Kulturmøde i landdistrikterne

Lørdag d. 1. september er der etnisk kulturmarked på Riber Kærgård Landbrugskole. Markedet er startskuddet på et seks måneders projekt i Ribe Amt med titlen “Kulturer mødes og sød musik opstår – i landdistrikterne”.

“Noget tyder på at integrationen af flygtninge og indvandrere er lettere på landet end i byerne,” siger kulturkonsulent Gyrite Andersen, Ribe Amt.
“Kulturmarkedet på lørdag er det første af en række arrangementer i amtets landsbyer, hvor kulturmødet er i centrum. Gennem udstillinger, foredrag, musik og markedsboder vil vi vise, at de forskellige kulturer kan berige hinanden.”

Projektet er en videreførelse af sidste års kulturmøder i Ribe Amt, der dengang holdt sig til de større byer, bl.a. med et etnisk marked i Musikhuset i Esbjerg.
“Denne gang er projektet flyttet ud i landsbyerne og koncentrerer sig i højere grad om kulturmødet i form af kulturdage og indslag på allerede planlagte kulturdag. Det sker i tæt samarbejde med en lang række foreninger, institutioner og ildsjæle fra landdistrikterne,” fortæller kulturkonsulent Gyrite Andersen, Ribe Amt..

I forbindelse med kulturprojektet er der udarbejdet et idekatalog, hvor danskere og indvandrere tilbyder en lang række kulturelle indslag, bl.a. musik, teater, billedkunst og foredrag.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *