Millioner til sydfynsk nationalpark

Nyhedsmagasinet “Danske Kommuner” skriver:
Kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav får nu en kontant håndsrækning i arbejdet for at etablere en nationalpark. Nordea Danmark-fonden bidrager med 4,5 millioner kroner. 
 
I 2011 indvies Danmarks sjette nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Den drøm har nu fået en bedre chancer for at blive opfyldt, efter Nordea Danmark-fonden har besluttet at skyde 4,5 millioner kroner i projektet.

Pengene skal blandt andet bruges til analyser og undersøgelser, borgerinddragelse og en række konkrete projekter – for eksempel nye naturområder, stisystemer og hjælp til lokale producenter af fødevarer. Kommunerne omkring øhavet håber, at de dermed kan bane vejen for et grønt lys til nationalparken.

– I og omkring Det Sydfynske Øhav lever vi det gode liv tæt på vores smukke natur. Med dette projekt tror vi på, det bliver endnu bedre. Naturen bliver styrket og vi får bedre muligheder for at opleve og forstå den, siger Ærøs borgmester Jens Otto Jørgensen (S), der er formand for den tværkommunale forening Naturturisme.

– Vi tror på, at denne målrettede investering også kan hjælpe til den nødvendige erhvervsudvikling i området, tilføjer han.

Foruden Ærø støtter Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Langeland Kommuner nationalparkprojektet.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *