LIV-projektet LIVE

IFUL Institut for Forskning og Udvikling i Landdistriker skriver:
”LIV” er den mundrette og frie forkortelse for projektet ”Innovation i Landbrugsrelaterede Virksomheder”, som IFUL 2007-2009 gennemfører sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Projektets overordnede mål er at belyse, hvorledes og i hvilket omfang innovation i landbrugsrelaterede virksomheder kan bidrage til udviklingen i landdistrikter og yderområder. Projektets undersøgelser baseres på en række casestudier, som skal søge at besvare to centrale spørgsmål:

1. Hvordan skabes der i landbrugsrelaterede virksomheder innovationsprocesser, som bidrager til landdistrikters og yderområders udvikling?
2. Hvordan kan innovation i landbrugsrelaterede virksomheder/netværk understøttes, således at disse bidrager til lokal og regional udvikling?

De valgte cases tilhører tre områder:
a) oplevelsesøkonomi og jordbrug,
b) fødevarevirksomheder samt
c) nonfood og bioenergi. IFUL har derfor i 2008 bl.a. besøgt og undersøgt virksomheder som lysinproducenten Agroferm (Esbjerg), Højer Pølser, foreningen Sønderjyske Madglæder, PileByg (Vendsyssel) og Dansk Natursafari, der tilrettelægger ekskursioner i den sønderjyske marsk – især til ”Sort Sol”. Desuden har IFUL-casene omfattet studier i perspektiverne for socialt arbejde i tilknytning til landbrug.

Projektet resulterer løbende i diverse skrifter (se fx omtalen nedenfor af IFUL Working Paper’et om innovativ netværksorganisering), ligesom der i 2009 vil udkomme et mindre antal videnskabelige artikler. LIV-projektet er finansieret af Fødevareministeriet, FødevareErhverv som del af forskningsprogrammet 2007-2009 Jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionalt perspektiv. Læs mere her

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *