Truslen fra slummen

De danske ydredistrikter er truet af befolkningsflugt og slum. Både lokale borgere og myndigheder tager utraditionelle metoder i brug for at holde krisen fra døren.
Tomme huse i forfald midt i en landsby kan blive dødsstødet til livet i byen. Det har fået en gruppe borgere i landsbyen Sønderhå til at tage drastiske midler i brug: De køber de forladte ejendomme op.– Udviklingen i området med mange tomme og faldefærdige huse er møgirriterende, og vi ønsker ikke en spøgelsesby. Derfor har vi købt et hus, som vi vil sætte i stand og leje ud, og vi har tænkt os at købe flere, fortæller Jørgen Jørgensen fra Sønderhå.

På Lolland er problemerne mindst lige så store. Igennem lang tid har Kirsten Wagtberg Hansen fra Lolland Kommune registreret dårlige huse. Kommunen har besluttet, at 1200 huse i den kommende tid skal jævnes med jorden. Det skal få huspriserne op igen og holde de mest ressourcesvage familier væk fra Lolland.

– Husene skulle helst have været revet ned i går. Mange af dem er simpelthen i så dårlig stand, at mennesker ikke skal bo i dem, men de billige boligpriser hernede er der desværre nogle bolighajer, der udnytter, og det er synd for de ressourcesvage, som bliver tiltrukket udelukkende på grund af den billige husleje, siger boligkonsulent Kirsten Wagtberg i ‘JAGTEN PÅ LANDLIVET’.

Om ’JAGTEN PÅ LANDLIVET’

TRUSLEN FRA SLUMMEN er andet afsnit i DR 2-serien “JAGTEN PÅ LANDLIVET” og sendes mandag den 5. november 2007 kl. 16.30. Seriens sidste fire afsnit sendes de følgende mandage. Her besøger vært Kathrine Ejdum en lang række byer i yderdistrikterne fra det nordligste Jylland til Rødby på Lolland – før hun i seriens sidste afsnit opsamler tyskernes erfaringer med affolkning i de hårdt ramte områder i det gamle DDR.

Citater fra artikler

Udsendelserne kan ses delt op i temaer på www.jagtenpaalandlivet.dk, som også indeholder en udførlig linksamling og et tryk-selv-hæfte med portrætter af hovedpersonerne.

Pressen kan med kildeangivelse frit kopiere fra ’12 portrætter’.

Pressefotos kan rekvireres hos marielouise@documentary.dk – telefon 62 68 22 11.

De to portrætter til afsnittet ”Truslen fra slummen” er indsat sidst i denne pressemeddelelse. Projektbaggrund følger herunder.

Mange hilsner

Flemming Helsted

documentary.dk

Flemming Helsted Juul
Producent, journalist

web: www.documentary.dk
adr.: Det gule Pakhus, Chr. IX’s Vej 1 A, box 112, 5600 Faaborg
telefon: +45 62 68 22 11. M: 20 16 20 43

Documentary.dk ApS
Cvr. nr. 28 69 30 01

Baggrund – JAGTEN PÅ LANDLIVET

Danmarks Statistik forventer et direkte fald i befolkningstallet i hver tredje kommune. Allerede i dag skønner man, at der er ca.100 millioner kvadratmeter tomme bygninger rundt om i landet – mange af dem i yderdistrikterne.

”Jagten på Landlivet” undersøger, hvordan de egne i Danmark, som oplever befolkningsflugten, kan undgå at forfalde og blive til regulær slum. Der bliver samtidigt givet forskellige bud på de udviklingsmuligheder, der er i yderområderne.

I samarbejde med DR TV’s undervisningsafdeling har produktionsselskabet Documentary.dk produceret dokumentarserien til DR i seks afsnit. Her tager en vært seerne med ud, hvor kragerne vender, og der bliver fortalt historier af dem, der bliver derude. Serien af dokumentarfilm skal herudover fungere som undervisningsmateriale for gymnasier og folkeskolens ældste klasser.

