Landdistrikter positive over lempelse af skilteloven

Skilteloven skal lempes, og statens magt over kommunal planlægning skal stækkes ifølge regeringens vækstudspil. Forslaget bliver modtaget positivt i Landdistrikternes Fællesråd.

Virksomheder, museer og turistattraktioner skal have bedre muligheder for at opsætte skilte på de danske veje og dermed skabe synlighed om sig selv. Det foreslår regeringen i følge Politiken i det vækstudspil, der bliver præsenteret senere i dag. 

Den nuværende skiltelovgivning er alt for restriktiv og bureaukratisk, mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Lovgivnigen skal derfor lempes. 

Det vækker glæde i Landdistrikternes Fællesråd, som er interesseorganisation for de danske land- og yderområder.

»Det er meget glædeligt, at regeringen ønsker at tage et opgøre med den restriktive skiltelovgivning, som igennem flere år har været en hæmsko for vækst og udvikling lokalt« udtaler formand Steffen Damsgaard. 

Organisationen har de senere år modtaget bunkevis af henvendelser fra iværksættere og forretningsdrivende, der ser skiltelovgivningen som en stor udfordring for at drive virksomhed uden for de største byer i Danmark. 

»Det er meget uhensigtsmæssigt, at de virksomheder og erhvervsdrivende, der er belligende i vores landsbyer eller i det åbne land, ikke kan få lov at sætte skilte op. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at understøtte den private sektor med ordentlige vilkår – også når vi taler om markedsføring, så de kan være med til at generere den vækst, der i sidste ende skal komme os alle sammen til gode« afslutter formanden for Landdistrikternes Fællesråd. 

Kontaktpersoner

Steffen Damsgaard 51740062 formand@landdistrikterne.dk Formand
Noa Jankovic 71708249 noa@landdistrikterne.dk Pressechef

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail