Denne afhandling beskæftiger sig med forståelsen af landlig rumligretfærdighed og bidrager til dennes teoretiske udvikling. Landlig rumligretfærdighed handler om evnen til at producere de landskaber (rumtider), vibebor, samt om at producere 'differentielle rum' af mangfoldighed. Forskning inden for landlig rumlig retfærdighed er mangfoldig og har peget på afgørende aspekter af landlig hverdagsliv, vigtigheden af anerkendelse og forholdet til natur og landskaber. To aspekter synes dog at have behov formere opmærksomhed: det sanselige aspekt af produktionen af landskaber og brugen af fortiden gennem (emotionelle og sanselige) erindringer og ideer. Disse to aspekter findes med kunst, ikke mindst når kunst er i form af statuer eller kunstmonumenter.

Projektet tager udgangspunkt i den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft set fra et landdistriktsperspektiv og undersøger sammenhænge mellem forskellige landdistrikters særlige arbejdsmarkedskontekster og arbejdskraftens differentierede mobilitetsmønstre. Vi er særligt interesseret i at skabe ny viden om, hvor gode landdistrikternes arbejdsmarkeder er til at fastholde egen arbejdskraft og deres evne til at absorbere den tilstedeværende arbejdskraft, afhængigt af erhvervsstruktur, sektor og arbejdskraftens karakteristiska. Det vil også give et billede af, hvilken arbejdskraft landdistrikterne er mest afhængig af at kunne tiltrække udefra.

Denne rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af, hvad kultur i landdistrikter består i, hvilke aktører der er dagsordensættende for kulturlivet i landdistrikter, virkningen af policy initiativer for støtte af kulturlivet, kulturens betydning for livskvalitet, tiltrækning og integration af nye tilflyttere, fastholdelse af dem som bor der, karakteren af fællesskabet og aktivitetsniveauet.
Baggrunden for undersøgelsen er den bredde anerkendelse af, at kunst- og kulturliv på forskellige måder har en positiv indvirkning på både samfunds- og individniveau. Dette gælder også for landdistrikter, hvilket blandt andet ses afspejlet i det store antal bevillinger til landdistriktsudviklingsprojekter, som indeholder elementer af kulturaktiviteter.
Undersøgelsen blev iværksat at Syddansk Universitet i samarbejde med Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Slot- og Kulturstyrelsen i 2020-2023. Undersøgelsens formål er at bidrage med ny viden om kulturlivet i landdistrikter og bringe denne viden i spil i konkrete forslag til initiativer, som kan støtte op om kulturliv som medspiller i landdistriktsudviklingen.

Undersøgelsen supplerer den kvantitative undersøgelse formidlet i rapporten “Kulturforbrug og kulturaktiviteter i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark – ligheder og forskelle” fra 2021.

Dette notat udarbejdet af CRT er en forkortet udgave af en analyse af lokaløkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter, der kan opstå på Bornholm i forbindelse med investeringen i den kommende Energiø Bornholm. Analysen indgår som en del af afrapporteringen i projektet Nationalt Center for Grøn Energi (NCfGE).

Kommunesektorens og hermed landkommunernes rolle i velfærdssamfundet er vokset. En væsentlig forhandlingsinstitution i den statslige-kommunale styring er årlige økonomiaftaler, som for en 28-årig periode er undersøgt for landdistriktsrelaterede emner. Disse optræder i varierende omfang, men overraskende beskedent i senere år trods mulig potentiel interesse fra stat og kommuner. Fordelingsspørgsmål kan vanskeligt håndteres i økonomiaftalerne, men her er en anden væsentlig økonomisk institution det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Dette belyses i tre dimensioner med betydning for landkommuner og via de tre seneste største systemrevisioner i 2007, 2013 og 2021. Adskillige elementer har forbindelse til økonomiske vilkår for landkommuner, som vinder i alle tre ændringer, men primært i 2020-reformen. Landkommunerne tegner sig 2022- niveaumæssigt for ca. halvdelen af den samlede omfordeling fra systemet. Visse af de seneste ændringer i udligningen synes ikke klart fagligt funderede, og i en politik-sammenhæng er der fordele og ulemper ved at søge udligning tænkt sammen med regional udvikling

CRT har analyseret potentialet i at videreudvikle Bornholm som testø for grøn energi, teknologi og innovation.