– I forhold til de store ændringer af landdistrikterne i yderområderne er det vigtigt ikke kun at fokusere på områdernes problemer, men også at fokusere på de store muligheder, der foreligger derude. Her er der for eksempel god plads til ro og eftertænksomhed, der ellers er en mangelvare i vores moderne samfund, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

Sammen med Socialministeriet bidrager Realdania med finansiering og videndeling til filmprojektet ”Jagten på Landlivet”. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktsmidler og Fællesfonden har ydet støtte til det.

I de to seneste år har Documentary.dk arbejdet intensivt med kulturhistorien på landet. Sidste år udkom dokumentarprojektet ”Landliv Nu – mennesker i landbruget” med en bog, et website på dr.dk og otte film. I november blev serien fulgt op af tre film om de truede ildsjæle i lokalpolitik under titlen ”Den politiske Original”.

Læs mere på www.jagtenpaalandlivet.dk

PORTRÆT, SØNDERHÅ:

VI VIL IKKE HAVE EN SPØGELSESBY

I Sønderhå i Thy er indbyggerne så trætte af tomme, faldefærdige

huse og bolighajer, der lejer ud til mennesker på overførselsindkomst, at de nu har dannet en forening. De køber huse, sætter dem i stand og lejer dem så ud – alt sammen i håbet om at undgå sociale tilfælde, og at deres landsby udvikler sig til spøgelsesby.

Huspriserne i Thy er nogle af de billigste i landet, og det tiltrækker bolighajer, der ser en god forretning i at købe faldefærdige huse og leje dem ud uden at sætte dem i stand.

I Sønderhå var problemet ved at blive så stort, at Jørgen Jørgensen og fire andre i foråret gik sammen om at købe et hus på vegne af 80-90 husstande i landsbyen.

– Det er ikke bare sådan at knipse med fingrene og købe ti huse. Vi har været ude at stemme dørklokker og har helt fra bunden skaffet penge, men vi har heldigvis fået så meget opbakning, at vi har dannet en forening, og der er stor opbakning i lokalsamfundet for at holde bolighajerne væk på den her måde og samtidig forskønne vores landsby, fortæller Jørgen Jørgensen.

Ingen ville have penge retur

Pengene til købet af det første hus stammer egentlig fra et redningsprojekt, der for omkring fem år siden skulle sikre den lokale købmand. Dengang købte 66 indbyggere en anpart i den lokale købmand, men da den måtte lukke for et par år siden, var der ingen, der ville have deres penge igen.

– Vi måtte erkende, at omsætningen i butikken ikke var god nok, men alle, som havde købt en anpart på 2000 kr. i butikken, ville ikke have pengene retur. Så fik vi lyst til at finde på noget andet. Tanken med husprojektet er ikke, at vi skal tjene på det, men vi vil gerne lave en lille fortjeneste på hvert hus, og den fortjeneste kan så blive startskuddet til næste huskøb, og på den måde kan det forhåbentlig blive en god spiral, forklarer Jørgen Jørgensen.

FAKTA:

  • Jørgen Jørgensen og de andre fra husforeningen,Sønderhå/Hørsted Invest – SHI, har kig på i alt syv huse, de gerne vil sætte i stand.
  • Ved at købe huse i landsbyen vil foreningen gerne komme bolighajerne i forkøbet.
  • 349 indbyggere i Sønderhå sogn, 30 står uden for folkekirken, fire nyfødte og tre døde i 2006.
  • Ingen dagligvarebutikker. Nærmeste større handelsby er Thisted 22 km væk. I nabobyerne er der friskole med 60 elever, bank og købmand.

