Denne rapport, udviklet i forbindelse med projektet 'Rural tourism in the Nordic region'.

Målet med denne rapport er, at fremlægge de udfordringer der er for bæredygtig turisme i norden.

Rapporten fremhæver adskillige udfordringer, blandt andet behovet for planlægning og koordinering af turismeindsatsen, at turisme kommer lokalsamfundet til gode, samt infrastruktur og kompetenceudvikling.

Selvom unge voksnes valg af udvandring fra perifere regioner til byområder i forbindelse med videregående uddannelse er blevet undersøgt grundigt, har unge voksnes beslutninger om at blive i, i nærheden af eller vende tilbage til,
den perifere hjemegn fået mindre opmærksomhed. Dette paper
undersøger, hvordan unge voksne, der er i gang med en videregående uddannelse
genforestiller sig fortællinger relateret til forestillinger om at 'forlade' i deres
mobilitetsbiografier for at begrunde deres valg om at blive i eller vende tilbage til
deres perifere hjemegn.

Rapporten 'Broagerland 3.0 - pilotprojekt som frilandsby' handler om forberedelserne til et projekt, der skulle sprænge rammerne for, hvad et
landsbyprojekt normalt handler om, hvis det kunne få status som frilandsbyprojekt.

Rapporten handler om det at skulle søsætte et frilandsbyprojekt snarere end om det konkrete resultat i form af selve projektet. Den henvender sig
primært til beslutningstagere og folk med interesse for organisering af landsbyudvikling.
Formålet er at forberede et Broagerland 3.0, der er fremtidssikret, og hvis metode og erfaringer kan tjene til inspiration for andre landsbyer og gerne været et oplæg til en forsøgsordning for frilandsbyer.

I dette paper bruges en national dansk undersøgelse til at udforske landdistrikternes lykkeparadoks i udviklede lande. Dette paradoks drejer sig om den observation, at beboere på landet har en tendens til at rapportere højere subjektivt velbefindende end bybeboere i udviklede lande. Med udgangspunkt i tre forskellige land-by-klassifikationer giver paperet en solid bekræftelse af det landlige lykkeparadoks i Danmark. Paperet tester tre hypoteser om faktorerne bag landdistriktets lykkeparadoks og finder stærk støtte for to af hypoteserne. En højere bindingskapital i landdistrikterne og højere adgang til naturfaciliteter i landdistrikter viste sig således at bidrage til det landlige lykkeparadoks i Danmark. Hvad angår den tredje hypotese, finder papiret ingen signifikant evidens for, at land-by-forskelle i geografisk beliggenhedstilfredshed (målt ved overensstemmelsen mellem faktisk og foretrukken boligplacering på land-by-kontinuummet) bidrager til landlig lykkeparadoks i Danmark.

Rapporten har til formål at skabe et overblik over interessentinddragelse i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Rapporten giver dels en generel introduktion til interessentinddragelse i den offentlige forvaltning, dels eksempler på metoder til interessentinddragelse. Desuden indeholder rapporten resultater fra en undersøgelse om klimatilpasning og interessentinddragelse blandt kommunerne i Region Hovedstaden.

Hvilken rolle spiller landlige græsrodsfestivaller i de stedskabende processer forbundet med netværkssamfundet? Og i hvor høj grad er festivalernes steder forbundet med sociale og kulturelle meninger?
Det spørgsmål forsøger denne rapport at besvare.

Rapporten finder blandt andet, at landlige festivaller i højere grad er orienterede mod deres stedbundne kvaliteter, end festivaller i byerne.

Udflytning af statslige arbejdspladser er gennem de sidste 15 år blevet et vigtigt værktøj i
værktøjskassen for folketingspolitikere på tværs af partiskel, der ønsker at opnå en bedre
balance mellem arbejdsmarkedsudviklingen i de største byer og i provinsen. Indtil nu er der
udflyttet omkring 5.500 arbejdspladser ud af hovedstadsområdet af knap 8.000 planlagte
udflytninger.
Men hvordan påvirkes beskæftigelsen på det lokale arbejdsmarked når statslige arbejdspladser udflyttes?
Dette spørgsmål søger denne rapport at besvare.

I de senere år har kombinationen af stigende havvand, stormflod, øget nedbør og grundvandsstigninger gjort, at flere byer har stået under vand i perioder med stormflod eller ekstrem regn.
Og klimaforskerne fortæller os, at særligt kystbyerne skal forberede sig på mere vand i fremtiden. Derfor er det afgørende at arbejde for en byudvikling, der mindsker klimaaftrykket.
Det er også blevet vigtigt at kunne håndtere de forventede store vandmængder og vandhændelser i planlægningen af danske kystbyer.

Denne rapport er tænkt som en inspiration for alle, som har interesse i byudvikling og klimatilpasning.
Den henvender sig til planlæggere, arkitekter, fagfolk indenfor bevaring, ingeniører, lokalpolitikere og andre, som er optaget af en udvidet horisont for, hvordan kulturarv kan bidrage til arbejdet med havvandsstigning i byer.

Er der fordele for en ung, ved at blive boende i den by, som vedkommende er vokset op i?

Denne rapport undersøger hvilke fordele der kan være for en ung, ved at blive boende i sin hjemstavn.
Rapporten viser, at unge der bliver boende i deres hjemstavn har bedre tilknytning til og erfaring med det lokale arbejdsmarked, er mere tilfredse med deres sociale liv, og i højere grad bor med deres forældre.

Værktøjerne præsenterer forslag til, hvordan kommunalpolitikerne kan fremme erhvervsdemokrati i de danske landdistrikter med henblik på at skabe demokratisk og bæredygtig lokaludvikling. Værktøjerne omhandler bl.a. følgende områder: Erhvervsfremme, grønne lokalejede energiprojekter, demokratisk ejet forsyningssektor, indkøbspolitik samt demokratisk udlicitering.