Stjær: ”Vi står på skuldrene af gamle traditioner, men igennem klimakrisen går vi gerne forrest”

Klima har været rammen om Stjærs arbejde med blandt andet bosætning, trivsel og skoleudvikling – for det er de bæredygtige principper, der skal sikre landsbyen i fremtiden. Dét skulle de bruge en formiddag i august på at vise frem for komitéen bag Årets Landsby 2021.

Via uforligneligt terrænlandskab ved Skanderborg troner Stjær byskiltet frem. ’Velkommen til Jyllands hjerte’ hilser man på besøgende til landsbyen med de knap 1.000 beboere og endnu flere ideer på hjerte.

Grønne handleplaner med vilde havevandringer, samarbejde med RenoSyd for affaldsreduktion, digital kirkekaffe og banko samt 35 km. trampestier omkring Stjær og Storring. Listen over Stjærs aktiviteter og tiltag i løbet af de sidste par år er lang, og derfor var ansøgningen til Årets Landsby 2021 ligeledes. Begge dele var med til at sikre Stjær en finaleplads i årets konkurrence.

Helene Simoni Thorup har i 15 år været bosat i Stjær, og i dag står hun for at styre komitéen sikkert igennem programmet. I ryggen har hun en lang række af byens styregrupper, der på bedste vis hjælper hende med at udnytte de tre timer, der er stillet dem til rådighed.

– Stjær har i løbet af den seneste årrække gennemgået en afgørende forvandling ved hjælp af samarbejde, opbakning, respekt og viden. Men vigtigst af alt, understreger dagens tovholder Helene Simoni Thorup:

– Så gør vi noget, alle kan gøre.

Nyt liv i baghaven

Og de konkrete tiltag får komitéen lov at opleve på egen krop. For der går ikke længe, før komitémedlem Gunnar Landtved i dagens anledning får stukket en plastikbøtte i hånden med kompostorme med besked på at indvie Christina Monrad og Jesper Lumbyes nye kompostordning i deres egen baghave.

Familien deltog blandt 11 andre familier i Stjær i et pilotprojekt med RenoSyd, der på baggrund af en kedelig statistik, hvor Skanderborg Kommune ligger over landsgennemsnittet i mængden af affald årligt, havde til formål at nedsætte affaldsmængden samt at genanvende en større del.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening smider en gennemsnitlig dansker 844 kg. skrald ud årligt – for borgerne i Skanderborg er det omkring 900 kg. Årligt. Og det er derfor, at vi med hovedet i kompostbunken og skraldeposen hos parret Lumbye og Monrad gennemgår en ret vigtig erkendelse i arbejdet med at reducere og genanvende affald:

– Der var mange spørgsmål, men vi fik samtidig en masse svar ud af samarbejdet. Blødt plastik er dét, man kan slå en knude om, og kuglerne i en roll-on deodorant bruges til at fylde specielle dyner ud med, forklarer Jesper Lumby, mens han holder indholdet af en typisk affaldspose til husholdsaffald frem.

– Bioposen her kan snildt fyldes op med forberedelserne til et almindeligt måltid til en familie med løgrester, kernehuse og knuste spidskålsblade. Nu føles det godt at kunne bruge resterne til at give nyt liv til baghaven, fortæller Christina Monrad med henvisning til kompostordningen.

Deltagelsen i projektet fik undervejs sat nogle tanker i gang hos familien. ikke mindst via besøget af den antropolog, som hjalp med at kigge familiens livsstil igennem.

– Hun stillede nogle gode spørgsmål til vores indkøbsvaner, men jeg tror ikke, vi er der endnu, hvor vi handler efter, hvad der giver mindst muligt affald, siger Christina Monrad med et smil.

Stjærs medvirken i projektet har allerede reduceret landsbyens affaldsmængde med 38 procent.