Fokus i testø-analysen er at give indsigt i samt komme med perspektiver på, hvordan Bornholm kan udvikle sin position som et internationalt førende testmiljø – en testø – for grøn energi, teknologi og innovation i forbindelse med etableringen og realiseringen af Energiø Bornholm. Dette undersøges ved at dykke ned i relevant teori fra forskningen om testø-lignende koncepter og udviklingen af nye grønne erhvervsområder i perifere områder som Bornholm. Dertil beskrives Bornholms testø-historik også med særligt fokus på indholdet i testøen frem til nu og de erfaringer, der er opstået i den forbindelse. Der redegøres også for tre lokale og nationale aktørers syn på en videreudvikling af Bornholm som testø, og der kortlægges og analyseres to områder i Danmark, der i dag fungerer som udviklingsområder for grøn teknologi og innovation baseret på vedvarende energiformer. Dette har mundet ud i en række konklusioner, vurderinger og anbefalinger til brug i det fremadrettede testø-arbejde på Bornholm. Resultatet er udgivet i en projektrapport.

Lidt færre flytter mellem kommuner end i 2021, hvor danskerne satte flytterekord. Flest flytter henover kommunegrænser i hovedstadsområdet.

Coronaåret 2021 satte danskerne foreløbig rekord for flytninger mellem kommunerne. Danskerne foretog 6,3 flytninger på tværs af kommunegrænserne pr. 100 indbyggere i 2021. I 2022 faldt antallet af flytninger mellem kommunerne igen til 5,7 pr. 100 indbyggere.

Analysen er udarbejdet på foranledning af LAG-Bornholm og skal tjene som et af udgangspunkterne for den kommende udviklingsstrategi for LAG-Bornholm for 2023-2027. Analysen tegner et billede af Bornholms erhvervsmæssige styrker og svagheder og vurderer trusler og muligheder for den bornholmske økonomi og beskæftigelse. Analysen bygge bl.a. på interview med en række centrale aktører.

Flere elever går i privatskole. Tidligere var det især elever i større bykommuner, der gik i privatskole; i dag er det særligt elever fra yderkommuner.

Flere forældre vælger at sende deres børn i privatskole. Andelen af elever, der går i privatskole, er steget fra omkring 13,5 % i 2007 til omkring 19,5 % i 2022.

Der er dog betydelige forskelle mellem kommunerne. I nogle kommuner går mere end hver tredje elev i privatskole; i andre kommuner er det under 5 % af eleverne. Stigningen i andelen af privatskoleelever ses især i yderkommuner og i kommunerne i Region Sjælland og Region Nordjylland. Den gennemsnitlige indkomst blandt borgerne i en kommune ser ikke ud til at have betydning for, hvor stor en andel af kommunens elever, der går i privatskole, eller hvor meget andelen er steget.

Denne artikel undersøger mønstre i lokalsamfunds sociale kapital, der kan vise, hvordan lokalsamfundene står rustet til at agere udviklingsaktør. Artiklen analyserer kvantitative data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse hos borgerforeninger, lokalråd og lignende lokalsamfundsforeninger. I alt har 1.468 foreninger modtaget spørgeskemaet, og besvarelsesprocenten er 58.

Kommunerne har for nylig fået et mere fastlagt "landsbyansvar" i takt med at kommuneplanlægningen siden 2019 har skullet understøtte en udvikling af levedygtige landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer samt angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer. Artiklen diskuterer, i lyset af den strategiske planlægning for levedygtige landsbyer, udfordringerne ved den neo-endogene selvfølgeligheds "læggen ansvar" over på lokalsamfundene.