Nyhedsbrev nr. 1 2008 – udsendt den 15. februar 2008

Hvor er lokalskolerne på vej hen?
Det spørgsmål stiller Landdistrikternes Fællesråd og fem andre organisationer med interesse i skoleområdet på en konference den 25. februar i Landstingssalen på Christiansborg.
Baggrunden er en fælles bekymring over de mange skolelukninger og skolesammenlægninger, der sker i kommunerne med henvisning til bl.a. økonomien.
Mens skolelukninger betyder, at et vigtig samlingspunkt forsvinder fra nærområdet, betyder sammenlægningerne, at de tidligere selvstændige skoler gøres til undervisningsafdelinger under en stor skole, men uden selvstændig ledelse og forældrebestyrelse. Dermed mindskes forældreindflydelsen betydeligt samtidig med, at kommunen kan nedlægge skoleafdelinger uden offentlig høring. Konstruktionen indebærer også, at elever og lærere kan flyttes rundt mellem de forskellige undervisningsafdelinger.
I vores optik et alvorligt anslag mod forældrenes demokratiske rettigheder.
På konferencen vil vi forsøge at afdække, hvad der er myter og fakta om lokalskolernes kvalitet og økonomi, det sker gennem en række oplæg fra kompetente folk. Desuden vil partiernes uddannelsespolitiske ordførere i en paneldebat gøre rede for deres holdning til de massive strukturændringer. Konferencen afsluttes af undervisningsminister Bertel Haarder.
Vi har inviteret de kommunale udvalgsformænd og chefer på børne- og kulturområdet, Folketingets Udannelsesudvalg, Kommunernes Landsforening samt pressen til konferencen.
Bag konferencen står Efterskoleforeningen, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Friskoleforening, Skolelederne og Landdistrikternes Fællesråd. Det atypiske samarbejde mellem så forskellige foreninger viser, med hvilken alvor vi ser på spørgsmålet.


Godt lovforslag om landsbyfornyelse, men….

Velfærdsministeriet har netop fremlagt et lovforslag, der skal gøre det lettere for kommunerne at gribe ind overfor forfaldne og sundhedsfarlige boliger på landet, og dermed overfor en del af de spekulanter, der gang på gang genkøber og genudlejer boliger af meget dårlig standard. Lovforslaget falder godt i tråd med de ønsker, Landdistrikternes Fællesråd har på området, hvilket også fremgår af det høringsbrev, vi har sendt ministeriet.
Især er vi meget tilfredse med, at lovforslaget åbner mulighed for at føre uforbrugte midler fra puljen til byfornyelsesprojekter i de større byer over til ”landsbydelen”. I de foregående år har mange kommuner fået afslag på landsby-projekter, fordi pengene var opbrugt, mens storbyerne ikke kunne bruge deres del. Samtidig er landsbyerne andel af puljen øget fra 20 til 25 pct.
Men ingen glæde uden tårer. Den samlede pulje er fastholdt på 50 mio. kr. Det er efter vores mening for lidt. Dels fordi der ifølge en rapport fra Socialministeriet er omkring 10.000 boliger på landet, der burde udgå af boligmarkedet, dels fordi det efter flere års intens byfornyelse i storbyerne er landsbyernes tur. Vi opfordrer derfor ministeriet til hurtigt at vurdere om den nye fordeling har givet den ønskede virkning. Hvis det ikke er tilfældet, forventer vi, at udgiftsrammen sættes op, så der er tilstrækkelig midler til at skabe den ønskede fornyelse.
Desuden kunne vi på to punkter godt ønske en yderligere stramning af lovteksten.
Nemlig at udvide kommunernes ret til, mod støtte, at gribe ind med nedrivning af faldefærdige ejer- og andelsboliger – også hvis ejeren ikke indvilger. Desuden foreslår vi en udvidelse af kommunernes tilsynspligt med tomme boliger, så der kan nedlægges forbud mod beboelse, før folk flytter ind i de sundhedsskadelige boliger. 
Slutteligt gør vi i brevet opmærksom på, at succesfuld landsbyfornyelse afhænger af, at realkreditinstitutterne giver ejendomme i landdistrikterne samme favorable lånemuligheder, som byerne i dag tilbydes. Et forhold vi senere vil tage op overfor såvel Velfærdsministeriet som Erhvervsministeriet.


Protestbrev til transportministeren
Landdistrikternes Fællesråd har sendt et brev til transportminister Carina Christensen i protest mod de serviceforringelser Post Danmark allerede har gennemført og vil gennemføre i postbetjeningen i landdistrikterne.
Forringelserne betyder, at private, landmænd og andre virksomheder ikke kan få ekspederet pakker, breve og betalinger via landposten. Fremover skal det ske på posthuset eller postbutikken. Det betyder i realiteten, at når man får en anvisning i hånden af landposten, kan man starte bilen for at hente pakken på det posthus, landposten lige er kommet fra. Ydermere sættes portoen betragteligt op med mindre man sender over 3.000 breve dagligt, og endelig kan kirkeblade, sogneblade og lign. småblade kun uddeles fem gange om året på tidspunkter, som Post Danmark forlods bestemmer.
Forringelserne gav en del omtale op til jul, og Post Danmark hævdede i en pressemeddelelse, at de havde lyttet til kritikken. En nærlæsning af teksten viste imidlertid, at Post Danmark skubber forringelserne et år – og bruger nogle overgangsordninger i 2008.
I brevet til ministeren hedder det bl.a.: Forringelserne har to aspekter: En trussel mod de mange små sogneblades fortsatte eksistens og dermed sammenhængskraften i lokalsamfundet, samt en mere besværlig hverdag for private og virksomheder i landdistrikterne. Det sidste skal især ses i lyset af, at der bliver stadig længere mellem posthuse og postbutikker, samtidig med at åbningstiden bliver kortere.
Post Danmarks begrunder de markante forringelser med, at folk bruger netbank og netkøb mere og mere. Derfor er behovet for, at landposten agerer som rullende posthus forsvindende lille med kun omkring i gennemsnit 0,8 ekspedition pr. landpost. Hvis tallet er korrekt, skulle man ikke synes, det var nogen nævneværdig belastning for landsposten at fortsætte den hidtidige praksis.
I brevet foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at overgangsordningen for 2008 fortsætter også efter 2008, det indebærer at man stadig – dog med visse forringelser i forhold til den gamle ordning –kan sende indbetalingskort, pakker og breve med landposten. Hvad angår sogneblade ønsker vi, at bladene kan omdeles 10 gange årligt jævnt fordelt over året, og at de særlige tillæg for oplag under 3.000 sløjfes.
Landdistrikternes Fællesråd finder ikke, at ovenstående løsning er den optimale. Men det er med generaldirektør Helge Israelsens egne ord en løsning, der for kunderne ligger tæt på den kendte. Da det samtidig er en lettelse af landpostens arbejde i forhold til den gamle ordning, er det vanskeligt at se nogen fornuftig argumentation for ikke at gøre overgangsordningen permanent.
Yderligere oplysninger i forhold til dette nyhedsbrev kontakt formand Lone Andersen på telefon 21 48 00 77 eller direktør Carsten Blomberg Hansen, tlf. 29 91 19 50.

Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
www.landdistrikterne.dk
www.infoland.dk
www.forum.landdistrikterne.dk 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *