Teknisk seminar for mellemkommuner

Fødevareministeriets Netværkscenter inviterer efter drøftelse med Landdistrikternes Fællesråd til teknisk seminar for aktionsgrupper i mellemkommuner onsdag den 18. juni 2008 fra kl. 10.00 til 14.00. Seminaret afholdes på Middelfart Rådhus, Østergade 11, 5500 Middelfart. Koordinatorer, formænd og bestyrelsesmedlemmer i mellemkommuner inviteres til at deltage i mødet.
 
Der er tale om et seminar, der sætter fokus på mellemkommuners muligheder for finansiering af projekter. Samtidig vil der på seminaret være mulighed for at stille spørgsmål og udveksle synspunkter.
 
Forslag til emner der ønskes drøftet på seminaret bedes sendt skriftligt til netvaerkscenter@dffe.dk senest onsdag den 11. juni 2008.
 
Tilmelding til seminaret kan ske på direktoratets hjemmeside – www.landdistrikter.dk, under Aktuelt\Arrangementer\Teknisk seminar. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 11. juni 2008.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *