Den Digitale Handelsby i Næstved

Skal bymidterne i de små og mellemstore byer overleve, er der brug for en digital omstilling. Projektet Den Digitale Handelsby Næstved har til formål at styrke lokale virksomheders digitale salg og udvikling.

Bymidterne i de danske landdistrikter er udfordret af stigende e-handel og faldende udbud af fysiske butikker. Forudsætningerne for at sikre sin forretnings overlevelse i landområderne kan forbedres, hvis forretningen tager del i, og udnytter, de digitale muligheder. Landdistrikternes Fællesråd er partner i projektet Den Digitale Handelsby i Næstved, som med en lang række af både lokale, nationale og internationale partnere arbejder for at vækste lokale virksomheders kompetencer og tilstedeværelse online.

Udover et hav af åbne arrangementer, tilbyder projektet nøje tilrettelagte sprintforløb for detailforretninger og for service- & oplevelsesvirksomheder. Her vil et udvalg af lokale og nationale eksperter gennemgå de nyeste metoder og værktøjer til at virksomheder kan få succes på den digitale handelsplads.

Læs mere og tilmeld dig her: https://googlesuccesonline.dk/naestved

Projektet er skabt i et partnerskab mellem Landdistrikternes Fællesråd, Google Succes Online, Postnord, Innovationsfonden, Vækstfonden, Erhvervshus Sjælland og Næstved Erhverv.

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail