Kurveknækkerne

seks succeshistorier om landsbyer der knækkede en faldende befolkningskurve.

Hvad er der sket i de landsbyer, der har knækket en faldende befolkningskurve? Hvad har tilflyttere lagt vægt på, da de valgte at slå sig ned i landsbyerne? De to spørgsmål har været udgangspunktet for denne undersøgelse og er besvaret gennem interviews med erfarne borgere i landsbyerne og tilflyttere.

Undersøgelsen er udarbejdet af byplanfirmaet MP-Analyse med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje for informationsprojekter.

Hvis der er behov for mere information så skriv til mpanalyse@webspeed.dk eller ring til 29822781.

Undersøgelsens baggrund og resultater:

Mere end halvdelen af landsbyerne* i Danmark oplevede gennem 80’erne og frem til midt 90’erne at indbyggertallet faldt. Omkring 50 landsbyer har efterfølgende knækket den faldende befolkningskurve. Byplanfirmaet MP-Analyse har set nærmere på, hvad de 6 mest succesfulde kurveknækkere gjorde for at vende udviklingen. De 6 landsbyer er Herskind, Saksild, Hald Ege, Bjerre, Fjellerup og Tullebølle (*Landsbyer er i denne undersøgelse defineret som byer mellem 200 og 1000 indbyggere. Der findes ca. 850 landsbyer i denne størrelse. kilde: Danmarks Statistik.).

Indbyggertallet falder fordi
Da indbyggertallet faldt var det overvejende fordi de unge flyttede fra landsbyen. I landsbyerne skete der gennem 60’erne og 70’erne en kraftig udbygning med parcelhuse og tilflytterne var typisk unge børnefamilier. 15 – 20 år senere flyttede børnene hjemmefra, mens forældrene blev boende. Da der ikke blev bygget nyt kunne byen ikke vokse og i nogle landsbyer måtte skolen lukke, fordi elevtallet var lavt.

Indbyggertallet stiger fordi
Fra midt 90’erne knækker kurven. Der er en række årsager til at landsbyerne igen får flere indbyggere:

§         Der begynder at ske et generationsskifte i parcelhusene fra 60’erne og 70’erne og unge børnefamilier flytter ind.

§         I nogle landsbyer bygges der seniorboliger, som er med til at fremme generationsskiftet.

§         Der bygges nye boliger og det tiltrækker især børnefamilier.

§         En mere indirekte årsag er stigende huspriser langs den jyske østkyst der betyder, at drømmen om eget hus kun kan realiseres i oplande til de større byer.

Det søger tilflytterne
Den største gruppe af tilflyttere til landsbyerne er børnefamilier. Det de søger er:

§         Ro og natur

§         Trygge omgivelser for børn.

§         Skole.

§         Nærhed og fællesskab.

§         Billige boliger.

Når den rette bolig i de rigtige omgivelser er fundet, er næste skridt byens institutioner. Typisk fravælges landsbyer, der ikke har en skole, men der er undtagelser. Hvis der er en trafiksikker cykelsti til skolen kan landsbyen stadig være attraktiv for børnefamilier.

Foreningslivet indgår generelt ikke i tilflytternes research af landsbyen, hvis de ikke har boet i en landsby tidligere. Til gengæld får det efterfølgende stor betydning for tilflytternes livskvalitet. Fritiden får en ny dimension, hvor fælles aktiviteter i landsbyen giver følelsen af at høre hjemme og være en del af et fællesskab.

For tilflyttere der tidligere har boet i en landsby spiller foreningslivet en stor rolle. De søger fællesskabet fra tidligere tider, både for sig selv og deres børn. Typisk har de ikke kunne finde lignende fællesskaber i de større byer de kommer fra.

Fremtiden
Det som bekymrer landsbyerne mest er landsbyens rolle i den nye storkommune og byens udvikling:

§         I de nye storkommuner vil der være flere landsbyer og færre politikere til at varetage deres interesser. Landsbyerne frygter at blive overset i storkommunen og alle ved, at der skal råbes højere og mere præcist, hvis de skal i dialog med storkommunen. Et formelt samarbejde med kommunen vil være den bedste udvej og et lokalråd, hvor byens udvikling kan diskuteres efterspørges af mange landsbyer.

§         I alle de undersøgte landsbyer udstykkes nye boligområder og landsbyerne oplever ikke, at de har indflydelse på udviklingen. Kommunen er ikke lydhør overfor de konsekvenser en kraftig udbygning har for sammenholdet og foreningslivet. Hvis der pludseligt kommer mange nye borgere kan foreningslivet ikke nå at integrere dem og det kan betyde, at byen splittes i de ”nye” og ”gamle” borgere.

Anbefalinger til de nye storkommuner
 

Oprethold skolerne

Skolen er for de fleste tilflyttere en forudsætning for at vælge landsbyen. Børnenes trivsel er i højsædet når familien vælger et nyt sted at bo. Skolerne er også stedet hvor forældrene første gang møder andre i byen og skaber de første relationer.

Opret lokalråd

Kommunen skal tage initiativ til at oprette lokalråd så lokal viden, ideer og initiativer bruges til at planlægge landsbyernes fremtid. Når lokalrådene er oprettet skal kommunen træne og servicere dem. Der er behov for at træne lokalrådene i metoder til at udpege problemer, behov, prioritere dem og formidle dem til kommunen.

Moderat udbygning af landsbyerne

Kommunen skal sammen med landsbyen finde den rette udbygningstakt med boliger. Kan byen fx klare 5 eller 10 nye husstande om året? Udbygningen skal også ske i et tempo, så pasningsinstitutionerne kan følge med. I flere landsbyer er boligudbygningen gået så hurtig, at tilflytterne skal vente i op til et år for at få deres børn passet i landsbyens daginstitutioner.

Fokus på landsbyerne

Større byer er attraktive for nogle, mens landsbyerne er attraktive for andre. Landsbyerne oplever, at de større byer i for høj grad har politikernes bevågenhed. Hvis der kun planlægges for de større byers udvikling glemmes den sociale styrke, som findes i landsbyerne. Landsbyerne kan ud over ro og natur tilbyde en livsstil, hvor fællesskab, selvgjorte aktiviteter mm. kan realiseres. Det er eftertragtet af mange og derfor er det vigtigt, at storkommunen investerer i at opretholde landsbyernes bosætningspotentialer som fx børneinstitutioner, fælleshuse, foreningsliv og byudvikling.

Hele rapporten kan hentes her.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *