye dagligdag. Mens det er med tanke på Danmarks samlede fremtid, at Nota må ”flytte ud”, viser artiklen omvendt, hvordan det i høj grad bliver med tanke for Nakskovs kulturhistorie og lokale kollektive erindring som forhenværende selvstændig bykommune, at Nota må flytte ind.
