Budgettet for 2020 er på plads. Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten har forladt forhandlingsbordet og er returneret til virkeligheden lige tids nok til julehyggen. Og så er det, at julefreden burde sænke sig. Men der er ikke mange lyspunkter i aftalen set fra et landdistriktsperspektiv. Ikke ét sted står det skrevet i aftaleteksten bag finansloven 2020, hvordan decentraliseringen af Danmark skal sættes i værk.
Der er udsigt til mærkbare forbedringer for danskere i hele landet – det er jeg slet ikke i tvivl om. Finanslovsaftalen for 2020 sætter penge af til minimumsnormeringer og folkeskoleforbedringer, mens en ny grøn fond får 25 mia. kroner til grønne investeringer.
Alligevel er det påfaldende, at det eneste helt konkrete initiativ målrettet vækst og udvikling i landdistrikterne er, at bredbåndspuljen videreføres. Det er en stor sejr for de danske landdistrikter, men man kunne have håbet på mere. Særligt set i lyset af, hvor meget decentraliseringen af Danmark fyldte i forståelsespapiret fra sommeren 2019. Her lod de selvsamme partier offentligheden forstå, at der skulle foretages et ”opgør med centraliseringen af Danmark. Så der er udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd i hele landet,” fremgår det.
Samme engagement på hele Danmarks vegne om at skabe et land i balance er nærmest sporløst forsvundet i statens budget for 2020. Det skurrer i landdistriktsører.
Til gengæld glæder det mig at se, at der bliver afsat midler til udtagning af landbrugsjord. 200 millioner årligt i 10 år for at være helt præcis. Redskabet rummer nemlig en unik mulighed for at igangsætte en større jordreform, som kan skabe en bæredygtig landfornyelse til gavn for både klima, erhverv og befolkningen i landdistrikterne. Men skal potentialerne indfries, må budgettet følge med.
Derfor håber jeg, at regeringen vil sætte barren højt i den kommende klimahandlingsplan og følge op med endnu flere midler til udtagning af landbrugsjord. Dermed kan vi igangsætte en bæredygtig landfornyelse baseret på multifunktionel jordfordeling – en landfornyelse udformet helt lokalt, så potentialerne for bosætning, vækst og erhvervsudvikling indfries.
Tilbage er der at konstatere, at det ikke altid er de sødeste børn, der får de største julegaver. Ej heller de mest trængende. Man kan i det mindste ønske sig, at det meddelte skattecenter bliver placeret et sted, hvor det kan tilføre området tiltrængte statslige arbejdspladser til gavn for bosætning- og erhvervsudvikling. Begge dele er der nemlig stadig behov for rigtig mange steder i det decentrale Danmark.