Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
I Landdistrikternes Fællesråd ser vi frem på 2024 med optimisme, også selvom der stadig er meget lang vej til et land i geografisk balance. Vi ser ind i et 2024, der kommer til at byde på især tre store landdistriktspolitiske emner på dagsordenen.
For det første, har vi store forventninger til at ministeren for landdistrikter, Morten Dahlin, kan sætte landdistriktspolitikken højt på den nationale dagsorden, når han sammen med regeringen kommer med sit landdistriktsudspil i første halvdel af 2024.
Vi ser frem til at høre, hvilke visioner den nye minister har for landdistrikterne og regner med, at der kommer væsentlige initiativer på bordet, som kan være med til at kickstarte udviklingen i landdistrikterne. Et oplagt sted at starte er planloven.
Nutidens behov for at kunne udvikle bæredygtige og alternative levemåder på landet er udfordret af planloven. I højere grad end tidligere efterspørges bedre rammer for erhvervsudvikling indenfor turisme, oplevelsesøkonomi, men også mere traditionelle erhverv, hjemmearbejdspladser, iværksætterhuse og lignende.
Det er afgørende, at planloven revideres på en måde, der understøtter både bosætnings- og erhvervs-udviklingspotentialer på landet, både når det gælder i landzone og i de kystnære zoner f.eks. på de små øer. Derfor er vi glade for at kunne læse, at Morten Dahlin har udtalt, at han også ser netop planloven som en hæmsko for udviklingen i landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd har bidraget med input til det kommende landdistriktsudspil og er i løbende dialog med ministeren og ministeriet og ser frem til det endelige udspil.
Dernæst kommer 2024 til at handle om sundhed. Sundhedsstruktur-kommissionen forventes at komme med sine anbefalinger til foråret, og det kommer til at få stor betydning for den fremtidige indretning af sundhedsvæsenet.
Hos Landdistrikternes Fællesråd er det helt essentielt, at sundheden kommer tættere på borgerne. Vi oplever, at mange borgere i landdistrikterne har alt for langt til nærmeste lægehus eller sundhedshus. Det er velkendt, at borgerne i land- og yderkommuner har en højere gennemsnitsalder end i resten af landet, og beregninger viser, at den forskel blot kommer til at stige frem mod 2050. Sat på spidsen kan man sige, at de områder i landet, der har størst behov for et nærværende sundhedsvæsen, typisk også er de områder, der har dårligst adgang til sundhedsvæsnet. Det bliver vi simpelthen nødt til at lave om på.
I Landdistrikternes Fællesråd arbejder vi for, at der skal etableres flere sundhedshuse, hvor borgere kan behandles for relativt ukomplicerede sygdomme tættere på hjemmet. Det, der ikke er svært, skal behandles nært. Det kræver, at der skal flere læger til land- og yderkommuner, større inddragelse af civilsamfundet, og kommunernes økonomi til sundhedsområdet skal styrkes, via flere ressourcer til land- og yderkommunerne i kommune-økonomiaftalen for 2025, alternativt en mere retfærdig finansierings- og tilskudsmodel i udligningsmodellen.
Det sidste område, som vi vil fremhæve, er den kollektiv trafik. Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet kommer med sine anbefalinger i løbet af 2024 – og der er i den grad brug for nytænkning på området. Særligt i landdistrikterne er den kollektive enormt presset og har været det siden coronakrisen.
Mange steder er antallet af busafgange allerede så lavt, at det reelt set ikke er muligt at sætte sin lid til den kollektive trafik, når man skal på arbejde, i skole eller til lægen. Det betyder, at der ikke kommer nye pasagere, og busselskaberne synes dermed at være fanget i negativ spiral. Det kan give en dødsspiral for den kollektive transport med færre busafgange, færre passagerer og igen færre busafgange.
Der skal selvfølgelig ikke køre store tomme busser rundt, men Hos Landdistrikternes Fællesråd frygter vi, at 2024 bliver endnu et år med lukkede busruter og en generel forværring af mobilitetsmulig-hederne uden for de større byer og mellem centerbyerne. Derfor er det en enorm opgave, som ekspert-udvalget skal forsøge at løse.
I Landdistrikternes Fællesråd bidrager vi med input og erfaringer fra landdistrikterne, så vi kan styrke mobiliteten i hele landet ved hjælp af både en styrkelse af den eksisterende kollektive infrastruktur, men også gennem udbredelsen af alternative mobilitetsformer.
2024 kommer til at byde på store slag på den landdistriktspolitiske dagsorden: Landdistriktsudspillet, sundhed og kollektiv trafik bliver nogle af de emner, vi kommer til at beskæftige os mest med hos Landdistrikternes Fællesråd. Vi har store forhåbninger til, at vi i 2024 kan fortsætte med at styrke landdistrikterne som et solidt fundament for hele Danmark, så vi kommer lidt tættere på et land i geografisk balance.