PORTRÆT, LOLLAND:

BOLIGBOMBEN ER TÆNDT

Igennem lang tid har Kirsten Wagtberg Hansen fra Lolland Kommune registreret dårlige huse, og hun er netop nu i gang med at opbygge en database over husene. Men Kirsten Wagtberg Hansen kører også rundt på landet og kigger efter nedrivningsegnede huse, for kommunen har besluttet, at 1200 huse i den kommende tid skal jævnes med jorden. Det skal få huspriserne op igen og holde de mest ressourcesvage familier væk fra Lolland.

I øjeblikket har boligkonsulent Kirsten Wagtberg Hansen meget travlt. De lokale politikere har besluttet, at hun skal rundt på Lolland og vurdere, hvilke huse der skal rives ned, og hvilke der skal bevares. Samtidig holder hun skarpt øje med de 100 huse, hun har stående i sin database på computeren på kommunekontoret. Forbedrer ejerne dem, eller skal der gribes til hårdere metoder?

– Alle er enige om, at der må gøres noget for at tiltrække gode familier til Lolland. Tidligere har vi måske været for kritikløse, og det har skabt mange problemer med dårlige tilflyttere. Ved at rive huse ned vil politikerne forskønne vores landsdel, stoppe boligspekulanternes opkøb og dermed undgå mange mennesker på overførselsindkomst. Et yderdistrikt som Lolland har ikke råd til alt for mange sociale tilfælde og et skræmmende boliglandskab, siger Kirsten Wagtberg Hansen.

Politisk ukorrekt

Den politiske beslutning om at rive op imod 1200 huse ned og undgå sociale problemer er i manges øjne ikke specielt politisk korrekt. Alligevel står de lokale politikere ved den. De er enige om, at der er for mange huse på Lolland og kun ved at fjerne nogle af dem, kan man vende udviklingen. Det er derfor, kommunen nu har valgt helt konkret at gå ind og opkøbe nogle af husene, men i stedet for at beholde dem vælger politikerne at rive dem ned og derefter sætte grundene til salg.

– Hvis du spørger mig, skulle husene helst have været revet ned i går. Mange af dem er simpelthen i så dårlig stand, at mennesker ikke skal bo i dem, men de billige huspriser hernede er der desværre nogle bolighajer, der udnytter, og det er synd for de ressourcesvage, som bliver tiltrukket udelukkende på grund af den billige husleje.

Nedrivning med omtanke

At fjerne 1200 huse er som at fjerne en hel by, men selv om politikerne er faste i troen på løsningen af boligproblemet, sker det ikke uden skelen til naturen.

– Det ser ikke pænt ud med huller i husrækken i en lille landsby, så det vil ofte være i det åbne landskab, at husene skal rives ned, for der vil det være mere naturligt, forklarer Kirsten Wagtberg Hansen.

Lolland er gået forrest i rækken af kommuner, der griber til hårde metoder. Om boligpolitikken vil vinde indpas andre steder er endnu uvist, men den har allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed.

– Da det første hus blev revet ned, ilede pressefolk til Lolland, og det, vi gør, bliver da også en bombe på boligmarkedet. Priserne vil stige, så de passer til efterspørgslen og det antal boliger, der er. Politikerne her mener, at nedrivning er en måde at tilpasse boligmarkedet og løse yderdistriktsproblemerne på, det er den overordnede strategi for bosætningen på Lolland, siger Kirsten Wagtberg Hansen.

FAKTA

  • I oktober 2007 var der 59 huse til salg på over 200 kvadratmeter på Lolland. De 40 af dem kostede under to millioner kroner, mens du skal betale op til ti millioner for det samme hus i København.
  • De billige huspriser i yderdistrikterne tiltrækker mange ressourcesvage familier, og det vil Lolland Kommune nu sætte en stopper for ved at rive de dårligste huse ned.
  • Mange bolighajer udnytter de dårlige huse samt de billige boligpriser. De opkøber husene og lejer dem billigt ud til mennesker på overførselsindkomst.
  • De lokale politikere har besluttet at rive op imod 1200 huse ned i de kommende år.
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *