Uventet vestjysk befolkningsfremgang

Danske Kommuner skriver: 
Selv om Ringkøbing-Skjern ligger midt i et udkantsområde, oplever kommunen befolkningsfremgang. Man havde regnet med et minus på 300, men 700 er flyttet til kommunen siden oprettelsen i 2007.

Rygterne om Vestjyllands affolkning er stærkt overdrevne. Det konstaterer man i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor man trods titlen som udkantsområde nu oplever en uventet stigning i indbyggertallet.

Ifølge flere prognoser stod kommunen til at miste 300 indbyggere i årene efter kommunalreformen, men den seneste opgørelse viser, at antallet af Ringkøbing-Skjern-borgere rent faktisk er steget med 700. Afgående borgmester Torben Nørregaard (V) er ikke overraskende meget tilfreds med udviklingen.

– Det er positivt, at folk flytter til kommunen, men vi har jo også haft mange arbejdspladser og lav ledighed, konstaterer han.

1. januar havde kommunen 58.811 indbyggere.

– Nu glæder jeg mig til at hilse på borger nummer 59.000. Jeg havde håbet at nå nummer 60.000, men det må den næste borgmester klare, siger Torben Nørregaard.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *