Uddannelse

Uddannelse er essentielt for Danmarks udvikling, men særligt i landdistrikterne har uddannelsesinstitutionerne hårde vilkår. Landdistrikternes Fællesråd har derfor udarbejdet en række fokuspunkter og anbefalinger, som skal forbedre uddannelsernes overordnede forhold til gavn for bosætning, vækst og udvikling i landdistrikterne.

Vores holdning

Læs her hvilke initiativer Landdistrikternes Fællesråd mener, der er behov for til at sikre gode uddannelsesmuligheder i hele landet.

Omprioriteringsbidraget

Uddannelserne er i dag hårdt økonomisk pressede af omprioriteringsbidraget, hvilket kan resultere i færre og forringede uddannelsestilbud og et fald i kvalitet. I værste tilfælde betyder det lukninger af institutioner. Det er især de mindre uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne, der med deres faldende elevtal, bliver hårdest ramt af besparelserne fra omprioriteringsbidraget. I Finansloven for 2019 blev omprioriteringsbidraget afskaffet for erhvervsskoler, og selvom det er positivt for udviklingen, mener Landdistrikternes Fællesråd ikke, det er fyldestgørende. Tværtimod skal omprioriteringsbidraget afskaffes for alle uddannelser, så der sikres et bredt geografisk udbud af uddannelser i hele landet.

Ungdomsuddannelser

Efter år med faldende elevtal og store besparelser på uddannelsesområdet er flere ungdomsuddannelser i landdistrikterne truet af lukninger. Det er på den baggrund nødvendigt at skabe bedre vilkår for de pressede institutioner, så vi mindsker risikoen for frafald hos de unge med længst til deres uddannelsessted. Landdistrikternes Fællesråd mener, at grund- og udkantstilskuddet bør hæves for institutionerne i landdistrikterne, så uddannelsesmuligheder garanteres over hele landet. Samtidigt bør de økonomiske barrierer ved fusioner af ungdomsuddannelser afskaffes, så incitamentet til at indgå fusioner bliver større.

Professionsuddannelser

Ligesom ungdomsuddannelserne repræsenterer professionshøjskolerne en lang række decentrale uddannelsestilbud, hvilket medfører, at de står over for lignende  økonomiske problemstillinger. De massive besparelser på uddannelsesområdet har resulteret i, at professionshøjskolerne er pressede – særligt i deres afdelinger uden for de største byer. For at sikre, at borgerne i landdistrikterne fortsat har uddannelsestilbud indenfor deres  kommunegrænse, skal institutionernes økonomiske situation forbedres. Der skal tilføres midler ved at hæve grund- og udkantstilskuddet, og de decentrale afdelinger bør tildeles yderligere tilskud.

Videregående uddannelser

I Danmark er de videregående uddannelser ofte centraliseret omkring de større byer. Det resulterer i, at mange unge flytter fra landdistrikterne for at tage deres uddannelse, hvoraf kun hver femte flytter tilbage igen, viser undersøgelser. Det har store konsekvenser for erhverv og bosætning i landdistrikterne, der mister fremtidens arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at der enten bliver udflyttet uddannelser, eller at der oprettes flere decentrale uddannelsestilbud for professionsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og universitetsuddannelser. Det er deraf nødvendigt, at placeringen af decentrale uddannelser sker med hensyn til forskning, omkostning af drift af små uddannelser og efter hensyn til efterspørgsel på kvalifikationer fra det lokale erhvervsliv. Der bør sikres en bæredygtig økonomisk model for uddannelser uden for de største byer med fokus på både etableringsomkostninger og fremtidig drift.

Læs vores 7 anbefalinger til bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne her

FAKTA

Uddannelsesniveauet er generelt en anelse lavere i de mindre byer end i de større, jf. ovenstående figur. Tendensen dækker over, at de beskæftigede bosiddende i mindre byer oftere har en grundskoleuddannelse som den højst fuldførte, mens personer med lang videregående uddannelse oftere er bosat i de større byer. 

Kilde: Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse (2019) pba. udtræk fra Danmarks Statistik.