Selvom Ringsted Kommune på mange måder ligger godt placeret midt på Sjælland, oplever de ligesom andre kommuner udfordringer med bosætningen og udviklingen til landområderne. Det har lokalsamfundene forsøgt at ændre på ved at samle de 10 lokalråd i ét fælles talerør, der repræsenterer landområderne i kommunen.
Landsbyforum har banet vejen for et styrket samarbejde på tværs af kommunen og lokalsamfundet, der byder på regelmæssige møder med byrådet og økonomiudvalget. Det er en model, der har skubbet til udviklingen og skabt nye fællesskaber og indflydelse i landområderne.
Landdistrikternes Fællesråd giver i dette afsnit ordet til vores medlemskommunes borgmester Henrik Hvidesten (V).
Hvorfor er landsbyerne vigtige for Ringsted kommune?
En tredjedel af Ringsted Kommune borgere bor i landområderne, så selvfølgelig er det vigtigt, at der også sker noget uden for de store byer. Men for mig er det vigtigt, at landområderne selv definerer, hvad der skal ske. Det kan jeg og de øvrige politikere ikke definere for dem.
Hvad er jeres udfordring i et landdistriktsøjemed?
Det er nok de samme udfordringer, som mange kommuner oplever, nemlig hvordan vi får nye beboere til at tilvælge landområderne og flytte dertil. Ringsted kommune er i vækst, men væksten sker omkring bycentrum i Ringsted og Benløse. Der har indtil nu været status quo i landområderne i forhold til bosætning – der er ikke fraflytning, men der er heller ikke tilflytning. Det giver et problem på et tidspunkt. Når børnene f.eks. går ud af skolerne og årgangene bliver mindre, så bliver det en udfordring at opretholde den slags tilbud.
Hvordan arbejder I med udvikling i landdistrikterne?
Det vi forsøger at gøre, og som vi langt hen ad vejen også er lykkedes med, er at inddrage de gode kræfter rundt omkring i landområderne – dem der rigtig gerne vil gøre noget for deres lokalområder. Det gør vi på flere måder. Dels forsøger vi at inddrage paraplyorganisationen Landsbyforum, der varetager landsbyernes interesser, i vores politik og bruge dem som bindeled mellem politikerne og landområderne. Dels så reserverer vi 1 mio. kr. om året til den såkaldte Helhedsplanspulje, som vi lader Landsbyforum disponere over og tildele til projekter i landområderne. Det gør vi fordi, at vi tror på, at det ikke er altid de 21 byrådspolitikere, der ved, hvad der er behov for lokalt. Det ved man i landområderne, og det ved man i Landsbyforum.
Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med denne form for landdistriktsudvikling?
Når ildsjæle møder kommune, så oplever de nogle gange, at tingene ikke går, som de gerne vil. Og det er ikke med ond vilje fra kommunen, men fordi der er nogen processer, der skal på plads, før det kan lade sig gøre. Det er svært at forklare, at selvom kommunen synes det er et godt projekt, så kan det tage 10 måneder at få en lokalplan på plads. Her arbejder vi stadig på at forventningsafstemme.
Og det hjælper Landsbyforum med?
Ja, her hjælper Landsbyforum i dén grad. Efterhånden som vi har samarbejdet i nogle år, så har vi fået en bedre forståelse for hinanden. Vi får, som kommune, en bedre forståelse for hvordan man arbejder lokalt, men lokalt får man også en forståelse for, hvordan man arbejder som kommune – og så bliver vi bedre og bedre til at få tingene til at passe sammen. Det giver et bedre samarbejde på tværs af kommune og landdistrikter.
Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?
Det vi har gjort, som har flyttet noget, det er at give landområderne indflydelse, og her har Landsbyforum været en afgørende faktor for udvikling i landdistrikterne i Ringsted.