Denne rapport er en opsamling over de sidste fire års aktiviteter fra Nordic Cooperation Programme for Regional Development and Planning (NCP-RDP).

Læs med, når Nordregio beskriver forskningsindsatser og redegørelser på landdistriktsområdet, herunder landdistrikternes attraktivitet, turisme mellem land og by, samt arbejdet med at forbinde land og by.

’At løfte blikket’ er et inspirationskatalog, der kortlægger land- og yderkommuners begyndende tilgange til og
hidtidige erfaringer med strategisk landsbyplanlægning og sætter dem ind i et internationalt teoretisk perspektiv.
Målgruppen for kataloget er primært interessenter i kommunernes forvaltninger og kommunalpolitikere,
som i fællesskab arbejder med at finde deres ståsted i forhold til det nye krav i planloven om strategisk landsbyplanlægning.
Herudover er også lokalråd, borgerforeninger, landsbyklynger m.m., vigtige medspillere i den strategiske landsbyplanlægning, ¨
vil kunne hente inspiration i kataloget

’Faglært er Fedt’ er et udviklings- og forsøgsprojekt, hvis formål er (1) at fremme andelen af unge og unge
voksne, der søger en erhvervsuddannelse, og (2) at øge andelen der gennemfører uddannelsen.
Hvis vi kan støtte flere unge til at søge en erhvervsuddannelse, og hvis vi kan blive bedre
til at fastholde dem, får vi flere færdiguddannede faglærte, hvilket det danske arbejdsmarked efterspørger.

En specifik målsætning med projektet er at udføre forsøg med at understøtte at flere unge og unge voksne
vælger en erhvervsuddannelse i lokalområder, hvor der ikke udbydes mange erhvervsuddannelser, og hvor en stor
andel må rejse efter undervisningsudbud. Dertil er projekt ’Faglært er Fedt’ unikt fordi det indhenter viden
om hvilken rolle en særlig aktørtype, nemlig en kommunal erhvervsfremmeaktør (Business Center
Bornholm), kan spille i forhold til at skabe flere faglærte.

Notatet er specielt relevant for virksomhedsejere som ansætter lærlinge.

Overalt i Europa er uligheden stigende. Dette er synligt i det vedvarende sociale og økonomiske skel mellem lande, mellem regioner og mellem byer og landdistrikter.

Denne håndbog præsenterer resultaterne og anbefalingerne fra det internationale forskningsprojekt "Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity (COHSMO)."

COHSMO-projektet undersøger, hvordan territorial samhørighed på forskellige europæiske rumlige skalaer påvirker økonomisk vækst, rumlig retfærdighed og demokratiske kapaciteter.
Den bagvedliggende idé er, at 'placering betyder noget'. Det vil sige, at ulighed, sammenhængskraft, konkurrenceevne og deltagelse har territoriale dimensioner på europæisk, nationalt og lokalt plan skal overvejes i udformningen og implementeringen af politikker, der er rettet mod forbedring af EU-borgeres livsmuligheder.

Håndbogen deler også resultater fra 21 casestudier udført af de syv EU-medlemsstater, der deltog i projektet:
Danmark, Østrig, Storbritannien, Grækenland, Polen, Italien og Litauen. Hvert land har rapporteret om tre casestudier inden for en specifik region i deres land – en by-, en forstads- og en landlig case.

Efter de senere års liberaliseringer af landbrugsloven har investorer kunnet opkøbe og drive landbrug i Danmark uden landbrugsuddannelse, uden bopælspligt og uanset nationalitet. En række meget heterogene aktører har investeret i og etableret fødevareproduktion siden. Det er ikke tidligere undersøgt i dansk sammenhæng, om, og på hvilken måde, ejerform eller investeringsrationale i landbruget påvirker lokal udvikling og trivsel i lokalsamfund.

Center for Regional- og Turismeforskning står i samarbejde med etnolog Rasmus Blædel Larsen bag forskningsprojektet og har taget et første spadestik ind i en kompleks og samfundsrelevant problemstilling, der ikke tidligere har været forsket meget i i en Vesteuropæisk sammenhæng.

Projektet inkluderer et litteraturstudium, analyse af registerdata, samt seks casestudier, udvalgt så de viser et spektrum af ejerkredse, fra små, lokale jordbrugsfonde, over danske kapitalfonde til udenlandske ditto.

Turismen har i dag en stor rolle at spille for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Det gælder økonomisk i form af omsætning, skatteprovenu og arbejdspladser, men det gælder også i form af sociale og miljømæssige effekter, som både kan være positive og negative.

I projektet 'Bæredygtig turisme' prøver CRT at besvare spørgsmålet om, hvordan destinationsselskaber i Danmark strategisk kan arbejde med en udviklingsstrategi for turismeerhvervet, der fremmer samarbejde og måler effekten af en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig stedsudvikling i landdistrikterne.

Med projektet skabes der viden om, hvilke typer af tilgange, indsatsområder og proces- og måleindikatorer, der er særligt brugbare for turismeerhvervet, offentlige myndigheder og andre interessenter i landdistrikterne mht. at fremme miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig udvikling, der styrker såvel landdistrikterne som destinationens attraktivitet.

Denne undersøgelse undersøger forholdet mellem mobilitetsmønstre, erhvervsmæssige valg og præstationsresultater for universitetsuddannede fra storbyområder og yderområder.
Efter statistisk matchning finder vi modsatte udfald for geografisk mobile lønmodtagere og iværksættere.
Kandidater fra periferien, der bliver i studieregionen for at arbejde, har en underlegen præstationsresultat sammenlignet med dem, der flytter til hovedstadsregionen.
Denne 'straf' er ikke til stede for ikke-tilflyttere i storbyområder. Ikke-mobile iværksættere nyder godt af tilknytning til deres hjemegn, især i periferien. Disse resultater kan hjælpe direkte regionalpolitik rettet mod at fastholde dimittender og fremme regional udvikling.

Hvordan har befolkningsudviklingen i landdistrikterne været, og hvad kan vi forvente af fremtiden?
Rapporten, udarbejdet af Center for Fremtidsforskning på vegne af Forenet Kredit, søger at besvare disse spørgsmål, og flere.
Rapporten afdækker de seneste års flyttemønstre, og hvad vi kan forvente af fremtiden, blandt andet med fokus på landdistrikterne.

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne.
Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?
Rapporten ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger.

Denne rapport har til formål at identificere, analysere og vurdere brugen af bidragsfordeling i kyst- og
vandløbsprojekter i Danmark.

Analysen er gennemført som en skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden og praksis vedrørende
bidragsmodeller, og er suppleret med samtaler og en workshop med medarbejdere i danske kommuner og
forsyningsvirksomheder, der arbejder med anlæg og forvaltning af vandløb og kystområder i praksis.

Denne rapport er udarbejdet i regi af projektet ”Klimatilpasning på tværs” og udgivet af Københavns Universitet.