Bæredygtighed i højsædet

Det er de fremtidssikre tiltag, der danner rammen for arbejdsgruppernes arbejde. Fremtidssikre forstået på den måde, at landsbyen har taget højde for både at skabe en levedygtig skole, der er blandt Jyllands bedste, gode indkøbsmuligheder, trivsel og omlægning til grøn bilisme, for blot at nævne nogle.

Stjærs helt store satsning er projektet ”Grønne Handleplaner”, der fik bevilget knap 400.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Da landet lukkede ned i foråret 2020, måtte Stjær imidlertid sadle lidt om i projekts betingelser, men det skulle vise sig at være held i uheld.

De planlagte oplæg og foredrag om biodiversitet, affald, transport, ressourcer og energi blev gjort virtuelle og streamet fra forsamlingshuset med op til 5.000 visninger – ret imponerende taget byens knap 1.000 beboere i betragtning.

EnergiTjenesten har været inde over flere af indsatsområderne, herunder med besøg hos 50 familier, hvor familiens hverdagsliv blev gennemgået med henblik på at finde muligheder for forbedring – helt ned til elsparepærer, varmeanlæg, vinduer og bil.

Landsbyens synlige resultater er opstået i tæt dialog med borgere, med kommunen, nabolandsbyer og relevante aktører, forklarer borgerforeningsmedlem Hans Skjerning:

– Vi havde alle de samme spørgsmål, som andre har. Hvad batter egentlig noget, hvis vi skal gøre en forskel? Vi har ikke været bange for at søge hjælp. Vi har måttet erkende, at vi mangler viden på det her område, og den har vi søgt hos blandt andet EnergiTjenesten, Skanderborg Kommune med videre.

– Vi står på skuldrene af gamle traditioner, men vi har også haft nogle nye, stærke kræfter, som har budt sig til og spurgt: Hvordan kan vi gøre en forskel? Hvordan kan vi gøre det bedre?, supplerer Helene Simoni, mens vi står i den nyanlagte gårdsplads, hvor en række nye almene boliger er ved at blive bygget netop på baggrund af borgernes efterspørgsel.

Fælleshave i fuldt flor

Den liflige duft af spejdernes pandekager over bål trækker uundgåeligt komitéen til Fælleshaven, hvor en lille dessert og et blik på Stjærs nyeste fyrtårn venter. Til taktfaste hammerslag og masser af børneskrig og -skrål er et nyt madpakkehus ved at tage form i den nyanlagte fælleshave med tanke på bekvemmeligheder for byens bier og insekter, men også et vaskeægte slaraffenland for børn og voksne.

– Det er saftsuseme solidt, lyder det anerkendende fra komitéen, mens de hårdtarbejdende håndværkere knokler i solskinnet.

– Det betyder da vist ølpause, lyder det kækt tilbage, imens komitéen får anvist plads på bænkene med en skål af den portion boller i karry, som har været med til at sætte Stjær på landkortet under Smukfest og sikret indtjening til både forsamlingshus og idrætsfaciliteter.

Spejdernes pandekager glider ned, mens der suges til sig af indtryk og bæredygtig viden i Stjær. Som om herlighederne ikke allerede er i overflod, udnyttes madroen til adskillige speed pitches fra foreningens ildsjæle.

– Der er behov for turbo, hvis vi skal igennem alle byens foreningen og ditto arbejde, forklarer Helene Simoni Thorup, der giver grønt lys og en tidsramme på 2 minutter til den første ildsjæl, der vil udnytte madroen og komitéens udelte opmærksomhed til at berette om coronavenlig banko.

Bedømmelseskomitéen var på besøg hos Stjær lørdag den 21. august 2021.

Fakta: Årets Landsby

Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 25. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Hvert år uddeles prisen Årets Landsby inden for et selvstændigt tema. I år hædrer prisen ’Den nytænkende landsby’, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for sine indbyggere.

Sidste års tema var “ Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?”, og vinderen var landsbyen Haastrup på Sydfyn. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Torup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner og øen Fejø.

Kontaktpersoner

Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk