Tag på ø-ferie i Danmark: Kom til inspirationsforedrag med Ødysséen

Til to inspirationsforedag i henholdsvis Odense og Aalborg deler Tine Tolstrup og Sarah Steinitz fra Odysséen deres oplevelser og tips til seværdigheder på øerne i Ø-PAS®. Tag med og bliv inspireret til et eventyr med ro på, på en af Danmarks mange smukke øer - hvad end du planlægger korte weekendture, endagsture eller en længere rejse eksempelvis i dit sabbatår.

Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz, som er kendt fra Ødysséen, har i et helt år rejst rundt på øerne i Ø-PAS® med deres bus Øjvind.

Som en del af Landdistrikternes Fællesråds indsats for at booste ø-turismen og Ø-PAS® kommer kommer Tine og Sarah rundt i landet for at fortælle om de natur- og outdooroplevelser, lokale kulturbegivenheder og de fantastiske mennesker, du kan møde, når du rejser ud på de danske øer. De vil også fortælle om de tanker og refleksioner, det sætter i gang, når man stempler ud af storbyboblen, tager ud til vandkantsdanmark og opdager, at der er mange forskellige måder at leve sit liv på.

De to foredrag afholdes:

  • Tirsdag den 18. august 2020, kl. 19.00 – 21.00 på Kulturmaskinen (Frølageret), Farvergården 7, 5000 Odense C. Du kan tilmelde dig her
  • Onsdag den 16. september 2020, kl. 19.00 – 21.00 på Medborgerhuset Rendsburggade (Foredragssalen), Rendsburggade 2, 9000 Aalborg C. Du kan tilmelde dig her

Læs mere om de 39 øer i Ø-PAS® på www.oepas.dk, hvor du også kan bestille dit eget Ø-PAS®.

Foredragene er gratis, men kræver tilmelding via billetlinket. Arrangementerne er en del af Landdistrikternes Fællesråds udmøntning af Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om sommerpakken.

Kontaktpersoner

Noa Jankovic, public affairs-chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 40 777 170, mail nja@landdistrikterne.dk
Eva Østergaard eoe@landdistrikterne.dk Pressemedarbejder

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail