Borgmestre mødes til topmøde på Bornholm

En lang række borgmestre fra yderområderne og formanden for Landdistrikternes Fællesråd mødes til borgmestertopmøde fredag d. 17. juni til Folkemødet på Bornholm.

Er vi på vej mod et Danmark i bedre balance eller er der for meget snak og for lidt handling. Det er nogle af de spørgsmål, chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyens Amts Avis vil sætte på dagsordenen, når 10 borgmestre og formanden for Landdistrikternes Fællesråd mødes til borgmestertopmøde. Debatten vil tage udgangspunkt i regeringens plan for vækst og udvikling i hele landet og den omdiskuterede udflytning af statslige arbejdspladser fra København til provinsen.

Det er borgmestre fra Slagelse, Holbæk, Vordingborg, Lolland, Guldborgsund, Hedensted, Langeland, Odsherred, Samsø og Nordfyns kommuner, der deltager i topmødet. Det afholdes fredag 17. juni kl. 15.00 – 16.00 i Landdistrikternes Fællesskab (A47) på Den Lille Cirkusplads i Danchells Anlæg, kun et stenkast fra hovedscenen. 

– Vi lægger ikke skjul på, at vi prioriterer Folkemødet højt. Det er en unik platform for at sætte fokus på landdistrikterne og samtidig debattere med folketingspolitikere, borgmestre, organisationsfolk og ikke mindst den danske befolkning, udtaler Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

Pressen bedes tilmelde sig via

Pressechef Noa Jankovic, Landdistrikternes Fællesråd:
noa@landdistrikterne.dk, tlf. +45 71 708 249  

Kontaktpersoner

Noa Jankovic 71708249 noa@landdistrikterne.dk Pressechef

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail