Denne rapport har til formål at identificere, analysere og vurdere brugen af bidragsfordeling i kyst- og
vandløbsprojekter i Danmark.

Analysen er gennemført som en skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden og praksis vedrørende
bidragsmodeller, og er suppleret med samtaler og en workshop med medarbejdere i danske kommuner og
forsyningsvirksomheder, der arbejder med anlæg og forvaltning af vandløb og kystområder i praksis.

Denne rapport er udarbejdet i regi af projektet ”Klimatilpasning på tværs” og udgivet af Københavns Universitet.

Livet på landet og i landsbyerne er under forandring i disse år. Traditionelle værdikæder og tilhørsforhold ændres radikalt. Landbruget har oplevet store forandringer med finansielle og generationsskifteudfordringer. Siden liberaliseringen af landbrugsloven (L37 2015) har en række meget heterogene aktører har investeret i og etableret fødevareproduktion.

Det er ikke tidligere undersøgt i dansk sammenhæng, om, og på hvilken måde, ejerform eller investeringsrationale i landbruget påvirker lokal udvikling og trivsel i lokalsamfund. Det ønsker Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med etnolog Rasmus Blædel Larsen.

Gennem litteraturstudier og ekspertinterview vil projektet orientere sig i forhold til de erfaringer høstet fra andre lande, mens analyse af registerdata søger at skabe et indledende overblik over danske forhold. Casestudier vil samle danske lokalsamfundserfaringer ift. nye ejerformer, investeringsrationaler og forretningsmodeller inden for landbrugsproduktion.

Denne rapport, udviklet i forbindelse med projektet 'Rural tourism in the Nordic region'.

Målet med denne rapport er, at fremlægge de udfordringer der er for bæredygtig turisme i norden.

Rapporten fremhæver adskillige udfordringer, blandt andet behovet for planlægning og koordinering af turismeindsatsen, at turisme kommer lokalsamfundet til gode, samt infrastruktur og kompetenceudvikling.

Hvilken rolle spiller landlige græsrodsfestivaller i de stedskabende processer forbundet med netværkssamfundet? Og i hvor høj grad er festivalernes steder forbundet med sociale og kulturelle meninger?
Det spørgsmål forsøger denne rapport at besvare.

Rapporten finder blandt andet, at landlige festivaller i højere grad er orienterede mod deres stedbundne kvaliteter, end festivaller i byerne.

Er der fordele for en ung, ved at blive boende i den by, som vedkommende er vokset op i?

Denne rapport undersøger hvilke fordele der kan være for en ung, ved at blive boende i sin hjemstavn.
Rapporten viser, at unge der bliver boende i deres hjemstavn har bedre tilknytning til og erfaring med det lokale arbejdsmarked, er mere tilfredse med deres sociale liv, og i højere grad bor med deres forældre.

Turistindustrien har i de seneste årtier været set som en vigtig drivkraft i forhold til den økonomiske udvikling af landdistrikterne i takt med, at de mere traditionelle erhverv knyttet til land- og yderområderne mister økonomisk betydning. Det stigende fokus på klima og FN’s verdensmål fylder også stadig mere på turismeområdet. Men set i et landdistriktsperspektiv handler
bæredygtig turisme ikke kun om omsætning, klima og miljø, men nok så meget om, hvad turismen betyder i forhold til livsgrundlaget og livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever i disse områder. Center for Landdistriktsforskning har ”Det gode liv” som det centrale omdrejningspunkt i deres forskning. Formålet med dette inspirationskatalog er således, med udgangspunkt i CLFs forskning og international litteratur, at stille skarpt på landdistriktsperspektivet i relation til udvikling af en bæredygtig turisme. At vi ”husker” de mennesker, der lever og bor der.

Samlet har 63 pct. af befolkningen oplevet kulturarv i Danmark i 2019. Men kulturarv i forbindelse med byer som fx historiske bygninger er mere udbredt at besøge end kulturarv, der ofte ligger i landdistrikter. Denne analyse kigger på, hvor oftere vi besøger kulturarv i byerne end på landet.

I dette hæfte finder du ideer til, hvordan landsbyerne kan gå sammen om en egentlig økonomisk og erhvervsmæssig udvikling. Målgruppen er aktive landsbyer, der har solid projekterfaring og er klar til at gøre noget mere, end det ”vi plejer”. Hæftet henvender sig desuden til professionelle landdistriktsaktører og politiske beslutningstagere.

Der er store forskelle mellem de forskellige landdistrikter i de nordiske lande. Landdistrikterne i norden har dog det til fælles, at de står over for udfordringer vedrørende tomme boliger, og på samme tid en mangel på passende boliger der passer til tilflytteres behov.

Denne rapport forsøger at give et billede af karakteren af de udfordringer, der er med bosætning i landdistrikterne i norden.

Rapporten undersøger hvorfor nogle kommuner er bedre end andre til at udnytte deres ressourcer, tiltrække beboere og skabe arbejdspladser. Se ydereligere: https://nordregioprojects.org/rural-attractiveness-cases/