Novellekonkurrence:

Skriv om livet blandt byboere og bønder

Landsforeningen af Landsbysamfund fejrer til december sit 25 års jubilæum. I den anledning har foreningen udskrevet en novellekonkurrence med temaet “Blandt byboere og bønder. Folkeliv og foreningsliv på landet”.

Ordet er frit. Bare rammen er at bo på landet, kan novellerne handle om hvad som helst: hverdag og fest, inde og ude, mennesker, dyr, arbejdspladser, naturen, vejret, problemer og muligheder.

Et dommerpanel på tre vil foretage udvælgelsen: Forfatteren Knud Sørensen, forfatter, dramatiker Leif Pedersen og journalist, redaktør Bente Bisgaard Thomsen. Dommerne vil vælge de tre bedste noveller, der alle får en pengepræmie i tusindkroners klassen.

Vindernovellen vil blive læst op af skuespilleren Therese Damsholt ved Landsforeningen af Landsbysamfunds jubilæumsfest d. 1. december i Herning. Det er planen at et udvalg af novellerne senere skal udsendes i bogform.

Novellerne skal være Landsforeningens redaktør, Barbara Diklev, i hænde senest 1. november.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *