Vindmøller og solceller skyder op i lokalområderne: Det bør udløse en række gevinster til borgerne

Det er fortrinsvist landdistrikterne rundt i hele landet, hvor der er længst mellem husene og mest plads, der skal lægge jord til de massevis af nye solceller og vindmøller på land. Det gælder også flere steder i Syd- og Sønderjylland.

Problemet er, at det ikke er uden omkostninger at bo tæt på en vindmølle- eller solcellepark. Ejendomme mister værdi, ligesom den ugenerede tilværelse, som er så værdifuld for livet på landet forstyrres af roterende møllehjul og parker med solpaneler.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at borgermodstand i dag er blevet den største barriere for opførelse af energianlæg.

Det er ikke fordi, at borgerne ikke vil den grønne omstilling. Tværtimod. Men skal vi nå i mål med den grønne omstilling, så er der behov for at tilrettelægge omstillingen på en måde, så det udvikler – ikke afvikler – de berørte lokalsamfund.

Der findes allerede i dag mange eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling og opsætning vindmøller og solceller kan gå hånd i hånd. Tønder Kommune prøver at stille krav til, at der skal være lokalt medejerskab af de store energi-anlæg. Et andet eksempel er den kommende solcellepark mellem Viuf og Haastrup i Vejle og Kolding Kommuner. Her har de berørte landsbyer været tæt involveret i udviklingsprocessen og har derigennem sikret, at projektet også bærer en ny tunnel under vejen, vandrestier, naturlegepladser, ladestation og meget mere med sig. Der er også landsbyen Sæd i Tønder Kommune, som fået millioner til landdistriktsudvikling i bytte for seks vindmøller.

Men ikke alle processer for opsætning af vindmøller og solceller er lige så gode. Og fremover mener jeg, at der skal langt større og langt flere lokale fordele og gevinster til, hvis der skal stilles flere solceller og vindmøller op. Derfor er der behov for at sætte klarere rammer i lovgivningen, som sikrer, at den grønne omstilling ikke sker hen over hovedet på lokalbefolkningen og kun efterlader generne.

Det er for det første vigtigt at opstille mere klare mål for, hvordan de berørte lokale borgere bliver tilstrækkeligt inddraget og er en del af processen fra dag ét.

Derudover er det væsentligt, at der sker et tilbageløb af midler til de berørte lokalsamfund. Erstatningsordningen for værditab til de nærmeste naboer skal fortsætte, og bonusordningen for naboer til de store energianlæg skal forøges samtidig med, at lokalbefolkningen indenfor nogle kilometers afstand af energianlæggene, samt inden for kommunegrænsen, skal kunne blive medejere ved at købe mølleanparter og solcelleanparter til den reelle kostpris for at blive medejer.

Men der er også behov for at skabe en grundlæggende helt ny model for fordeling af gevinsterne, så den værditilvækst som de store energianlæg skaber, også tilfalder lokalbefolkning og ikke kun energiproducenterne. Vi foreslår på lige fod med andre organisationer såsom Concito og KL, at energiproducenterne forpligtes til at øremærke en andel af produktionsværdien årligt til lokal udvikling. Det kan eksempelvis være ombygning af den lokale idrætshal eller forsamlingshus, sikring af den lokale skole, attraktive ude-faciliteter for alle aldre, bedre infrastruktur der skaber bedre sammenhæng og øger tilgængeligheden, samt energieffektiviseringer af lokalområdets boliger eller noget helt andet .

Omplacering af boliger i det åbne land bliver også et helt afgørende tiltag, som vil kræve en ændring i planloven, så der kan placeres nye lokale boliger i landzone, når nogle boliger købes op for at skabe plads til energianlæg. Bliver der fem til ti procent færre boliger i området, fordi der skal placeres nye store energianlæg, så kan det få fatale konsekvenser for dagligvarebutikken, daginstitutionen og skolen.

Endelig skal de regulatoriske rammer for placering af PTX-anlæg, justeres så det giver en klar fordel at etablere PTX-produktion og dermed arbejdspladser i de områder som også får generne af alle vindmøller, solceller, transformerstationer med videre.

Mit håb er, at politikerne på Christiansborg prioriterer kommunernes vigtige rolle i at placere energianlæggene, og prioriterer ejerskab, økonomi til lokalområdet, samt rammerne for lokalbefolkningen, i den fremtidige udbygning af energianlæg endnu højere, end der gøres i dag. Ellers risikerer man at puste yderligere til skævvridningen af forholdet mellem land og by.

“Fremover mener jeg, at der skal langt større og langt flere lokale fordele og gevinster til, hvis der skal stilles flere solceller og vindmøller op”.