Medlemmerne får ordet: »Det kan faktisk lade sig gøre at tiltrække internationale virksomheder til landdistrikterne, hvis man bare har det rigtige koncept, der peger fremad og viser udviklingspotentiale«

I Skive Kommune har de vendt afvikling til udvikling og skabt en ny grøn profil, der skal sikre arbejdspladser i landdistrikterne.

Finanskrisen ramte hårdt i Skive Kommune. Produktionsvirksomheder blev tvunget til nedskæring eller afvikling, og arbejdsløsheden voksede. Siden har kommunen forsøgt at vende udviklingen og satset på en ny grøn profil, der skal tiltrække virksomheder til området og skabe arbejdspladser til gavn for hele kommunen – også i landdistrikterne.

I dette afsnit giver Landdistrikternes Fællesråd ordet til borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), der fortæller, hvordan Skive Kommune har arbejdet med landdistriktsudvikling siden krisen i 2008.

I ser jer selv som en landdistriktskommune – hvad betyder det for jer, at I har så stor en andel landdistrikter?

Vi oplever det som en stor kvalitet, at vi har en kommune, der både indeholder en købstad og store områder med landsbyer og lokalsamfund. Vi vælger derfor at se det som en kvalitet, at kommunen kan tilbyde næsten hele paletten, i forhold til hvor man vil bo og leve sine drømme ud.

Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling?

Vi har særlig fokus på, at vi har en købstad med et rigtig stort opland. Faktisk er det sådan at ud af kommunens godt 46.000 indbyggere bor omkring 20.000 i Skive by, mens 26.000 bor i oplandet. Det er derfor vigtigt, at vi skaber rammebetingelserne og mulighederne for, at vores lokalsamfund kan udvikle sig. Det gør vi blandt andet gennem vores landsbyudvalg, som vi har haft siden etableringen af storkommunen tilbage i 2007.

Hvad er jeres største udfordring?

Efter finanskrisen i 2008 måtte vi erkende, som et område med rigtig mange produktionsvirksomheder, at krisen havde ramt rigtig hårdt. Mange af vores indbyggere var nødt til at søge andre steder hen for at få job, og det var med til at forstærke fraflytningen, samtidig med at færre flyttede hertil. Den udvikling har vi heldigvis fået vendt, og selvom at vi efter finanskrisen havde en arbejdsløshed på knap 9 procent, så har vi i dag en arbejdsløshed på 2,5 procent.

Hvordan har I vendt udviklingen?

Vi har i Skive Kommune arbejdet hårdt for at forbedre rammebetingelserne for vores erhvervsliv og virksomhedernes mulighed for at skabe arbejdspladser – for arbejdspladser er en forudsætning for bosætning. Vi har længe været stærke på grøn omstilling og haft fokus på, hvordan vi kunne begrænse energiforbruget, få de fossile brændstoffer udfaset og skabe grøn energi. Vi valgte derfor at forstærke denne indsats ved at bygge en erhvervspark, som skal danne rammen om grønne virksomheder, der sammen skal skabe nye grønne løsninger og vækst i Skive. Vi kalder det GreenLab Skive, og det ligger faktisk i vores landdistriktsområde, lige midt i Salling, 10-12 km fra Skive by. Placeringen var vigtig for at bakke op om, at arbejdspladser ikke kun skal ligge i Skive by, men at der også skal være arbejdspladser uden for byen.

Kan du fortælle lidt mere om GreenLab?

Vi er kommet godt i gang med den grønne erhvervspark, og vi synes, at det er en fantastisk historie, at den norske virksomhed Quantafuel, der arbejder med at omdanne affaldsplast til miljøvenligt brændstof, har besluttet, at deres første virksomhed i Europa skal placeres i GreenLab Skive. Ved at skabe nye og spændende arbejdspladser – som ikke er ren produktionsarbejdspladser men også vidensarbejdspladser – kan vi være med til at øge bosætningen i kommunen. Og så passer det godt ind i vores profil, hvor vi ønsker at skabe nye arbejdspladser med fokus på grøn omstilling, som vi er overbeviste om, at man kommer til at arbejde meget mere med i fremtiden.

Hvilken betydning har GreenLab for landdistrikterne?

Jeg tror som sagt, at det kommer til at betyde meget fremadrettet, fordi vi har placeret erhvervsparken uden for købstaden, hvilket kan få en betydelig afsmitning på bosætningen i landdistrikterne. Der er forsvundet mange arbejdspladser fra landet gennem de seneste år, og dem skal vi erstatte med nye arbejdspladser og på den måde vise, at der også er arbejdspladser i landdistrikterne, som gør det attraktivt at bosætte sig netop der.

Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med GreenLab?

Det er, at det faktisk kan lade sig gøre at tiltrække internationale virksomheder til landdistrikterne, hvis man bare har det rigtige koncept, der peger fremad og viser udviklingspotentiale. Det er jo en dejlig positiv historie, at vi i et landdistriktsområde rent faktisk har kunnet tiltrække en stor international virksomhed til egnen, og det synes jeg er en fantastisk erkendelse og bekræftelse på, at det kan lade sig gøre.

Hvordan kan andre lade sig inspirere af jer?

Det er altid svært at rådgive andre kommuner, men det man altid skal tage afsæt i, er at se på, hvor man har sine stærke sider og arbejde videre med dem. Hvis der er noget, man er kendt for eller god til i en kommune, så byg videre på det. Ved at bygge videre på det, som man allerede er god til og bruge sine styrker og kompetencer, er det mange gange her, at de bedste resultater kommer. Det viser projektet med GreenLab.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.