McEwan, mesternoveller og morgengymnastik..

.. er på programmet, når Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL) fejrer sit 25 års jubilæum d. 1. og 2. december.
  
Jubilæet, der fejres med en konference på Holing Vandrerhjem i Herning, byder på både sjov og alvor med forenings-energi og energi-forsyning som de centrale temaer: den energi som lægges i landsbyarbejde og foreningsliv og den energi, som bruges i landsbyerne til opvarmning, drift og meget mere. Der bliver bl.a. mulighed for at besøge 3  decentrale energianlæg (landsbyanlæg) i Herning Kommune.
  
Udover en aftenfest med underholdning ved Tom McEwan og bal bagefter, får jubilæet besøg af bl.a. Hernings borgmester Helge Sander, forfatteren Knud Sørensen og skuespilleren Therese Damsholt. Vinderen af LAL's store novellekonkurrence bliver kåret, aktive landsbyer udstiller og DGI sørger for morgengymnastik for blot at nævne nogle af de mange aktiviteter på programmet.
  
Konferencen begynder lørdag d. 1. december kl. 12 og slutter søndag d. 2. december ca. kl. 15. Alle med interesse for landsbyarbejde er velkomne – se mere om programmet på  LALs hjemmeside: www.lal.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *