Aftale om nabokompensation for landvindmøller og solceller tager et skridt frem og et halvt tilbage.

Afgørende og nødvendigt at indtænke naboer og lokalsamfund i omstillingen til vedvarende energiproduktion, men de skal inddrages og kompenseres i langt højere grad. Sådan lyder Landdistrikternes Fællesråds reaktion på politisk aftale om opsætning af landvindmøller og solcelleprojekter.

Den lokale og kommunale opbakning til fremtidens energiproduktion i form af vindmølle- og solcelleprojekter er omdrejningspunktet i den aftale, regeringen har indgået med energiforligskredsen bestående af samtlige af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige.

Med aftalen adresserer regeringen og forligskredsen direkte de naboer, der som et led i den grønne omstilling, kommer til at lægge lokalsamfund og baghave til hele landets energiproduktion. Med tanke på de gener, det kan medfølge, er aftalen et vigtigt skridt i  den rigtige retning efter et par år med uvished og uden kompensation til lokalsamfundet, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen og forligskredsen med den nye aftale indtænker naboer og lokalsamfund i landdistrikterne i udviklingen af fremtidens klimainfrastruktur. Landdistrikterne og lokalbefolkningen er nemlig afgørende for realiseringen af den grønne omstilling. Derfor ærgrer det mig, at aftalen langt fra yder tilstrækkelig kompensation til de udsatte naboer og lokalsamfund, der skal lægge baghave til de nye bæredygtige energiprojekter med vind og sol, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Fælles ejerskab skaber lokal opbakning

Ifølge aftalen er kompensationen til naboerne inden for en rækkevidde af 4-8 gange vindmøllens højde i alt ca. 5.000 skattefrie kroner årligt, hvor naboer inden for 200 meter til et større solcelleanlæg står til at få ca. 2.000 kroner skattefrit om året. Samtidig sløjfer aftalen den såkaldte køberetsordning, som giver borgere mulighed for at købe andele i energiprojekter. Men netop denne del af aftalen virker stik imod hensigten om at skabe et øget lokalt ejerskab til nye energiprojekter, vurderer Steffen Damsgaard.

– Det er dybt utilfredsstillende, at man ikke fastholder køberetsordningen ved vindmøller og indfører dette ved solenergianlæg. Fra andre sammenhænge ved vi, at fælles ejerskab gennem folkeaktier eller andele styrker den enkelte borgers ejerskab af, forståelse for og opbakning til et projekt. Og der er brug for lokal forankring og opbakning, når man skal rulle energiprojekter ud i den skala, der lægges op til med målet om 70 procent reduktion i CO2 i 2030, siger han og tilføjer:

– De bonusordninger, som indgår i aftalen, bør være højere og fungere som supplement til køberetsordningen og borgeranparter. De skal ikke være en erstatning for dem, understreger han.

Flere midler til lokal udvikling

Samtidig oprettes der en grøn pulje, hvorigennem kommunerne får 88.000 kr. pr. opstillet MW i kommunen. Pengene betales af den virksomhed, der opstiller energianlægget. Desværre er det langt fra nok til at kompensere for det arbejde, kommuner og lokalsamfund skal lægge i at gøre området omkring store energianlæg mere attraktivt, vurderer Steffen Damsgaard,

– Den grønne pulje, der er tiltænkt nærmeste lokalsamfund og bliver udmøntet via kommunerne, burde udvides med et årligt tilskud i møllernes og solcelleparkernes levetid for dermed at give naboer og nærmeste lokalsamfund og landsbyer et økonomisk bidrag til at udvikling i området. Det er vigtigt at huske på, at de optimale placeringer til især vindmøller allerede er taget, hvorfor det bliver sværere at finde fremtidige placeringer, pointerer han.

Der er dog også forbedringer at spore i den nye aftale, mener Steffen Damsgaard. I aftalen er der nemlig oprettet en salgsordning for naboer til vedvarende energiprojekter, der kan sælge deres hus til opstilleren af solcelle- eller vindmølleanlægget. Værdien af ejendom bliver således ifølge aftalen vurderet af en uafhængig taksationsmyndighed. Og det er godt nyt for de naboer, som eventuelt vil lide et værditab grundet bæredygtige energiprojekter, mener Steffen Damsgaard

-Erstatningsordningen med naboernes ret til at kunne sælge deres ejendom indenfor 4-6 gange vindmøllens højde, efter møllerne er stillet op, er en forbedring for de naboer, som ellers kun har været berettiget til erstatning for værditab på deres bolig, siger han.

Giv os en klimafond

Samtidig er der brug for, at Regeringen og resten af Christiansborg samtænker grøn omstilling og landfornyelse, når den planlægger eksempelvis store energiprojekter. Det mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

– Den byfornyelse som i årtier har forskønnet vores største byer, kan komme til landdistrikterne i form af en bæredygtig landfornyelse. På en og samme tid kan man opstille den nødvendige bæredygtige energiinfrastruktur og “rydde op” på landet så at sige, foreslår Steffen Damsgaard.

For landvindmøller og solcelleparker rummer en iboende mulighed for at skabe en stor bæredygtig landfornyelse, hvor eksempelvis en mindre bebyggelse tæt på landvindmøller købes op, og ejerne tilbydes nye attraktive boliger på landet eller i nabolandsbyen, forklarer han. Samtidig kan en omfattende jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling sikre synergier mellem miljø, natur, landbrug og landdistriktsudvikling, forklarer Steffen Damsgaard. Men der er brug for økonomi til at gennemføre fornyelsen, og derfor bør staten etablere en statslig klimafond til arbejdet, mener Steffen Damsgaard.

– Vi håber, at parterne i finanslovsforhandlingerne vil afsætte en milliard i en fart, så vi kan igangsætte en bæredygtig jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling, understreger han.

Landdistrikternes Fællesråd arbejder i øjeblikket på et klimaudspil med forslag til, hvordan landdistrikterne kan bidrage til at sikre en bæredygtig, grøn omstilling.

Kontaktpersoner

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk